Nyt studie: Hovedstød kan forringe din kognition i op til et helt døgn
hovedstød kognition hjerne skade

Studiet indikerer, at ens kognition er forringet umiddelbart efter træning og et helt døgn efter et hovedstød, men resultatet siger ikke noget om de langtidsvirkende effekter. (Foto: Shutterstock)

Studiet indikerer, at ens kognition er forringet umiddelbart efter træning og et helt døgn efter et hovedstød, men resultatet siger ikke noget om de langtidsvirkende effekter. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
19 februar 2020

At fodbold ikke bare er for sjov, er der sikkert flere, der vil være enige i. Nu peger et studie på, at der er noget om snakken, for hovedstød har faktisk en målbar, negativ effekt på spillerens kognition (evnen til tilegnelse af viden eller indsigt gennem tænkning, undersøgelse og erfaring) – i hvert fald op til et døgn.

Det skriver Gizmodo.com

I studiet, publiceret i JAMA Ophtalmology, undersøgte forskere fra Indiana University Bloomington, USA, 78 raske college fodboldspillere med mindst 5 års spilleerfaring.

Deltagerne skulle spille mod en maskine, som spyttede 10 bolde ud med omtrentlig 40 kilometer i timen.

  • Halvdelen blev bedt om at lave hovedstød mod boldene
  • Den anden halvdel nøjedes med at sparke til dem

Bagefter blev samtlige spillere ifølge Gizmodo.com bedt om at deltage i to tests, der kan fange små, synsmæssige udfordringer hos deltageren, som, forskerne mener, er forbundet til kognitionen.

 

I den ene test skulle deltagerne hurtigt læse enkeltcifrede tal højt fra mange kort på én gang.

I den anden lod forskerne et objekt komme nærmere fodboldspillernes ansigt og målte så, hvor lang afstanden var fra genstanden til ansigtet, inden fodboldspilleren så dobbelt.

Gruppen af fodboldspillere, der lavede hovedstød med bolden, klarede sig gennemsnitligt dårligere i begge tests ifølge Gizmodo.com.

Dette gjorde sig gældende lige efter boldspillet, to timer senere og en hel dag senere.

Ifølge forskerne kan studiet ikke vise, om hovedstødene har nogen negativ effekt på hjernen over tid.

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.