Vigtige mentale færdigheder bliver faktisk forbedret med alderen, ifølge ny forskning
aldring hjerne kognition

Det går kun én vej med kognitionen i løbet af årene – eller hvad? Et nyt studie udfordrer den indgroede opfattelse om hjernen, som mange af os har. (Foto: Shutterstock)

Det går kun én vej med kognitionen i løbet af årene – eller hvad? Et nyt studie udfordrer den indgroede opfattelse om hjernen, som mange af os har. (Foto: Shutterstock)

24 august 2021

Den generelle opfattelse af vores kognitive evner er, at det går ned ad bakke med alderen. Når hjernen bliver rynket og grå, ryger hukommelsen, orienteringsevnen og selvkontrollen – bare for at nævne nogle få.

Men nu tyder et nyt studie fra Georgetown University Medical Center imidlertid på, at det måske ikke ser helt så sort ud. Faktisk peger studiet på, at der er nogle helt centrale aspekter af vores kognitive færdigheder, der bliver styrket med årene.

Det skriver det amerikanske universitet i en pressemeddelelse.

Forskerne undersøgte 702 personer i alderen 58 til 98 ud fra tesen om, at det er i disse år, kognitionen oftest ændrer sig mest. 

Der blev fokuseret på de specifikke netværk i hjernen, der styrer årvågenhed, orientering og impulshæmning. Disse tre elementer er enormt vigtige for vores generelle kognitive færdigheder, forklarer hovedforfatteren bag studiet, ph.d. João Veríssimo:

»Vi bruger alle tre processer konstant. Når du kører i en bil, er det årvågenhed der sætter ind, når vi nærmer os et kryds eller skal flette ind på motorvejen. Orientering kommer på banen, når du skal skifte fokus over på en pludselig bevægelse, såsom en fodgænger. Og impulshæmningen sørger for, at de mange distraktioner, såsom fugle og reklamesøjler, bliver sorteret fra, så du kan fokusere på at køre bil.«

ældre gammel kører bil

Årvågenhed, orientering og impulshæmning er alle tre vigtige processer, når man kører bil, og kun årvågenhed lader til at blive værre med alderen. (Foto: Shutterstock)

Overraskende nok viste studiet, at det kun var årvågenhed, der blev værre med alderen. Både orienteringsevnen og impulshæmningen blev faktisk bedre.

Men hvorfor? En mulig forklaring er, at fordi både orientering og impulshæmning er evner, der gør det muligt for mennesker at vælge at skifte fokus, er det også evner, der kan forbedres ved livslang træning. Det betyder også, at det tillærte måske kan opveje for det, der går tabt med aldringen, spekulerer Veríssimo.

Årvågenhed, mener han, er derimod ikke noget, der kan trænes, og derfor forværres denne evne gradvist.

Selvom studiet kun er en enkelt brik i den samlede hjerneforskning, er Veríssimo selv meget positivt indstillet over for dets vigtighed:

»Fordi vi har haft så relativt mange testpersoner, og fordi vi har kunnet udelukke et væld af alternative forklaringsmuligheder, burde disse resultater være pålidelige og dermed alment gyldige,« forklarer Veríssimo.

»Både orientering og impulshæmning er egenskaber, der understøtter mange andre funktioner, så resultaterne har nogle vidtrækkende implikationer.«

Veríssimos medforfatter, seniorforsker og professor i neurovidenskab Michael T. Ullman, stemmer i:

»Disse resultater ændrer ikke bare vores syn på, hvordan aldring påvirker hjernen, men kan også på sigt føre til medicinske forbedringer, for eksempel for patienter med Alzheimer.«

Studiet er publiceret af Nature Human Behavior. 

seh

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.