Menneskets lugtesans lader til at blive dårligere og dårligere, hævder nyt studie
næse

Det er længe blevet diskuteret, om menneskets lugtesans konstant bliver ringere, men diskussionen er igen blevet kickstartet med et nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Det er længe blevet diskuteret, om menneskets lugtesans konstant bliver ringere, men diskussionen er igen blevet kickstartet med et nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
07 februar 2022

Menneskets lugtesans er måske langsomt ved at blive dårligere og dårligere. 

Et nyt studie, der er publiceret i tidsskriftet PLOS Genetics, viser i hvert fald, at mennesker bærer forskellige versioner af to duftreceptorer til kropslugte. Nogle har en muteret version, der går længere tilbage end andres, og de virker til at opfange dufte mere intenst. 

Studiet er derfor med til at understøtte en længe diskuteret hypotese om, at menneskets lugtesans er blevet dårligere med tiden - og fortsat bliver dårligere.

Det skriver Science Alert.

Duftreceptorer fungerer ifølge Britannica sådan, at de opfanger luftbårne kemikalier, der bevæger sig ind i vores næser, men receptorerne fungerer meget forskelligt fra person til person.

Et studie fra 2013 viste, at to personer gennemsnitligt vil have over 30 procent forskel i deres duftreceptorers funktioner, og at det er baseret på gener. Det er derfor, at nogle mennesker kan synes, at en lugt er rædselsfuld, mens andre slet ikke ville have et problem med den.

Det var blandt andet noget af det, som forskerne bag det nye studie ville undersøge nærmere.

Studiet tog udgangspunkt i en undersøgelse med 1.000 kinesiske deltagere og 364 deltagere med forskellig etnicitet, men som boede i New York. 

De skulle alle sammen dufte til 10 forskellige dufte. To af duftene var dog specielle. Den første var en syntetisk fremstillet odør, der hedder Galaxolide, mens den anden var en markant komponent i forbindelse med menneskers lugt under armene. 

Mennesker vil ofte opleve de to lugte meget forskelligt.

Deltagerne skulle rangere både intensitet af duftene, samt hvor godt, de syntes, at de duftede, hvorefter forskerne så på deltagernes duftreceptorers variationer i håb om at finde en forbindelse mellem deltagernes gener og deres evner til at dufte.

Forskerne kunne ud fra deres data konkludere, at de havde fundet to nye duftreceptorer. En, der kan opfange Galaxolide - en ‘ren’, sød og ‘pulveragtigt’ lugt, der findes i mange parfumer - og en anden receptor, der kan opfange kemikaliet 3M2H, som er én af cirka 120 komponenter, der er bag kropslugt.

Det var efterfølgende muligt at finde en sammenhæng mellem mutationer i deltagernes gener, og hvor intenst de oplevede duftene, men det blev først rigtig interessant for forskerne, da de undersøgte, hvornår de genetiske forskelle var opstået blandt deltagerne.

Her kunne de nemlig se, at deltagere, hvis evner til at dufte var fra en genetisk mutation, der var ældre end andre deltageres, rangerede duftene mere intenst end deltagere med en nyere mutation. 

Det er ifølge forskerne med til at understøtte teorien om, at menneskets lugtesans langsomt forværres.

»Selvom det her studie ikke var direkte designet til at undersøge hypotesen, og selvom der måske er en ‘selection bias’ (skævhed i forsøgets metode, red.), understøtter vores data hypotesen om, at duft genernes repertoire hos primater er degenereret over tid,« skriver forskerne i studiet.

Hypotesen har mange skeptikere, der mener, at vores lugtesans ikke fejler noget, og at vores evner til at dufte overskrider vores egne forventninger, og at vi endda kan konkurrere imod andre dyr - afhængigt af duften. 

Neuroforskeren John McGann fra Rutgers University lavede i 2017 et studie, der viste, at det ikke er afhængigt af antallet af duftreceptorer og heller ikke antallet af neuroner, der behandler information om dufte, men snarere hvordan de virker i forhold til at opfange duft.

Det har Videnskab.dk skrevet en artikel om, som du kan læse her.

Diskussionen er i hvert fald næppe slut endnu.

jso

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.