Nyt studie: Immunitet overfor COVID-19 holder minimum 8 måneder
Immunforsvaret husker corona i mindst 8 måneder, efter man er blevet rask, viser det hidtil største studie af immunitet efter COVID-19.

Forskerne undersøgte 254 blodprøver fra 188 tidligere COVID-19 ramte. (Foto: Shutterstock)

Forskerne undersøgte 254 blodprøver fra 188 tidligere COVID-19 ramte. (Foto: Shutterstock)

Coronapandemien har været i gang i knapt et år. Derfor er det stadig sparsomt med forskning, og der er af gode grunde ikke lavet undersøgelser, som kan vise mange års immunitet, når man har været smittet.

Men den forskning, der er lavet, peger på, at man med stor sandsynlighed er immun i minimum seks måneder og sandsynligvis længere.

Et nyt studie, som netop er udgivet i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, bestyrker den formodning. Her lyder konklusionen, at man er immun i otte måneder mindst.

»Den forskning, jeg kender til, viser, at langt de fleste er immune i mindst et halvt år efter infektion med coronavirus. Det nye studie viser det samme, og det er jo et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter. Det er positivt, når vi får mere og mere evidens for, at vores formodninger og strategier med vaccination og immunitet vil virke,« siger professor i infektionsimmunologi på Aarhus Universitet Trine Mogensen.

Hun understreger dog, at der kan være undtagelser, og man har set enkelttilfælde med folk, der har været smittet to gange. Derfor skal man stadig overholde myndighedernes retningslinjer, selv om man har været smittet med corona.

Bred reaktion fra immunforsvaret

I det nye studie undersøgte forskerne blodprøver fra 188 tidligere corona-smittede. 43 af prøverne var fra patienter, som havde været raske i mere end 6 måneder.

Forskerne undersøgte mængden af antistoffer, som var relativt stabil i mere end seks måneder.

Derudover har de undersøgt mængden af såkaldte hukommelses-B-celler, som er de celler i immunforsvaret, der husker coronavirus og laver nye antistoffer hurtigere og i større mængde næste gang kroppen møder coronavirus. Det er det, der giver immunitet mod infektion igen. I løbet af seks måneder fik de tidligere COVID-19 smittede flere hukommelses-B-celler.

Sidst, men ikke mindst, har forskerne undersøgt mængden af corona-specifikke T-celler.

Både en type T-celler, som hjælper B-cellerne med at udvikle sig til de rigtige hukommelsesceller, og en type dræber-T-celler som kan finde og dræbe kroppens egne celler, som er inficeret med coronavirus.

»B-cellerne står for at udrydde den virus, der flyder frit i kroppen. Dræber T-cellerne udrydder virus, som er inde i cellerne, forklarer professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen.

De tidligere smittede havde stadig corona-specifikke T-celler efter seks måneder, men mængden blev dog halveret.

Studiet konkluderer, at den brede og længerevarende reaktion fra immunforsvaret, peger på, at man er immun i minimum otte måneder. Muligvis længere.

»Og det er gode nyheder,« siger Trine Mogensen.

Læs mere om immunitet i denne artikel: Er man immun, når man har haft COVID-19?

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk