Nyt studie: Gravide bliver i høj grad beskyttet af Pfizers coronavaccine
Studiet giver dog ikke endelig dokumentation for, at det er sikkert for gravide at få vaccinen, påpeger professor.
coronavirus covid-19 vaccine pfizer rna-vaccine israel virkning beskyttelse smitte

Data fra Israel viser, at Pfizers coronavaccine beskytter gravide. I Danmark får de ikke vaccinen. (Foto: Shuttestock)

Data fra Israel viser, at Pfizers coronavaccine beskytter gravide. I Danmark får de ikke vaccinen. (Foto: Shuttestock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Pfizers coronavaccine beskytter også gravide, viser et nyt israelsk studie, som bygger på oplysninger om over 15.000 kvinder, der ventede sig i december 2020.

Halvdelen af de gravide kvinder blev vaccineret. Halvdelen gjorde ikke.  

To uger efter første stik havde de vaccinerede 78 procents lavere risiko for at blive testet positiv for corona end de uvaccinerede, viser resultaterne, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA. 

»Forskerne har virkelig gjort sig umage med at lave et godt studie baseret på rutineindsamlede data. Det er helt tydeligt, at gravide er rigtig godt beskyttet af vaccinen,« siger den danske professor Anne-Marie Nybo Andersen, efter at hun har læst den videnskabelige artikel. 

»Jeg er dog ikke så overrasket over resultatet. For hvorfor skulle vaccinen ikke virke på gravide, når den virker på andre?« spørger hun retorisk. 

Anne-Marie Nybo Andersen er professor i epidemiologi på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab. Hun er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvordan det påvirker gravide og deres ufødte barn at få COVID-19. 

Vacciner er ikke testet på gravide

Selv om det ikke kommer bag på professoren, at Pfizers vaccine beskytter gravide mod sygdommen, har der hidtil ikke været dokumentation for, at det er tilfældet.

For der var ikke gravide kvinder med i de store kliniske forsøg, der ligger til grund for, at vaccinerne mod COVID-19 blev godkendt. Af den grund fraråder Sundhedsstyrelsen i Danmark at give vaccinen til gravide. 

I Israel og mange andre lande har myndighederne ikke været lige så forsigtige som de danske. De har vaccineret gravide på lige fod med andre borgere. 

I det nye studie har forskerne sammenholdt data om 7.530 kvinder, der har fået Pfizers vaccine, efter at de var mindst tre måneder henne, med data om 7.530 sammenlignelige gravide der ikke var vaccineret.

I perioden mellem 28 og 70 dage efter første dosis blev 46 af de uvaccinerede kvinder smittet med coronavirus, mens kun 10 af de vaccinerede blev testet positive.

Vaccinen begyndte dog allerede at virke cirka 14 dage efter første stik, og effekten steg derefter gradvist, viser studiet - præcis ligesom hos folk, der ikke er gravide. 

Og de vaccinerede gravide indberettede ikke flere, andre eller alvorligere bivirkninger end normalt.

vaccine corona covid-19 gravide pfizer vaccination rna-vaccine

Grafen viser forskellen på antallet af smittede i den vaccinerede og den uvaccinerede gruppe gravide. I de første 14 dage efter første stik, hvor vaccinens virkningen endnu ikke er trådt i kraft, er der stort set lige mange smittede i de to grupper. Derefter øges forskellen på antallet af smittede gradvist. (Grafik: JAMA - oversat af Videnskab.dk)  

Gravide ikke inddelt tilfældigt

Det nye studie har dog en række begrænsninger.

I de test, der normalt kræves, før et lægemiddel kan blive godkendt, skal forsøgsdeltagerne være tilfældigt inddelt i to grupper, der enten får det virksomme middel eller placebo. 

I det nye studie er kvinderne ikke blevet tilfældigt inddelt, og de har selv valgt, om de vil have vaccinen eller ej. 

Forskerne har sammenlignet vaccinerede med uvaccinerede kvinder, der var lige langt henne i deres graviditet, var jævnaldrende og havde samme helbredstilstand. 

Men i den type studier, forskerne har lavet, kan det alligevel ikke helt udelukkes, at de, der valgte at blive vaccineret, adskiller sig fra de uvaccinerede. 

»Der kan for eksempel være en teoretisk mulighed for, at de vaccinerede kvinder i forvejen var mere forsigtige og tog flere forholdsregler for at undgå at blive smittet end dem, der ikke blev vaccineret,« nævner Anne-Marie Nybo Andersen. 

Tallene taler dog imod, at det skulle være tilfældet, bemærker professoren:

I den første uge efter vaccinationen, hvor virkningen endnu ikke havde sat ind, blev lige mange kvinder i de to grupper testet positive for corona. Det tyder altså på, at de to grupper var lige udsatte for smitte, før halvdelen blev beskyttet af vaccinen. 

En anden fejlkilde kan dog også have påvirket resultatet: Det vides ikke, om de uvaccinerede i det israelske studie er blevet testet for corona oftere end de vaccinerede, og om flere corona-tilfælde derfor er blevet opdaget i gruppen, der ikke har fået vaccinen. 

Sikkerheden er ikke dokumenteret

Endelig er studiet begrænset af, at forskerne kun har fulgt kvinderne i få måneder. Det er for kort tid til at give endelig svar på, om vaccinen på sigt er sikker for det ufødte barn, siger Anne-Marie Nybo Andersen. 

»Efter min bedste overbevisning er der absolut intet, der tyder på, at vaccinen skulle kunne skade fosteret, for den trænger ikke igennem moderkagen. Men vi vil alle rigtig gerne vil være helt sikre. Og det her studie er ikke velegnet til at give den endelige dokumentation,« vurderer hun og tilføjer:

»Det er en glimrende undersøgelse af, om vaccinen virker på gravide. Det gør den. Men hvis forskerne også ville undersøge, om vaccinen påvirker barnet på sigt, skulle de følge kvinderne i meget længere tid.« 

Forskerne har godt nok kigget på, om der var forskel på, hvordan graviditeten forløb hos de vaccinerede og de ikke-vaccinerede kvinder. 

De finder ingen forskel på antallet af aborter, for tidligt fødte børn og dødfødsler i de to grupper. Og omtrent lige mange kvinder i de to grupper havde for højt blodtryk under graviditeten.  

I et amerikansk studie, hvor forskerne har analyseret data om over 35.000 gravide, som har fået vaccinen, er der heller ikke registreret flere aborter, dødfødsler, medfødte misdannelser eller vækstforstyrrelser end normalt. 

Men i begge studier har forskerne kun har fulgt kvinderne i få måneder. Det er ikke nok til at få endegyldig sikkerhed, påpeger Anne-Marie Nybo Andersen.

Forsker: Skynd jer at blive vaccineret!

Videnskab.dk ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen, om det nye studie rokker ved beslutningen om ikke at tilbyde vaccinen til gravide i Danmark. Men styrelsen ønsker ikke at udtale sig om et enkelt studie. 

Anne-Marie Nybo Andersen fraråder også at lægge for meget vægt på en enkelt undersøgelse. Hun forudser dog, at det snart slet ikke er nødvendigt at lave yderligere studier, der kan give endelig dokumentation for, om vaccinen er sikker for gravide.

For i takt med at flere i Danmark bliver vaccineret, vil flere være beskyttet, allerede før de bliver gravide. 

»Det varer ikke længe, før hele befolkningen har fået mulighed for at blive vaccineret. Til den tid er de fleste kvinder vaccineret, før de bliver gravide. Så lad os nu bare give den fuld skrue. Skynd jer at blive vaccineret,« anbefaler hun. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.