Nyt studie: Sporings-apps kan bremse spredningen af coronavirus i genåbnet samfund
Næsten halvdelen af verdens befolkning er i 'karantæne' i deres hjem i forsøget på at inddæmme spredningen af coronavirussen.
Der går formentlig adskillige måneder, før vi har en vaccine mod COVID-19, så mange lande forsøger at finde en måde at fyre op under økonomien og sætte gang i samfundet uden at øge risikoen for yderligere dødsfald.
Ny forskning indikerer, at en app, der registrerer borgernes bevægelsesmønstre, så man kan identificere og isolere personer, der kommer i kontakt med COVID-19-smittede, kan være afgørende i at afværge og ophæve nedlukningen af samfundet.
Blandt andet Sydkorea og Kina har allerede benyttet sporingsteknologien.
Men det er dog usikkert, om vestlige samfund er villige til at acceptere denne form for overvågning.
Kan sporingsteknologien bruges til at sætte en stopper for pandemien?
Jeg har brugt adskillige år på at forske i brugen af teknologi i sundhedsystemet, og jeg mener, at der er gode grunde til at tro, at borgerne vil være interesserede i og indstillet på at bruge sporingsteknologien til at sætte en stopper for pandemien.
Ny forskning - udført ved University of Oxford og publiceret i det velrenommerede tidsskrift Science - viser, at virussen spreder sig alt for hurtigt til, at vi kan inddæmme pandemien ved at isolere de smittede eller ved manuelt at spore alle deres kontakter.
Det kan tage flere dage eller uger at finde, teste og isolere alle de personer, en smittet har været i kontakt med; et tempo, der halter langt efter virussens smittehastighed.
Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Tilskynde øjeblikkelig selvkarantæne
Gennem modellering af virusspredningen ved hjælp af forskellige sporingsstrategier har forskerne vist, at vi kun kan styre pandemien gennem digital kontaktsporing.
Det er eksempelvis smartphone-apps, der registrerer borgernes bevægelsesmønstre og automatisk informerer dem, hvis de kommer i kontakt med en person, der er registeret smittet.
Det vil så tilskynde øjeblikkelig selvkarantæne og afværge yderlige smittespredning.
App'en kan kombineres med andre tiltag
App’ens lokationsporing kan udvides, så den kan bruges til at give brugerne mulighed for at checke ind på steder som butikker, offentlige transportsmidler eller arbejdspladser.
For at tilskynde brugen af app’en kan den også give adgang til sundhedstjenester, information og endda fødevare- eller medicinlevering i løbet af selvkarantæneperioden.
Forskerne foreslår desuden, at app'en kan kombineres med andre tiltag som social distancering og hyppig håndvask.
To praktiske spørgsmål hænger dog over brugen af app'en:
- Vil tilstrækkelig mange borgere være interesseret i at downloade app'en?
- Vil borgerne være indstillet på, at sundhedsmyndighederne konstant registrerer deres bevægelsesmønstre?
Forskning: Borgerne er villige til at dele personlige sundhedsdata
I betragtning af de krigslignende forhold, vi lever under, tror jeg, at der er mange gode argumenter for, at selv demokratiske lande vil og bør indføre denne strategi; selv hvis en kommende app vil være frivillig.
Forskning viser, at borgerne er villige til at dele personlige sundhedsoplysninger, når de modtager noget af signifikant værdi i bytte.
Mindre personlig frihed kan redde liv i løbet af en krise, så det må siges at være af afgørende værdi.
Sætte stopper for besværlig og ubehagelig situation
Mange regeringer har allerede indført omfattende nedlukning af samfundet, hvor borgerne er underlagt blandt andet udgangsforbud. Politiet stopper enkeltpersoner og biler og uddeler bøder, hvis man ikke kan forklare, hvorfor man er ude.
Flere personer er blevet arresteret for ikke at overholde forbuddet, hvilket potentielt kan føre til fængselsstraffe senere.
En app kan være en sikker måde at sætte en stopper for denne meget besværlige og i visse tilfælde ubehagelige situation.
Sporings-app gør det muligt for os at passe på hinanden
Der er anledning til at tro, at borgerne vil foretrække at downloade en app - også selvom den konstant tracker dem.
En sporings-app gør det muligt for os at passe på hinanden, så vi igen kan komme på arbejde, i skole og tilbage til noget, der minder om vores normale liv.
Sporingsteknologien kan måske gøre det lettere at besøge familiemedlemmer i risikogruppen, fordi der er meget større sandsynlighed for, at vi ved, om vi har været udsat for smitte.
Borgerne vil være interesserede i og indstillede på at bruge appen, fordi det øger muligheden for at passe på deres nære og kære, mens den på samme tid sikrer, at vi ikke er helt afskåret fra hinanden.
Mindre modstand over tid
Der er stor sandsynlighed for, at virussen fortsat vil cirkulere globalt i en længere periode og sprede smitten selv i lande, der tilsyneladende har bekæmpet sygdommen.
Over tid vil offentligheden sandsynligvis gøre færre indsigelser overfor risici ved sporings-app'en.
Borgerne vil måske endda begynde at forvente til dels at blive overvåget af staten og sundhedsmyndighederne.
I Storbritannien har man gradvist i højere grad affundet sig med krænkelse af privatlivets fred, eksempelvis overvågningskameraer, især siden terrorangrebet i London 7. juli 2005, hvor fire bomber eksploderede inden for én time midt i myldretiden i den britiske hovedstad.
Trussel mod offentlighedens tillid
Selvfølgelig udgør sporingsteknologien en vis trussel mod offentlighedens tillid.
En udfordring er at sikre, at de forskellige sporings-apps ikke bliver opdateret på ubestemt tid.
Når pandemien er forbi, har borgerne brug for forsikring om, at Big Brother ikke ser dem over skulderen.
Der skal også være åbenhed og gennemskuelighed omkring, hvem der har adgang til datamængden, hvad de foretager sig med den, og hvornår datamængden bliver tilintetgjort.
I mellemtiden indikerer den nye forskning, at sporingsteknologien sandsynligvis er vores bedste mulighed for at genoprette følelsen af tryghed og frihed i samfundet.
Eivor Oborn hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
