Nyt stort studie viser, at ketamin hjælper mod alvorlig depression
Elektrochokbehandling er dog ifølge forskerne stadig den mest effektive behandling.
Depression lægemiddel ketamin partystof medicin

I årtier har vi brugt den samme medicin mod depression, men mange deprimerede patienter har ikke gavn af den. Nu er forskerne begyndt at undersøge stoffer, der virker på en anden måde end de traditionelle. (Foto: Nik Shuliahin / Unsplash)

I årtier har vi brugt den samme medicin mod depression, men mange deprimerede patienter har ikke gavn af den. Nu er forskerne begyndt at undersøge stoffer, der virker på en anden måde end de traditionelle. (Foto: Nik Shuliahin / Unsplash)

Der er et enormt behov for nye lægemidler mod depression.

Den nuværende behandling med antidepressiv medicin virker nemlig ikke så godt hos omkring 30 procent af patienterne.

I dag er elektrochok (ECT) den bedste behandling, der findes mod svær depression.

Svenske forskere har nu sammenlignet denne behandling med brugen af ​​stoffet ketamin.

For første gang kan et studie, der opfylder guldstandarden i forskningens verden, vise, at svært deprimerede patienter kan have gavn af ketamin.

Men studiet viser også, at ECT stadig er mere effektivt.

Narkose og partystof

Ketamin er et lægemiddel, der siden 1970'erne er blevet anvendt i den humane og veterinære lægevidenskab, primært til narkose. 

Ved et tilfælde opdagede forskere omkring år 2000, at man ved en lav dosis ketamin - en dosis, man ikke falder i søvn af - kan se store og hurtige effekter på depression.

Nogle bruger dog også stoffet som et 'partystof'.

For personer, der bruger ketamin som partystof, er hallucinationer en eftertragtet effekt. Det er det imidlertid ikke for de fleste patienter, som er deprimerede.

Desuden har studier vist, at den kognitive funktion, først og fremmest hukommelsen, bliver svækket hos personer, der tager ketamin i lave doser mange gange om ugen gennem flere år.

Flere forskere har derfor været bekymrede for, at stoffet vil blive brugt som lægemiddel, uden at langtidseffekterne er blevet bedre undersøgt.

Depression lægemiddel ketamin partystof medicin

For personer, der bruger ketamin som partystof, er hallucinationer en eftertragtet effekt, men det er det ikke for de fleste patienter, som er deprimerede. (Foto: Camila Quintero Franco/Unsplash)

Godkendt som lægemiddel i Norge

Ketamin blev godkendt som lægemiddel mod depression i USA i foråret 2019.

Det var første gang i mange årtier, at en helt ny medicin mod depression blev godkendt.

I 2020 blev et lægemiddel, som indeholder ketamin, esketamin, også godkendt mod depression i Norge.

Flere tidligere studier har vist lovende effekt af ketamin ved depression, men det er små studier med relativt kort opfølgningstid, og behandlingen med ketamin er ikke sammenlignet med anden aktiv behandling.

For nylig afsluttede forskere ved Lunds Universitet i Sverige et større studie ved seks psykiatriske klinikker i Sverige.

I alt 186 patienter i alderen 18 til 85 år deltog i studiet. De blev fulgt i et år.

Elektrochok gav bedst bedring

Patienterne blev behandlet for svær depression på hospitalet. Her fik de information om studiet og blev spurgt, om de ville deltage i det.

Patienterne blev randomiseret, hvilket vil sige, at det var tilfældigt udvalgt, hvilke patienter der skulle have ECT, og hvem der skulle have ketamin.

63 procent af patienterne, der fik behandling med elektrochok, oplevede bedring efter behandlingen. Til sammenligning oplevede 46 procent af de, der fik ketamin, bedring efter behandlingen.

Ikke så hurtig effekt

Indtil nu har man troet, at de fleste psykiske lidelser kræver langvarig behandling; ofte flere måneders samtaleterapi eller længere tids brug af medicin.

Tidligere studier har vist, at ketamin har en effekt inden for et par dage.

Det finder de svenske forskere dog ikke i deres studie. 

Begge behandlingsmetoder, både ketamin og ECT, krævede omkring seks behandlingsrunder, før patienterne mærkede en bedring.

Kan være et alternativ

En af forskerne bag studiet, Pouya Movahed, siger til svenske Dagens Medicin, at ketamin kan være et alternativ til ECT.

Der er forskel på, hvor ​​tilgængelig ECT-behandlingen er. Når behandlingen ikke er tilgængelig, kan det være lettere at behandle med ketamin.

Det kan også være et alternativ, hvis patienten oplever store bivirkninger efter behandling med ECT, eller hvis de ikke oplever en effekt af behandlingen.

Bivirkninger har forsinket brugen

Et problem, der har forsinket brugen af ​​ketamin, er lægemidlets bivirkninger.

»Ketamin kan give psykose som bivirkning. Medikamenter, der får dig til at høre stemmer og se syner, skal man være varsom med i behandlingen af ​​psykiske lidelser. Derfor er der en sund skepsis over for at bruge ketamin, og det er vigtigt at være opmærksom på sådanne bivirkninger.«

Det sagde Ole Andreassen ved Universitetet i Oslo i et interview med forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, i 2020.

Virker anderledes

Den nuværende medicin er i høj grad baseret på hypotesen om, at depression skyldes en mangel på serotonin i hjernen.

Denne hypotese har ført til, at de vigtigste lægemidler mod depression påvirker omsætningen af signalstoffet serotonin i hjernen. Enkelte lægemidler påvirker dog hovedsageligt noradrenalin.

Ketamin påvirker et andet signalstof i hjernen end serotonin, nemlig glutamat. Det er et signalstof, der findes i hele hjernen. De fleste nerveceller kommunikerer med glutamatsignalsystemet.

Elektrochok virker også på signalstoffet glutamat. Der er i øjeblikket meget forskning for at forstå den akutte effekt af ketamin på glutamat i hjernen.

Også ketamin og depression er et varmt forskningsemne i disse dage, bekræfter Ole Andreassen.

Meget vigtigt at lede efter ny medicin

Erik Sveberg Dietrichs har læst studiet fra Sverige.

Han arbejder som overlæge ved Center for Psykofarmakologi ved Diakonhjemmet Sygehus og som lektor ved UiT Norges arktiske universitet.

»Depression kan være en alvorlig og potentielt dødelig tilstand. Derfor er det meget vigtigt at lede efter nye og bedre behandlingsalternativer end dem, vi har i dag,« siger han til forskning.no.

Ketamin er en omdiskuteret behandling, som har fået stor opmærksomhed de seneste år.

»Der har dog været for lidt dokumentation på effekten af ​​en sådan behandling. Derfor har vi ikke kunnet konkludere, hvilken effekt ketaminbehandling har på patienterne.«

»Dette studie fra Sverige er et skridt i den rigtige retning. Her indgår mange patienter med svær depression, som fik enten ECT- eller ketaminbehandling,« vurderer Erik Sveberg Dietrichs.

Ingen placebogruppe

Patienterne i undersøgelsen var så syge, at det ikke blev anset for etisk forsvarligt at inkludere en gruppe, der fik placebobehandling, da der kunne være risiko for, at de ville blive signifikant mere syge.

Da der ikke var nogen placebogruppe, kan vi ikke vide, om en positiv forventning til behandlingen muligvis havde betydning i dette studie, mener Erik Sveberg Dietrichs.

»Uanset hvad er i hvert fald positivt, at der nu kommer nye og større studier som denne, hvor effekten af ​​ketamin er grundigt undersøgt,« slutter Erik Sveberg Dietrichs.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk