Nyt studie: Deprimerede skal lære at ignorere tankerne med metakognitiv terapi
Terapi, der hjælper deprimerede med at lade tankerne passere, virker bedre end traditionel terapi i stort forsøg. Men der skal forskes mere, siger professor.
Depression kognitiv terapi metakognitiv psykologi psykolog

I metakognitiv terapi får deprimerede hjælp til at rette fokus ud mod verden og væk fra mørke tanker. (Foto: Shutterstock)

I metakognitiv terapi får deprimerede hjælp til at rette fokus ud mod verden og væk fra mørke tanker. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometere

Vær opmærksom på mulige interessekonflikter: Studiets førsteforfatter Pia Callesen er klinikchef på den private klinik Cektos -  Center for Metakognitiv Terapi. Klinikken tjener penge på at udbyde metakognitiv terapi. Studiet er lavet efter de gældende videnskabelige standarder, men det kan ikke udelukkes, at førsteforfatterens personlige interesser i metoden kan have påvirket forsøgspersonerne og dermed resultatet.   

Læs mere

Mørke tanker, pludselige grådanfald og manglende lyst til noget som helst. Depression er ikke til at spøge med. 

Hvis man er ramt, virker det måske oplagt at arbejde med sig selv: At lede efter årsagen til, at man er deprimeret, og gå i terapi for at bearbejde sine uhensigtsmæssige tankemønstre. 

Hidtil har kognitiv adfærdsterapi, hvor man beskæftiger sig med sine tankemønstre og får hjælp til at danne alternative, mere realistiske tanker, været den bedst dokumenterede terapiform mod depression. 

Men et nyt lodtrækningsstudie indikerer, at deprimerede får mere ud af en anden type terapi, hvor de ikke arbejder med sig selv og deres tanker, men i stedet får hjælp til at rette opmærksomheden ud mod omverdenen.     

»Det handler i bund og grund om at lade tankerne være og bruge mindre tid på dem,« siger psykolog Pia Callesen. 

Om lodtrækningsforsøg

Lodtrækningsforsøg er toppen af poppen, hvis forskere vil teste, om noget har en effekt på mennesker.

Lodtrækningsforsøg - også kendt som randomiserede forsøg - bliver brugt til at teste, om noget forårsager noget andet.

Forsøgspatienterne fordeles (randomiseres) ved lodtrækning i to eller flere grupper, hvoraf mindst en er en kontrolgruppe, der enten er ubehandlet eller modtager den hidtil bedst kendte behandling.

Ved at fordele forsøgsdeltagerne tilfældigt - ved lodtrækning - sikrer forskerne, at de to grupper, de sammenligner, i gennemsnit er så ens som muligt.

Dermed kan forskerne udelukke, at forsøgsresultatet bliver påvirket af, at den ene gruppe er sundere, tykkere, fattigere eller på anden vis helt anderledes end den anden. 

Læs mere i artiklen Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Tanker er som myggestik

Terapiformen, hvor man ikke arbejder med sine tanker, men i stedet øver sig i at lade dem passere og rette opmærksomheden udad, kaldes metakognitiv terapi: 

»I metakognitiv terapi skal man ikke mærke efter,« siger Pia Callesen, der er klinikchef på den private klinik Cektos - Center for Metakognitiv Terapi. (OBS: vær opmærksom på, at der kan være interessekonflikter på spil. Mere om det senere eller under særlige bemærkninger i evidensbarometeret i toppen af artiklen). 

»I stedet laver man opmærksomhedstræning, hvor man styrker det ydre fokus og opdager, at man selv kan kontrollere, hvor meget opmærksomhed man vil give sine negative tanker,« fortsætter hun.

Pia Callesen beskriver tankerne som myggestik.

»Vi skal lære at lade dem være i fred,« siger hun.

Tankerne tager magten

Grubleri eller rumination, som det hedder på lægesprog, er et gennemgående symptom ved depression. 

Tankerne tager magten, og den deprimerede grubler konstant over fejl, utilstrækkelighed og forfærdelige forudsigelser. 

Grundtanken i metakognitiv terapi er, at man skal lære at ignorere tankerne, for eksempel ved at fokusere på noget andet eller ved at lave noget andet.

Terapeauter bruger lydfiler

I metakognitiv terapi er lydfiler et af de redskaber, terapeuten kan bruge til at få klienten til at ændre sit fokus fra det indre til det ydre, forklarer Pia Callesen.

»De får en lydfil med ti forskellige lyde oven i hinanden, for eksempel trafiklyde, kirkeklokker og fuglefløjt. Så får de til opgave at rette opmærksomheden mod en af lydene ad gangen,« siger hun og fortsætter: 

»Gennem opmærksomhedstræningen lærer klienterne, at de kan styre deres opmærksomhed, uanset indre og ydre begivenheder, og at de derved kan lade de negative tanker være i fred og skifte fokus til noget andet.«

Kognitiv versus metakognitiv terapi

Pia Callesen og kollegaer har over en årrække lavet et stort dansk forsøg, hvor de finder, at metakognitiv terapi, hvor man lærer at lade tankerne passere, virker bedre end traditionel kognitiv terapi.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports. 

I forsøget blev 174 voksne personer med depression tilfældigt inddelt i 2 grupper. 

  • 89 af dem fik 24 sessioner med kognitiv terapi. 
  • 85 fik 24 sessioners metakognitiv terapi. 

Metakognitiv virkede bedst

Flest af dem, der gik i metakognitiv terapi, fik så meget ud af forløbet, at de ikke længere havde symptomer på depression efter de 24 sessioner:

  • 52 procent af dem, der fik kognitiv terapi, blev symptomfri.

  • 74 procent af dem, der fik metakognitiv terapi, slap af med deres symptomer.

  • Effekten holdt, da forskerne fulgte op efter seks måneder.

Pia Callesen mener, at resultaterne giver anledning til nye anbefalinger.

»Jeg er meget spændt på, om Sundhedsstyrelsen tager det til sig og er omstillingsparat nok til at begynde at anbefale metakognitiv terapi,« siger Pia Callesen.

En række andre studier har også fundet, at metakognitiv terapi virker mod angst og depression. Videnskab.dk har for eksempel skrevet om metoden i artiklen Mennesker med angst skal lære at gruble mindre

Og en gennemgang af den samlede forskning, der blev publiceret i tidsskriftet Frontiers in Psychologi i 2018, konkluderer, at: 

»Nuværende resultater indikerer, at metakognitiv terapi kan være bedre end andre psykoterapiformer, inklusiv kognitiv adfærdsterapi. Men flere forsøg med et større antal deltagere er nødvendige for at kunne drage endelige konklusioner.«

Der skal mere forskning til

Selv om det nye forsøg er stort, og resultaterne er lovende, er der stadig brug for mere forskning, før man officielt kan begynde at anbefale metakognitiv terapi frem for kognitiv terapi, vurderer Poul Videbech, der er professor i psykiatri og forsker i behandlinger mod depression.

»Det er virkelig flot, at de har gennemført sådan et studie. Der ligger et kæmpe arbejde bag, og det er meget fint udført. Men forsøget har også svagheder, så det er nødvendigt at lave flere studier, før man kan anbefale den ene metode frem for den anden,« siger han. 

En af svaghederne ved det nye studie er, at man ikke kan udelukke, at terapeuterne ubevidst har været mere dedikerede, når de har givet metakognitiv terapi, end når de har benyttet den kognitive terapiform. 

Der kan være interessekonflikter

Terapeuterne, som har behandlet forsøgspersonerne, er trænet i at give både kognitiv og metakognitiv terapi, og det er de samme terapeuter, der har behandlet klienterne, både i den ene og den anden gruppe. 

Men de kan på forhånd have haft mere fidus til metakognitiv terapi end til kognitiv terapi. Hvis det er tilfældet, kan deres præference ubevidst have påvirket terapien og dermed forsøgsresultatet, påpeger Poul Videbech. 

»Det kan være, at terapeuterne, uden at ville det, er kommet til at lægge mere energi i de metakognitive sessioner end i de sessioner, hvor de har givet kognitiv terapi,« siger professoren.

Patienter var lige tilfredse

Pia Callesen har længe været fortaler for metakognitiv terapi. Hun var den første danske psykolog, der uddannede sig i metoden, som hun har været med til at introducere i Danmark.

Uddannelsen har hun taget hos den britiske professor Adrian Wells, der har udviklet den metakognitive metode og er medforfatter på det nye studie.  

Pia Callesen afviser dog, at hendes præference for metakognitiv terapi har påvirket de terapisessioner, hun har haft med den ene og den anden gruppe klienter. 

»Vi har målt, hvor forventningsfulde klienterne var, før de startede i terapi, og vi har målt, hvor tilfredse de har været med det forløb, de har fået,« siger Pia Callesen og fortsætter: 

»Målingerne viser, at klienterne var lige forventningsfulde, uanset om de skulle have kognitiv eller metakognitiv terapi. Og de var lige tilfredse med forløbet, uanset som de var i den gruppe, der fik den ene type terapi eller den anden. Det viser, at de ikke har kunnet mærke forskel på terapeuternes engagement.« 

Forskerne skal være helt uafhængige

Poul Videbech holder dog fast i, at terapeuternes præference kan have påvirket resultatet, også selvom det ikke kan ses i tilfredshedsmålingerne. 

»Man kommer ikke udenom, at det er en mulig fejlkilde,« siger han og tilføjer. 

»Jeg mener derfor, det er nødvendigt at lave flere studier, hvis man vil afgøre, hvilken metode der er bedst. Og det er nødvendigt, at de bliver lavet af forskere, som er helt uafhængige.« 

Kognitiv adfærdsterapi mod depression er også blevet testet i adskillige forsøg lavet af forskellige forskere, før man er begyndt at anbefale det fra officiel hold, tilføjer Poul Videbech.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på  interventionsforskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Effekten kan aftage

En anden grund til, at metakognitiv terapi skal testes i flere videnskabelige forsøg, før man kan afgøre, om det virker bedre end andre typer terapi, er, at effekten kan aftage, når teknikkerne bliver mere udbredte.

»Typisk er historien den, at når der kommer en ny behandling, så er der en vældig hype, og alle er begejstrede. Men når det så bliver hverdag, så viser det sig, at det ikke hjælper alle,« siger Poul Videbech og uddyber: 

»Det afhænger for eksempel meget af terapeuten. Terapeauterne i det her forsøg har formentlig været knalddygtige og meget dedikerede. Spørgsmålet er, om en almindelig, gennemsnitlig terapeut kan opnå de samme resultater.«

Når det er sagt, byder Poul Videbech både metakognitiv terapi og det nye studie velkomment.

»Det er enormt svært at lave den slags studier - det er både omstændigt og dyrt. Så overordnet set synes jeg, det er et meget flot og anerkendelsesværdigt stykke arbejde,« siger han og afslutter: 

»Det er godt, at der bliver tilbudt forskellige former for evidensbaseret terapi, så der er noget til alle. Nogle synes, metakognitiv terapi giver mening, andre kan bedre lide kognitiv terapi. Vi kan ikke forvente, at one size fits all.«

 
Kognitiv versus metakognitiv terapi

Selv om både kognitiv terapi og metakognitiv terapi arbejder med det kognitive - det vil sige bevidstheden - er der store forskelle på de to terapiformer. 

I kognitiv terapi får man hjælp til at arbejde med sine tanker. Hvis man har en depression, er tankerne og de antagelser, man har om sig selv og andre, meget negative og triste. 

Terapeuten hjælper klienten med at blive opmærksom på, hvad tankerne består af, og om de er realistiske. Dernæst får klienten hjælp til at erstatte tankerne med nogle mere realistiske og mindre destruktive. 

I metakognitiv terapi får klienten derimod hjælp til at rette fokus væk fra tankerne. Tesen er, at depressionen letter, når man retter fokus ud mod omverdenen i stedet for at være fokuseret på sit indre liv.

»I metakognitiv terapi ses depression som et gruble-problem, der bunder i, at man har al for meget fokus på den indre verden og sine tanker. Man går ud fra, at tankerne og følelserne regulerer sig selv, når man retter fokus udad,« forklarer Pia Callesen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.