Nyt studie: Patienter med tegn på depression bliver ikke mindre depressive af SSRI-medicin
Men tilsyneladende har medicinen en effekt på angst og livskvalitet. Forskerne bag studiet anbefaler nu, at antidepressiver udskrives til en endnu bredere gruppe af patienter. »Forrykt,« mener dansk professor.

Medicinen Sertraline gjorde ikke patienternes depressionsscore mindre. Uanset graden af depression fandt forskerne ingen effekt. (Illustation: Shutterstock)

Medicinen Sertraline gjorde ikke patienternes depressionsscore mindre. Uanset graden af depression fandt forskerne ingen effekt. (Illustation: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 

 

Studiet er det største studie af et SSRI-lægemiddel lavet uden finansiering fra medicinal industrien. Studiet undersøger lægemidlets effekt på depression, men alle de inkluderede i studiet opfyldte ikke kriterierne for diagnosen depression.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

143.000 danskere får SSRI - et lægemiddel mod depression. En stor del får udskrevet medicinen hos egen læge. Men hjælper det reelt på deres depression eller depressionslignende tilstand?

Nej. Ikke hvis man skal tro resultaterne i et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry.

I studiet, som er lavet uden finansiering fra medicinalindustrien, indgår patienter, som har henvendt sig hos egen læge, fordi de har følt sig depressive og har haft brug for hjælp.

Lægen har været i tvivl, om SSRI muligvis ville kunne hjælpe og har ikke nødvendigvis lavet en grundig diagnostik, for at finde ud af om patienterne reelt havde depression.

»Vi ville gerne undersøge virkningen i en mere realistisk ramme, som reflekterer det, der sker hos praktiserende læge i virkeligheden,« siger seniorforsker på University College London Gemma Lewis til Videnskab.dk.

Hun har været med til at lave det nye studie og er førsteforfatter på artiklen i Lancet Psychiatry.

Ud af de i alt 655 patienter, som indgik i studiet, var det omkring halvdelen, der opfyldte kriterierne for diagnosen moderat til svær depression. 15 procent havde slet ikke depression, hvis man går ud fra de anerkendte diagnosekriterier.

Efter seks ugers behandling havde medicinen ikke større effekt på deres tilstand end placebo.

SSRI bliver også givet til folk uden depression

Professor på Københavns Universitet og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri, Poul Videbech, undrer sig meget over det nye studie:

»Når du inkluderer folk, som ikke engang opfylder kriterierne for depression, så er det jo ikke så underligt, at du ikke finder effekt på depression. Disse lægemidler skal gives til folk med svær og eventuelt moderat depression,« siger han til Videnskab.dk.

Men ifølge Gemma Lewis er det bare ikke måden, disse lægemidler bliver brugt på i dag.

»Størstedelen af de studier, der er lavet af de her lægemidler, er lavet på en meget afgrænset gruppe med klar depressionsdiagnose. Men ude i virkeligheden er det ikke sådan, de udskrives,« siger hun.

Her er det en langt bredere og mere broget gruppe, der får medicinen. For eksempel folk med tegn på depression og folk med angstanfald.

»Det er måske rigtigt nok, men jeg mener nu, de danske praktiserende læger generelt er gode nok til at diagnosticere. Og bare fordi der måske foregår noget forkert ude i virkeligheden, skal vi vel ikke designe vores forskning efter det,« mener Poul Videbech, der selv underviser praktiserende læger i at diagnosticere.

I Sundhedsstyrelsens retningslinje for behandling af depression står der, at alle med depression skal tilbydes støttende samtaler. Let depression skal ikke behandles med medicin. Ved svær depression kan medicin bruges, og ved moderat depression kan det i nogle tilfælde også være en god idé med medicin. Læs mere i Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler.

Alle følte sig deprimerede

I den gruppe, forskerne har undersøgt, havde alle symptomer på depression, de følte alle, at de havde brug for hjælp, og at de var hæmmet af deres tilstand. Derfor havde de opsøgt lægen.

»Depression er et kontinuum, og selv om du ikke opfylder kriterierne for diagnosen, kan du være meget påvirket af din tilstand alligevel,« siger Gemma Lewis.

Kontinuum

Kontinuum er en ubrudt rækkefølge, hvor overgangen fra et element til det næste er næsten umærkbar, mens yderpunkterne er klart forskellige.

Kilde: Den danske ordbog

Og i den situation er SSRI ifølge hende et godt middel.

Hvordan i alverden kan det være? Jeg har jo lige læst, at medicinen ikke virkede på depressionen, tænker du måske.

Korrekt, men forskerne undersøgte også nogle sekundære mål, som man dog skal være lidt mere forsigtig med at konkludere på. Her så de blandt andet på medicinens effekt på angst og livskvalitet, og der ser SSRI-medicinen ud til at virke en del bedre end placebo.

Når man sammenlignede de to grupper, så havde dem, der fik SSRI fået reduceret deres angst 20 procent mere end placebogruppen.

Normalt vil man sige, at resultater på sekundære mål i et forskningsprojekt primært kan danne en hypotese. Altså en hypotese om, at medicinen hjælper på angst hos patienter med symptomer på depression. Den hypotese vil så skulle testes i et nyt studie, for man har angst som det primære mål.

»Vi spurgte også patienterne, hvordan de havde det. Om de havde fået det bedre. Dem, der fik SSRI, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at føle, at de havde fået det bedre,« siger Gemma Lewis.

Forskerne bag studiet konkluderer på den baggrund, at det giver mening, når praktiserende læger udskriver SSRI til en gruppe, som ikke nødvendigvis har klinisk depression. Og at medicinen måske endda kan bruges til en endnu bredere gruppe.

Skal vi give SSRI til raske?

Poul Videbech er helt uenig:

»Skal vi behandle raske mennesker, som ikke fejler noget med SSRI? Det er jo forrykt. De her midler skal bruges til rigtigt depressive og angstpatienter. Patienter, som føler sig depressive, eller som har let depression, skal vi følge tæt, men vi skal ikke behandle dem,« siger han.

Forskerne bag det nye studie vurderer dog, at deres fund af effekten på angst er stærkt nok til, at det måske kan forklare, at de trods alt finder en meget lille effekt på depression, efter patienterne har taget SSRI i 12 uger - altså omkring tre måneder.

»Angst er et meget gennemgående problem, når man har depression. Hvis medicinen i første omgang virker på angst, så er det måske forklaringen på, at der går længere tid, før vi ser en effekt på depression,« siger Gemma Lewis.

Hun og hendes forskergruppe skal nu undersøge sammenhængen mellem effekten på angst og den lille effekt på depression, de finder efter 12 uger.

Studie af lægemidlet Sertraline

I studiet har forskerne undersøgt lægemidlet Sertralin, som er et SSRI-middel.

SSRI står for Selective Serotonine Reuptake Inhibitor.

Lægemidlet blokerer blandt andet nogle særlige proteiner i hjernen, som optager signalstoffet serotonin. Det gør, at der er mere serotonin i hjernens synapser – kontaktfladerne mellem nervecellerne i hjernen.

Serotonin er et signalstof i hjernen, som spiller en vigtig rolle i en lang række processer i kroppen. Serotonin giver blandt andet en følelse af velvære, men er også med til at styre kroppens muskler og regulere søvnen.

I alt 655 patienter indgik i studiet. 326 fik sertralin og 329 fik placebo.

Efter seks uger målte forskerne deres depressionssymptomer, og det gjorde de igen efter 12 uger.

Derudover undersøgte de angst og patienternes egen følelse af livskvalitet.

Forskerne vurderer, at den effekt, de finder sandsynligvis vil være den samme for andre SSRI-lægemidler, da de virker på samme måde.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk