Endelig kommer et nyhedsbrev, der kun handler om din hjerne.
Den mystiske masse, der ydmygt skjuler sig inde i hovedet bag de mere fremtrædende øjne, som lige nu stirrer på disse sorte mønstre på den hvide skærm.
Tænk engang, at i løbet af et splitsekund tager din hjerne imod øjnenes signaler om de sorte mønstre og giver dem mening. De sorte mønstre bliver lynhurtigt forvandlet til bogstaver, ord og snart en hel tekst, der fremtoner som en hyldest til alle de utrolige evner, menneskets hjerne har.
Det er den, der gør det muligt at læse, lære, huske og tænke. Det er den, der styrer din krop og sanser. Og det er den, der får dig til at elske og hade.
Men hvordan gør den mægtige hjerne egentlig alt det?
Det spørgsmål higer vi efter at besvare her på Videnskab.dk. I den spritnye sæson af podcasten Brainstorm graver vi i hjernens og psykens gåder, og vi skruer op for antallet af artikler om de nyeste neuro-fund.
Derfor har vi besluttet at gøre det endnu lettere for dig at følge med: Vi lancerer nu et nyhedsbrev, der samler alle de nye hjerne- og psykologihistorier i en overskuelig pakke og sender den til din e-mailadresse.
Så til dig med den skarpe og utålmodige hjerne - lad os komme til sagen: Du kan tilmelde dig det nye hjernenyhedsbrev lige herunder. Første udgave modtager du allerede på fredag.
Din nysgerrige hjerne tænker nu sikkert: »Hvad får jeg ud af at modtage nyhedsbrevet?«
Svaret er en cocktail af adrenalin-udløsende nyheder, dybdegående dopamin-belønnende artikler og underholdende podcasts med det helt rigtige serotonin-niveau.
»Åh nej, flere mails,« sukker din mættede hjerne nok. Bare rolig: Vi sender kun nyhedsbrevet hver anden uge.
»Hvad koster det?« spørger din skeptiske hjerne måske. Ligesom alt andet her på Videnskab.dk er det gratis at modtage og læse hjerne-nyhedsbrevet.
God fornøjelse med nyhedsbrevet til dig og din fantastiske hjerne!