Mere end en million nordmænd lider af pollenallergi. Behandlingen af ​​lidelsen er tabletter eller vaccination.

Vaccinerne indeholder små doser af det allergen, patienten reagerer på, såkaldte allergenekstrakter. Patienten bliver sprøjtet i armen.

Nutidens metoder er mere ineffektive og dyrere, end de behøver at være, siger Sverre Karmhus Steinsvåg. Han vil stikke allergisprøjten direkte i mandlerne.

Frygteligt spild

»Når vi stikker sprøjten i huden, når mindre end fem procent af allergenekstrakterne frem til immunforsvaret,« siger Sverre Karmhus Steinsvåg. Han er professor og øre-næse-hals-specialist på Sørlandet Sygehus i Norge. Og allergenekstrakterne er dyre.

»Når så stor en andel forsvinder ud i ingenting, er det et frygteligt spild,« siger Sverre Karmhus Steinsvåg.

Hvis alle allergenekstrakterne optages af kroppen, kan vaccineprogrammet gå 12 gange så hurtigt.

Forskere fra Karolinska Institutet i Sverige har fundet en løsning: Hvad hvis man sprøjtede vaccinen direkte ind i en lymfeknude i lysken? Det kunne sikre, at alle allergenekstrakterne havnede i immunsystemet.

De traditionelle metoder indebærer 90 sprøjter over 3 år, eller en tablet dagligt i fire år. Med den nye metode var det nok med fire sprøjter over tre måneder.

Forsøg med 12 patienter

Sverre Karmhus Steinsvåg forsker i en ny metode til vaccination mod pollenallergi. Han vil ikke stikke sprøjten i lysken.

»Vores immunforsvar deler kroppen op i forskellige sektioner. Lymfeknuderne i lysken er ikke en del af immunforsvaret, der tager sig af pollen. Derfor går vores projekt ud på at putte allergenekstrakterne i mandlerne,« siger Sverre Karmhus Steinsvåg til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Mandlerne er en del af immunsystemet, der håndterer allergi over for pollen, dyr og mider.

»Derfor kørte vi et projekt med 12 patienter, hvor vi indsprøjtede græspollenekstrakt direkte i mandlerne,« siger Sverre Karmhus Steinsvåg.

Sammen med sine kolleger fulgte han samme protokol som lyskevaccinationen. 

Fire injektioner på tre måneder

Den samme dosis blev givet i fire injektioner over en periode på tre måneder.

»Dosen var nok lidt høj. En del af patienterne oplevede bivirkninger i form af let udslæt og tung vejrtrækning. Det gik over af sig selv efter et par timer, og de blev indlagt hos os, så vi kunne håndtere alle mulige bivirkninger. Ingen blev alvorligt syge,« fortæller Sverre Karmhus Steinsvåg.

Næste skridt bliver at køre projektet igen, og så med en meget lavere dosis.

Hvis du vil vaccineres mod pollenallergi, er den indledende priktest kun en af mange gange, du bliver nødt til at agere nålepude. (Foto: Shutterstock)

Sverre Karmhus Steinsvåg understreger, at de stadig er i forskningsfasen.

»Men vi er helt klart på sporet af noget her. Effekten af ​​denne type vaccination er akkurat lige så god som en treårig behandling med indsprøjtninger,« siger Sverre Karmhus Steinsvåg.

Forudsætter, at du har mandler

Sverre Karmhus Steinsvåg forsikrer, at det ikke gør ondt: »Der er ingen smerter forbundet med injektioner i mandlerne.«

Årsagen er, at mandlerne ingen smertefibre har, ifølge Sverre Karmhus Steinsvåg.

Han fortæller, at de 12 forsøgspersoner er meget glade for behandlingen, men metoden er ikke en mulighed for personer, der har fået fjernet mandlerne.

»Netop denne teknik forudsætter, at folk har mandler. Og det har de fleste,« siger Sverre Karmhus Steinsvåg.

»Vi er blevet meget mere forbeholdne, når det kommer til at fjerne mandlerne, for det er det farligste, vi gør i øre-næse-hals-branchen. I Norge dør der i gennemsnit én person hvert år i forbindelse med kirurgisk fjernelse af mandlerne,« siger han.

Mandlerne fjernes stadig ved akut eller kronisk betændelse, men det sker efter længere tids overvejelser. Og så er Sverre Karmhus Steinsvågs vaccinemetode ikke længere relevant.

Kan bruges til alle luftvejsallergener

Mandlerne er chokorganet ved pollenallergi, ifølge Sverre Karmhus Steinsvåg. Han kalder metoden banebrydende og mener, at det er en væsentlig forenkling af allergivaccinationen.

»I tillæg kan metoden bruges på alle luftvejsallergener. Det vil sige forskellige typer pollen, dyr, husstøvmider og så videre,« siger han.

Pilotprojektet blev afsluttet for et par år siden. 

Sverre Karmhus Steinsvåg og kollegaer tog blodprøver fra forsøgspersonerne, som de har indfrosset, og immunologer fra Karolinska Universitetshospitalet i Stockholm vil undersøge prøverne nærmere.

»Forskningsartiklen er næsten færdigskrevet. Den bliver sendt til et tidsskrift i løbet af foråret,« siger Sverre Karmhus Steinsvåg.

Men der går flere år, før allergikere kan få en vaccine i mandlerne.

»Lægemiddeltests består af mange faser, så det er en tidskrævende proces. Dette er første runde,« siger Sverre Karmhus Steinsvåg.

Ukendt koncept

Shuo-Wang Qiao er lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Universitetet i Oslo. Hun har ikke hørt om denne teknik før, men synes, den er interessant.

»Mandlerne er en slags lymfeknuder, som er en vigtig del af immunforsvaret,« siger hun til forskning.no.

Hun mener, det er en stor fordel, hvis dagens lange behandling med vacciner i armen kan skæres ned til fire stik over tre måneder.

»Det er fantastisk, hvis det bliver testet på nok mennesker, og effekten er vedvarende. Lang behandlingstid er virkelig et stort problem, når det kommer til at overholde behandlingen. Hvis man formår at korte den ned, og give færre stik, er det uden tvivl en stor fordel.«

Anafylaktisk shock?

Shuo-Wang Qiao påpeger en del udfordringer.

»Der er ret mange, som har fået fjernet mandlerne, og for dem er denne behandling ikke et alternativ,« siger hun.

Desuden skal man være meget forsigtig, når du sprøjter allergener ind i en person, der er allergisk.

»Allergisk reaktion på anafylaktisk shock er en reel og frygtet komplikation,« siger Shuo-Wang Qiao.

Hævelse af halsen med risiko for kvælning er én af ​​de mest alvorlige former for allergisk reaktion.

»Injektion lige ind i halsens mandler lyder som en ekstra vovet operation givet denne alvorlige komplikation,« siger Shuo-Wang Qiao.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.