En enkelt Googlesøgning og et klik ind på en af de utallige sundhedshjemmesider giver hurtigt indtryk af, at hvis man har for meget af det 'dårlige kolesterol', på fagsprog LDL-kolesterol, er risikoen for blodpropper i hjernen meget højere end normalt. En blodprop i hjernen kaldes også slagtilfælde.

Men denne sammenhæng er formentlig en myte. Et nyt dansk statistisk studie kan ikke finde en direkte sammenhæng mellem LDL-kolesterol og slagtilfælde i tal fra en befolkningsundersøgelse med data fra 106.000 danskere.

En uafhængig forsker har læst studiet for Videnskab.dk, og selvom han roser studiet, understreger han, at de nye resultater ikke er en forsikring for patienterne.

For selvom der ikke er direkte sammenhæng mellem forhøjet LDL-kolesterol og blodpropper i hjernen, er der stadig meget stor risiko for blodpropper i hjertet, når man lider af denne sygdom.

Det vender vi tilbage til, for først må vi lige forstå, hvad det er for en myte, forskerne mener at have punkteret.

Fejlagtig sammenhæng

Forskerne har altså fundet ud af, at man ikke kan sige, at der er en direkte sammenhæng mellem forhøjet LDL-kolesterol i blodet og faren for at få en blodprop i hjernen.

Men hvorfor har man troet, at der var en sammenhæng? Det skyldes den medicin, der kaldes statiner, som man giver mennesker med forhøjet LDL-kolesterol.

Statiner mindsker risikoen for blodprop både i hjertet og i hjernen, og det er her, forvirringen er opstået, forklarer medicinstuderende Sabina Beheshti, der er en af forskerne bag studiet.

»Man har troet, at statiner kun sænker kolesterolet i blodet, og når forsøg så har vist, at både risikoen for blodprop i hjertet og i hjernen er blevet mindre hos de patienter, der tog denne medicin, så har man automatisk tænkt, at der var en sammenhæng mellem forhøjet LDL-kolesterol og blodpropper i hjernen,« siger hun.

Statiner sænker dog ikke kun kolesterolet, men også niveauet af almindeligt fedt i blodet – såkalte triglycerider – og det er måske derfor, at de hjælper på blodpropper i hjernen, forklarer Børge Nordestgaard, der er professor i klinisk medicin ved Herlev og Gentofte Hospital og Københavns Universitet.

Han er også en af forskerne bag det nye studie, der er bragt i det videnskabelige tidsskrift Circulation.

»Almindeligt fedt i blodet er en af de ting, der øger risikoen for blodpropper i hjernen. Men det behøver ikke have noget med kolesterolniveauet at gøre,« uddyber han.

Andre typer kolesterol kan stadig give slagtilfælde

Forskerne har fokuseret på mennesker, som lider af arvelig forhøjet LDL-kolesterol, hvor sygdommen går i arv ned gennem familien, og på mennesker med helt almindeligt forhøjet LDL-kolesterol.

Men der findes mange typer kolesterol, og her skal man stadig være opmærksom på, at der findes andre typer kolesterol, som øger risikoen for blodpropper i hjernen, forklarer Børge Nordestgaard.

»Der findes for eksempel det, der kaldes restpartikelkolesterol. Disse partikler, som også indeholder almindelig fedt og er meget større end LDL-partiklerne, giver ligeså høj risiko for blodprop i hjernen som i hjertet,« siger han.

Kolesterol og almindeligt fedt findes i partikler i blodet og har en skal af protein, som fragter kolesterolet og det almindelige fedt rundt i blodbanerne. Alt efter hvilken type kolesterolpartikel der er tale om, kan størrelsen variere, og her er restpartikelkolesterol altså en af de store partikler, som kan give blodpropper i hjernen.

Vil du vide mere om, hvordan forhøjet kolesterol kan give blodprop i hjertet? Så scrol ned til faktaboksen i bunden af artiklen.

Risikoen er indirekte

Man skal altså stadig være opmærksom på, at der findes andre typer kolesterol, som øger risikoen for blodpropper i hjernen, men forskerne bag studiet mener, at personer med forhøjet LDL-kolesterol kan slappe mere af, når det kommer til frygten for blodpropper i hjernen.

»Vi kan nu berolige de patienter, der lider af højt LDL-kolesterol, for de behøver ikke være bange for at få slagtilfælde og lammelser,« fortæller Sabina Beheshti.

Men sagen er mere kompliceret end som så, mener Simon Glerup, der er lektor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Han har ikke selv deltaget i studiet, men han har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk.

»Det her studie er godt lavet på baggrund af et stort antal mennesker. Men er man en af dem, der lider af forhøjet LDL-kolesterol, så skal man vide, at den medfølgende forhøjede risiko for hjertesygdomme også indebærer en forhøjet risiko for blodpropper i hjernen,« siger lektor Simon Glerup fra Aarhus Universitet.

Denne pointe vinder genklang hos forskerne bag studiet. De understreger dog, at risikoen for en blodprop i hjernen er indirekte

»Forhøjet LDL-kolesterol i kroppen øger risikoen for hjertesygdomme, eksempelvis en blodprop i hjertet. Har man haft sådan en hjertesygdom, har hjertet sværere ved at pumpe efterfølgende, og det udgør en risikofaktor i forhold til blodpropper i hjernen. Men vi har ikke fundet en direkte sammenhæng mellem forhøjet LDL-kolesterol og blodpropper i hjernen,« siger Sabine Beheshti.

Alle tre forskere er derfor enige om, at patienter med forhøjet LDL-kolesterol ikke skal se de nye resultater som en grund til at stoppe med at tage deres statin-medicin. For den hjælper nemlig stadig med at mindske risikoen for blodpropper i både hjertet og i hjernen.