Hjernestudier bør tage højde for døgnrytmens påvirkning af hjernefunktionen ifølge nyt studie
døgnrytme hjernen hvordan påvirkes hjernes funktioner af tidspunktet på dagen

Flere regioner i hjernen påvirkes af døgnrytmen ifølge nyt studie. (Foto: Csaba Orban)

Flere regioner i hjernen påvirkes af døgnrytmen ifølge nyt studie. (Foto: Csaba Orban)

Kilde: 
21 februar 2020

Døgnrytme handler om mere end søvnbehov. Din fysiologi og din hjernefunktion varierer meget over døgnets 24 timer.

Forskere har i et studie udgivet i PLOS Biology fundet frem til, at hjernens såkaldte 'globale signalflukturering' (det vil sige graden af signaler mellem hjernens dele) falder, som dagen skrider frem. Det skriver TechExplorist.

Resultatet overrasker forskerne, fordi de ifølge TechExplorist havde antaget, at hjernefluktuationen ville være lav fra morgenstunden, høj midt på dagen og faldende i løbet af dagen, baseret på viden om døgnrytmens variation i søvnighed.

Men nu viser det sig altså, at det ikke var tilfældet.

I undersøgelsen har forskere undersøgt hjerneskanninger med funktionel magnetisk resonans-billeddannelse (fMRi) hos hele 900 personer mellem klokken 8 om morgenen og 10 om aftenen.Du kan læse om, hvad fMRI mere præcist er i denne artikel fra Videnskab.dk.

På den måde kunne forskerne se, hvordan de mange menneskers hjernefluktuation udvikler sig i tidsrummet.

Meget forskning i hjernefunktion tager dog ikke forbehold for denne variation i hjernens funktionalitet i løbet af dagen.

Det nye fund kan ifølge en forsker bag studiet måske forklare, at meget hjerneforskning er svært at replicere. Det vil sige, at andre forskere ikke kan gentage forsøget og nå frem til den samme konklusion, hvilket er en af videnskabens grundpiller, hvis en konklusion skal være troværdig. Det har Videnskab.dk beskrevet i artiklen Grundforskningskrise: Resultater kan ikke genskabes.

Thomas Yeo, der er hjerneforsker ved National University of Singapore og forfatter på studiet, siger til TechExplorist:

»Vi håber, at disse fund vil motivere andre hjerneforskere til at lægge et større fokus på, hvilken effekt tidspunktet kan have på hjerneaktivitet, særligt i større studier, hvor forsøgspersoner er skannet i løbet af dagen af logistiske årsager.«

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.