Forskere: Antibiotika-kuren skal ikke altid fuldføres
Kilde: 
31 juli 2017

Når sygdommen rammer, og vi hos lægen får en antibiotikakur, så bliver vi ofte fortalt, at vi skal være opmærksomme på at tage hele kuren for at udrydde bakterierne i kroppen. 

Men det råd bygger på en udbredt misforståelse blandt læger og i offentligheden, fortæller et nyt studie ifølge theguardian.com.

Logikken bygger på, at hvis man ikke tager antibiotikaen fuldt ud, så vil bakterien i kroppen mutere og i sidste ende blive resistent over for medicinen.

Martin Llewelyn, professor i smitsomme sygdomme ved 'Brighton and Sussex medical school', og hans kollegaer har i et nyt studie modbevist den forestilling.

»Ideen om, at en tidligere afbrydelse af en antibiotisk behandling skulle fremme en antibiotika-resistens, er ikke underbygget, mens det at tage antibiotika i længere tid end højst nødvendigt øger faktisk risikoen for resistens,« konkluderer forskerne i studiet, der er blevet offentliggjort the British Medical Journal.

I nogle tilfælde er det dog alment kendt, at en bakterie bliver resistent, hvis medicinen ikke bliver taget længe nok. For eksempel i forbindelse med tuberkolose, skrive forskerne.

Men når vi bliver syge, er det i de fleste tilfælde ganske normale bakterier, der findes overalt i samfundet, som E. coli og stafylokokker, der rammer vores blodbaner eller tarme. Jo længere tid, disse normale bakterier udsættes for antibiotika, desto større risiko er der for, at de udvikler resistens, skriver forskerne. 

Derfor anbefaler de i deres studie, at man gør op med den gængse forestilling om, at man bør tage sin antibiotikakur fuldt ud. Det bedste råd er, at »patienter stopper behandlingen, når de har det bedre,« skriver Martin Llewelyn og hans kollegaer i studiet.

Ifølge flere eksperter er der generelt for lidt viden om, hvor længe en antibiotikakur ideelt bør vare.

»Det er utroligt at vi, bortset fra i nogle meget specifikke infektioner og tilfælde, stadigvæk ved så lidt om den optimale varighed og i nogle tilfælde den optimale dosis (af antibiotika, red.), selvom der har fandtes et gennemtrængende og vedholdende dogme på området,«​ fortæller professor i smitsomme sygdomme ved Imperial College London, Alison Holmes, til theguardian.com.

Flere bakker dog op om Martin Llewelyns råd om at stoppe kuren, når man føler sig rask, selvom det er i direkte modsætning til WHO’s anbefalinger på området.

Alison Holmes henviser til et studie, der blev offentliggjort i det medicinske tidsskrift 'the Lancet' i 1999, hvor man gjorde sig samme erfaringer som Martin Llewelyn og hans kollegaer.

»Jeg har altid tænkt, at det var ulogisk, at det ville generere resistente organismer, hvis man stoppede sin antibiotika behandling tidligere,« fortæller Peter Openshaw, formand for 'the British Society for Immunology', til theguardian.com.

Også professor i mikrobiel patogenese ved St George’s University of London fortæller til theguardian.com, at de hidtidige råd, man har givet på området, bygger på frygt og forsigtighed frem for videnskabelige beviser.

Den officielle britiske sammenslutning af læger og andre medicinske praktikere, The Royal College of General Practitioners, forholder sig kritisk til studiet.

»De anbefalede antibiotikakurer er ikke tilfældige,« fortæller organets formand professor Helen Stokes-Lampard til theguardian.com.

»Vi er bekymrede for ideen om, at patienter holder op med at tage deres medicin halvvejs igennem en behandling, så snart at de 'føler sig mere raske'. Forbedringerne af symptomer betyder ikke nødvendigvis, at en infektion er fuldstændigt udryddet. Det er vigtigt, at patienter får klar besked om altid at tage deres antibiotika-behandling fuldt ud. At ændre på dette vil forvirre folk.«

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.