Nyt studie: Denne blodtype påvirker risikoen for et slagtilfælde før de 60 år
Men ingen grund til at være bekymret, påpeger dansk forsker.

Din blodtype kan påvirke, hvorvidt du får en blødning eller blodprop i hjernen, før du bliver 60 år. (Foto: Shutterstock)

Din blodtype kan påvirke, hvorvidt du får en blødning eller blodprop i hjernen, før du bliver 60 år. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Befolkningsundersøgelser finder statistiske sammenhænge (korrelationer), så forskere kan opstille hypoteser om, at der er årsagssammenhænge (kausalitet). Et enkelt registerstudie giver ikke stærk evidens for årsagssammenhæng.

Mere i artiklen Korrelation eller kausalitet? Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Studiet ligger naturligvis i tråd med eksisterende forskning, da det bygger på hidtidige studier. Selvom det er en metaanalyse, rangerer det dog ikke helt i top af evidenshierarkiet, da de inkluderede studier udelukkende er lavet på befolkningsniveau og ikke umiddelbart er understøttet af andre typer forskning.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

Flere og flere bliver i en ung alder ramt af slagtilfælde, også kaldet stroke.

Alligevel bliver der forsket forholdsvis lidt i årsagerne til tidlige slagtilfælde, der rammer mennesker under 60 år.

Nu har amerikanske forskere dog i et nyt studie set nærmere på sagerne og fundet et sammenfald mellem en persons blodtype og risikoen for at få et tidligt slagtilfælde.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Neurology og viser, at personer ramt af et tidligt slagtilfælde var mere tilbøjelige til at have blodtype A og mindre tilbøjelige til at have blodtype O - sammenlignet med mennesker, der enten blev ramt af et sent slagtilfælde eller aldrig havde haft et slagtilfælde.

»Det er nogle superspændende resultater, der giver et indblik i en mulig sammenhæng mellem gener for blodtype og forekomst af stroke hos unge, men vi mangler at finde den underliggende biologiske årsagssammenhæng,« siger Christina Kruuse, professor og overlæge ved Københavns Universitet og Herlev Hospital. 

Hun har ikke været en del af studiet, men har læst det igennem for Videnskab.dk.

Det er umuligt ud fra studiet at uddrage sikre eller konkrete tal. I stedet skal du tænke den mulige risiko, som en særlig blodtype giver for slagtilfælde, som ganske beskeden.

»Det er vigtigt at slå fast, at der ingen grund er til at bekymre sig for tidlige blodpropper, blot fordi man har blodtype A. Af alle, der får et stroke, er 70 procent over 65 år, og 10 procent er under 50. Risikoen for at få et stroke er meget mindre, når man er ung,« tilføjer hun.

Metaanalyse

Forskerne bygger deres konklusion på en metaanalyse af 48 undersøgelser af genetik og iskæmisk slagtilfælde, der omfattede 17.000 slagtilfældepatienter og næsten 600.000 raske kontrolpersoner, der aldrig havde oplevet et slagtilfælde.

Slagtilfælde i Danmark
  • Én ud af fem danskere over 25 år bliver i løbet af livet ramt af et slagtilfælde - også kaldt for stroke.
  • Hvert år bliver cirka 12.000 danskere indlagt med et slagtilfælde. Det svarer til cirka 33 personer om dagen. 
  • Omkring 110.000 mennesker i Danmark lever med alvorlige følger efter et slagtilfælde - en betegnelse for blødning og blodprop i hjernen - der kan medføre store og uoprettelige skader på hjernen. For eksempel tab af førlighed eller sprog.     

Kilde: RedHjernen.dk

Iskæmiske slagtilfælde er forårsaget af en blokering af blodgennemstrømningen til hjernen, altså af en blodprop fremfor en hjerneblødning.

»De har indhentet data på genvarianter og forekomst af stroke i forskellige befolkningsgrupper fra tidligere studier og lavet nye samlede beregninger til at afklare, om der er et mønster i forekomst af stroke og genvarianter, og det er rigtig mange data at arbejde med,« siger Christina Kruuse. 

Forskerne har set på tværs af alle indsamlede gener for at identificere genvarianter forbundet med et slagtilfælde.

De fandt et sammenfald mellem tidlige slagtilfælde - der opstod før 60 år - og det genområde, der bestemmer, om man har en blodtype A, AB, B eller O.

Højere risiko for blodtype A

Analysen viser, at personer, der havde et slagtilfælde i en ung alder, var mere tilbøjelige til at have blodtype A og mindre tilbøjelige til at have blodtype 0 sammenlignet med mennesker, der havde et sent slagtilfælde og personer, der aldrig havde haft et slagtilfælde.

Forskerne har dog ikke forsøgt at finde en forklaring på, hvordan de to faktorer skulle hænge sammen.

»De har set på forekomsten af ændringer i blodtypegener, men de har ikke set på den præcise årsagssammenhæng - for eksempel, hvilke biologiske mekanismer der er involverede, og om der er specifikke udløsende faktorer, der forårsagede et stroke,« siger Christina Kruuse.

Som regel skal man have én eller flere udløsende faktorer, før genet slår igennem. Udløsende faktorer kan være rift på blodkarret, hjerteproblemer, infektion eller hormonændringer, for eksempel ved graviditet eller p-pillebrug. 

»Så næste skridt, når man har identificeret genændringen associeret med stroke, er at se på, om der er sammenhæng med kendte udløsende faktorer,« forklarer Christina Kruuse og tilføjer:

»Som de selv skriver i diskussionen: Det kunne være interessant at kigge videre på.«

Hvad er et slagtilfælde?
  • Slagtilfælde (stroke) betegnelsen for en blødning eller blodprop i hjernen 
  • Symptomerne er hyppigst, at der. pludselig opstår halvsidig lammelse af krop eller ansigt, forstyrrelser af talen eller synsændringer. Nogle kan have påvirket bevidsthed eller svimmelhed og problemer med at styre kroppen. 
  • Ved symptomer skal der straks tages akut kontakt til ambulance (112) eller akut til læge.
  • Blødninger i hjernen kan stoppes med medicin eller i nogen tilfælde kirurgisk.

Kilde:  Sundhed.dk

Udredning af patienter

Forskerne skriver også, at de endnu ikke ved, hvorfor der ser ud til at være en øget risiko for personer med blodtype A, men at det sandsynligvis har noget at gøre med mekanismerne, der styrer blodets størkningsevne. 

Tidligere undersøgelser tyder på, at personer med specifikke genvariationer i genet, der koder for A-blodtype, har en lidt højere risiko for at udvikle blodpropper i benene, kendt som dyb venetrombose.

Men selvom vi må formode, at det kan gøre sig gældende i en dansk befolkningsgruppe, fordi størstedelen af studiernes data er fra europæiske patienter, lyder det igen, at der umiddelbart ingen grund er til ekstra bekymring, fordi danskere bliver fulgt nøje på andre parametre end blodtype. 

»I forvejen udreder vi patienter under 50 år, der får et stroke uden en klar årsag, ekstra grundigt. De bliver testet for deres blods størkningsevne, og det er en standard-udredning. Vi går ikke op i blodtyper, men hvordan blodet størkner; og om der er noget, der kan forværre det,« forklarer Christina Kruuse.

Studiet er interessant, fordi det inkluderer data fra så mange unge mennesker af forskellige etnicitet, mener Christina Kruuse. Og resultaterne er en mulig ledetråd til løsning af gåden om, hvorfor yngre mennesker uden klassiske risikofaktorer, såsom åreforkalkning, får et slagtilfælde. 

»Men i den kliniske praksis har det nye studie indtil videre mindre betydning, fordi vi stadig mangler en årsagssammenhæng, vi kan undersøge og behandle. Men vi ser frem til nye studier på området,« siger Christina Kruuse.

Evidensbarometeret

 

Videnskab.dk’s evidensbarometer øverst i artiklen skal give dig et hurtigt billede af, hvor stærk evidens et sundhedsstudie giver. 

Evidensbarometeret optræder kun på sundhedsvidenskabelige nyheder, som handler om at undersøge effekten af noget – et nyt lægemiddel, luftforurening i barndommen, en indsats mod psykiske problemer.

Ved hjælp af Evidensbarometeret, som er udviklet i samarbejde med forskere fra IT-Universitetet, vurderer Videnskab.dk, hvor stærk evidens forskningen giver. Læs om de fire kriterier for pilens placering i selve barometeret.

Evidensbarometeret blev i foråret 2022 lanceret i en version 2.0. Du kan læse meget mere om projektet her.

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk