Nyt studie: Blodprøve skal påvise smertesyndromet fibromyalgi
Amerikanske forskere hævder, at de kan påvise fibromyalgi ved en blodprøve. Norsk forsker er skeptisk.
Fibromyalgi kronisk smertetilstand bindevæv muskler ledbånd sener diagnose patienter fibromyalgi leddegigt artrose lupus vibrationsspektroskopi blodprøver

Forskere i USA hævder, at de er ved at udvikle en blodprøve, der kan påvise fibromyalgi. (Foto: Shutterstock)

Forskere i USA hævder, at de er ved at udvikle en blodprøve, der kan påvise fibromyalgi. (Foto: Shutterstock)

Fibromyalgi er en kronisk smertetilstand, som påvirker bindevæv, muskler, ledbånd og sener.

Diagnosen kan ikke stilles ved røntgenbilleder, blodprøver eller vævsprøver. 

Nu håber forskerne bag et nyt studie, at deres fund kan bidrage til en enkel og hurtig diagnose.

De amerikanske forskerne hævder nemlig, at de har opdaget en såkaldt molekylær signatur i blodet blandt patienter med fibromyalgi.

Fibromyalgi-patienter bliver ofte fejldiagnosticeret eller får måske slet ikke en diagnose.

Hovedforskeren bag studiet, Kevin Hackshaw, håber, at fundet vil være et vendepunkt for patienter, og at det vil blive lettere at få den rigtige behandling samt gode råd til, hvordan man håndterer kroniske smerter.

»Vi fandt klare metabolske mønstre i blodet hos 12 patienter med fibromyalgi. Det bringer os nærmere en blodprøve, end vi nogensinde har været,« siger Kevin Hackshaw i en pressemeddelse.

Vanskelig at diagnosticere

For at kunne diagnosticere fibromyalgi er lægerne afhængige af, hvad patienterne selv fortæller om deres symptomer.

Lægen foretager en fysisk vurdering af patientens smerte med fokus på specifikke trykømme punkter (tender points).

»På nuværende tidspunkt er fibromyalgi uhelbredelig. Selv om behandlingen er begrænset til træning, oplæring samt antidepressiver, er der mange fordele forbundet med en nøjagtig diagnose,« fortæller Kevin Hackshaw.

En diagnose kan udelukke andre sygdomme, bekræfte at patientens smerter og symptomer er reelle samt gøre det lettere for lægerne at genkende, hvad det er og på denne måde finde en passende behandling.

»Der er ikke noget værre end at befinde sig i en gråzone, hvor man ikke ved, hvilken sygdom man har,« siger Luis Rodriguez-Saona, der også er forsker bag studiet, i en pressemeddelse.

Cirka 3 til 5 procent af Norges befolkning lider af fibromyalgi. Cirka 90 procent af dem er kvinder. Årsagen til, at nogle personer udvikler lidelsen, er ukendt.

LÆS OGSÅ: Studie: Tai chi lindrer smerterne ved fibromyalgi

Fandt klare mønstre

»Cirka 40 procent af patienterne, som får stærkt smertestillende medicin på grund af kroniske smerter, opfylder kriterierne for en fibromyalgi-diagnose. Smertestillende medicin forbedrer absolut ikke sygdommen: faktisk gør den ofte sygdommen værre,« fortæller Luis Rodriguez-Saona.

Næste skridt for forskerne er en større klinisk test for at se, om det nye studies fund kan gentages.

I studiet deltog:

  • 50 personer med fibromyalgi
  • 29 med leddegigt
  • 19 med artrose 
  • 23 med lupus

Forskerne granskede hver deltagers blodprøver ved hjælp af en teknik, som kaldes vibrationsspektroskopi.

De opdagede flere klare mønster, som konsekvent adskilte deltagerne med fibromyalgi fra de øvrige deltagerne med andre men lignende lidelser.

Forskerne analyserede først blodprøverne fra deltagerne med forskellige sygdomme, som de allerede havde kendskab til. 

På denne måde kunne de se, om hver diagnose havde et særskilt mønster.

De andre blodprøver blev testet, uden at forskerne havde kendskab til deltagernes diagnoser.

Forskerne formåede at finde den pågældende sygdom udfra blodprøverne.

I næste runde ønsker forskeren Luis Rodriguez-Saona at undersøge 150 til 200 personer per sygdomsgruppe for at se, om deres fund fungerer i en større og mere mangfoldig gruppe.

Måske kan forskningsarbejdet føre til identifikation af et særligt protein, en syre eller kombination af molekyler, som er knyttet til fibromyalgi, siger Luis Rodriguez-Saona.

Kevin Hackshaws mål er at have en test klar til brug inden for fem år.

Skeptisk over for resultatet

Professor Egil Andreas Fors ved Institut for samfundsmedicin og sygepleje ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) er skeptisk over for resultatet.

»Vi behøver ikke at afvise det helt, men det er ikke blevet nævnt yderligere i fagmiljøet,« siger Egil Andreas Fors til forskning.no, videnskab.dk's norske søstersite.

Det nye studie hævder blandt andet at kunne skelne mellem fibromyalgi og andre sygdomme.

»Det er der kun forsket lidt i, så der er ikke så meget andet, vi kan sammenligne fundene med,« forklarer Egil Andreas Fors.

Det er stadig vanskeligt at skelne mellem fibromyalgi og andre sygdomme. Mange patienter kan have flere sygdomme på samme tid eller udvikle den ene efter den anden over tid.

»Det er svært at sige, om en patient har leddegigt eller fibromyalgi, for man kan godt have begge på én gang. Derfor er det svært at udlede noget udelukkende fra en blodprøve,« siger Egil Andreas Fors.

Han mener dog, at studiet er interessant, og at det kan være et godt bidrag til den videre forskning.

»Studiet omhandler ikke en stor mængde materiale, men resultaterne er lovende. Det vil være spændende, hvis de formår at gentage resultaterne med en større mængde materiale,« slutter Egil Andreas Fors.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Global epidemi af kronisk smerte skal bekæmpes uden medicin

LÆS OGSÅ: Patienter: Funktionel lidelse er en skraldespandsdiagnose

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker