Nyt studie: Mors alkoholindtag under graviditeten er muligvis ikke årsag til barnets adfærdsproblemer
Men norsk alkoholforsker mener, at der er stor usikkerhed knyttet til resultaterne, og at studiet ikke bør rykke ved anbefalingerne om at undgå alkohol under graviditeten.
Alkohol alder mor barn adfærdsproblemer psykiske lidelser søskende ældste yngste søskenderækkefølge gener fejlmargin graviditet svangerskab Folkehelseinstituttet årsagsammenhæng korrelation

Vi skal være forsigtige med at sige, at det er okay at drikke lidt i løbet af svangerskabet. Men samtidig skal vi også være forsigtige med at sige, at der er en sammenhæng mellem morens alkoholindtag og barnets udvikling, hvis det rent faktisk ikke er det, mener forsker. (Foto: Shutterstock)

Adskillige studier har fundet en sammenhæng mellem alkohol og børns adfærdsmæssige eller følelsesmæssige problemer, såsom symptomer på depression eller angst.

Det har nok været årsag til stor skyldfølelse blandt mødre, som har fået børn, der har disse problemer, tror forsker Ingunn Olea Lund ved Norges Folkehelseinstitut (der svarer til Sundhedsstyrelsen, red.).

Hun har en kandidatgrad i psykologi fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) og en ph.d. fra det medicinske fakultet ved Universitetet i Oslo.

Sammen med sine kolleger står hun bag et studie, som stiller spørgsmålstegn ved den tidligere forskning.

Deres resultater peger nemlig mod, at der ikke er en årsagssammenhæng mellem morens alkoholindtag i løbet af graviditetens første trimester og barnets problemer, når de er mellem 18 måneder og 5 år gamle.

Har brugt andre metoder

De tidligere studier har benyttet et helt andet slags forskningsdesign end det, Folkehelseinstitut-forskerne brugte.

De har ikke kontrolleret for potentielle bagvedliggende faktorer.

Derfor kan sådanne studier ikke bruges til at påvise forbindelse mellem årsag og virkning, forklarer Ingunn Olea Lund.

Folkehelseinstitut-forskerne fandt også først den samme sammenhæng som de tidligere studier, men da de tog mere solide metoder i brug, blev den kraftigt reduceret og faldt til dels væk.

»Så det tyder på, at det faktisk ikke er selve alkoholforbruget, men andre ting, der gør, at barnet får disse problemer.«

LÆS OGSÅ: Gravide: Pas på alkohol trods ny forskning

Sammenligner søskende

Forskerne ved Folkehelseinstituttet har brugt en af verdens største befolkningsundersøgelser, Den norske mor og barn-undersøgelse, til studiet.

Den norske mor og barn-undersøgelse er baseret på knap 15.000 mødre og næsten 26.000 børn, hvilket gør det muligt for forskerne at studere årsagsammenhænge på en helt ny måde.

Flere af mødrene har flere børn, så forskerne har mulighed for at benytte et såkaldt søskende-design.

Det betyder, at de kan studere den samme mor i løbet af flere svangerskaber.

Mødrene har svaret på forskernes spørgsmål om alkoholforbruget i løbet af de forskellige graviditeter.

»Med søskende-kontrollen sammenlignede vi adfærdsmæssige og emotionelle problemer hos børn, som voksede op med samme mor i samme miljø, men som har været eksponeret for forskellige alkoholmængder i løbet af det første trimester,« forklarer Ingunn Olea Lund.

LÆS OGSÅ: Kontroversielt studie: Danske kvinder topper i druk under graviditet

Arv eller miljø?

Først i analysearbejdet fandt Folkehelseinstitut-forskerne også en sammenhæng mellem morens alkoholforbrug og alle former for adfærdsmæssige og emotionelle problemer hos børnene.

Men efter en justering med mere solide metoder blev sammenhængen stærkt reduceret.

Det, mener de, peger mod, at sammenhængene kan skyldes arve- eller miljøfaktorer, som er fælles for søskende, snarere end morens alkoholindtag tidligt i løbet af graviditeten.

Indtagelse af alkohol under svangerskabet kan være et udtryk for andre problemer hos mødrene.

Tidligere studier har vist en sammenhæng mellem visse psykiske træk hos moren og alkoholindtaget under svangerskabet.

Advarer alligevel mod alkohol

Selv om alkohol muligvis ikke er årsag til de problemer, som det nye studie har undersøgt, advarer Ingunn Olea Lund mod at tro, at det er uden risiko at drikke alkohol i løbet af graviditeten.

Risikoen for spontan abort stiger, hvis moren drikker. 

Alkohol kan desuden være medvirkende til en reduktion af barnets IQ samt læringsvanskeligheder.

Hvis moren drikker meget, risikerer barnet også at blive født med den yderst alvorlige skade, medfødt (føtalt) alkoholsyndrom (FAS).

LÆS OGSÅ: Selv små mængder alkohol under graviditeten kan måske ændre babys ansigt

Hvor meget er for meget?

Ingen kan sige med sikkerhed, hvor meget alkohol der er for meget i løbet af graviditeten.

Forskningen på området er ikke solid. Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne, at kvinderne helt lægger flasker på hylden, når de er gravide. Det samme anbefaler forskerne.

En undersøgelse fra 2017, som Folkehelseinstituttet skrev om, viste, at andelen af kvinder i Europa, som drikker i løbet af graviditeten, er lavest i Norge med 4,1 procent og højest i Storbritannien med 28,5 procent.

Det er ofte ældre kvinder med en høj uddannelse, som rapporterer det største alkoholindtag.

Forskerne skal være ærlige

»Vi skal være forsigtige med at sige, at det er helt okay at drikke lidt i løbet af graviditeten. Men samtidig skal vi også være forsigtige med at sige, at der er en sammenhæng mellem morens alkoholindtag og barnets udvikling, hvis der rent faktisk ikke er det,« siger Ingunn Olea Lund.

Hun håber, at resultaterne kan fjerne en del af den dårlige samvittighed hos mange mødre.

»En ængstelig og bekymret mor bliver jo ikke en bedre mor,« påpeger hun.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Usikkerhed knyttet til resultaterne

Læge og forsker Astrid Alvik finder Folkehelseinstituttets studie spændende, men mener, at der er en del usikkerhed knyttet til resultaterne.

Hun mener ikke, at dette studie sår tvivl om tidligere studier, så myndighederne bør ikke ændre rådgivningen på grundlag af dette fund, siger hun.

Astrid Alvik har selv forsket i alkoholens effekt i løbet af graviditeten, i den samme periode som Folkehelseinstituttets data blev indsamlet, nemlig 1999 til 2009.

Hun fortælller, at der skete rigtig meget i denne periode.

»Jeg ved meget om denne tidsperiode, for det var lige på den tid, at jeg begyndte at forske i det. Da vi planlagde vores studie i 1999, fandtes der ingen informationer om alkoholens skadevirkninger på barnet i medierne. Der fandtes heller ingen officielle retningslinjer på området.«

»Men få år senere var der rigtig meget omtale og officielle retningslinjer. Derfor er underrapporteringen af alkoholindtaget i løbet af graviditeten formentlig steget i denne periode. Der opstår derfor en fejlmargin, når forskerne sammenligner søskende, som er født med nogle års mellemrum,« mener hun.

LÆS OGSÅ: Alkohol misdanner fosterets hjerne

Tager ikke højde for morens alder

En anden svaghed ved studiet er, at forskerne ikke tager højde for morens alder.

»Vi ved, at sårbarheden overfor alkohol-eksponering - i tillæg til generel sårbarhed - stiger med morens alder. Derfor finder man en større sårbarhed, end da hun var yngre, når man kontrollerer for søskende.«

Det bliver ikke oplyst, om kontrolbarnet er den ældste eller den yngre søskende, men kontrolbarnet er sandsynligvis yngre udfra de ændringer, der ses indenfor tidsrummet.

Forskerne fra Folkehelseinstituttet skriver i en email til forskning.no, at de nøje overvejede denne faktor; altså, morens alder:

»Vi fandt, at det i dette særlige forskningsdesign ikke var nødvendigt at tage højde for morens alder, når man tager højde for søskenderækkefølgen. Ganske enkelt forklaret er grunden til dette, at to børn med den samme mor på mange måder er ens, uanset hvor gammel deres mor var, da hun fik sit første barn.« 

Har selv fundet en sammenhæng

Astrid Alvik har selv forsket i sammenhængen mellem morens alkoholindtag i løbet af graviditeten og barnets adfærdsforstyrrelser og psykiske lidelser.

Hun var hovedforskeren på et studie om dette i 2013.

I studiet finder forskerne ved Universitetet i Oslo, at et alkoholindtag på mindst 5 glas tidligt i svangerskabet er direkte relateret til barnets adfærdsproblemer i 5-års-alderen.

Studiet viste desuden, at morens alder var direkte relateret til barnets adfærdsproblemer.

»Dette studie burde have været evalueret mod resultaterne af det nye studie, men det er ikke blevet omtalt,« siger Astrid Alvik.

Styrke, at der er kontrolleret for gener

»Det er en klar styrke, at det nye studie er kontrolleret for morens gener,« mener Astrid Alvik dog.

»Det er spændende, at forskerne skriver, at de via søskende-designet får målt for ikke-målte faktorer. Det er også en klar styrke.«

»Samtidigt forudsætter man, at søskende reagerer ens på store og små hændelser i familen, men blandt andet barnets alder kan give udslag her,« slutter Astrid Alvik.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Gravide med natarbejde får oftere spontane aborter

LÆS OGSÅ: Undersøgelser om gravide og alkohol glemmer psykologiske faktorer

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.