Nyt indblik i Einsteins hjerne og intelligens
Einsteins to hjernehalvdele var særligt godt forbundne i forhold til andres, viser en ny undersøgelse. Det kan være med til at forklare, hvorfor Einstein var så intelligent, mener dansk forsker.

Einstein - det 20. århundredes geni - havde en særlig god forbindelse mellem sine to hjernehalvdele, viser en ny undersøgelse.
(Foto: <a href="http://us.cdn281.fansshare.com/photos/albertpujols/albert-einstein-brain...)

Han er blevet symbolet på en genial videnskabsmand. I 1905 revolutionerede han naturvidenskaben med fire banebrydende videnskabelige udgivelser. Han fremlagde blandt andet den specielle relativitetsteori, som sammen med kvantemekanikken nu bærer fundamentet i moderne fysik.

I en ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Brain, viser en gruppe forskere, at Einstein blandt andet havde en kraftigere forbindelse mellem sine to hjernehalvdele end de 67 forsøgspersoner, de sammenlignede med.

Forskergruppen bag undersøgelsen ledet af Dean Falk fra Florida State University brugte billeder af Einsteins hjerne, der for nyligt er blevet tilgængelige for forskere (se faktaboks).

»Denne undersøgelse kommer dybere ind i hjernen på Einstein, end vi nogensinde har været før,« siger Dean Falk til Huffington Post.

Kraftigere hjernebjælke end unge mænd

Dean Falk og hendes kolleger sammenlignede billeder af Einsteins hjerne med MR-hjernescanninger af 15 ældre mænd og 52 yngre mænd i alderen 26 år. Det var alderen, Einstein havde, da han revolutionerede videnskaben i 1905.

Selvom vores hjerner skrumper lidt med alderen, så viste resultatet alligevel, at Einsteins hjernebjælke nogle steder var kraftigere end de unge mænds.

Fakta

Efter Albert Einsteins død i 1955, fjernede obduktionslægen, Thomas Harvey, det tyske genis hjerne med samtykke fra Einsteins bror og opbevarede den selv i 40 år. Thomas Harvey ville nemlig løse gåden bag Einsteins høje intelligens ved at nærstudere hans hjernes anatomi.

Thomas Harvey opdelte Einsteins hjerne i fine stykker og tog en lang række tværsnitsbilleder. Dem har andre forskere fået adgang til, og det har resulteret i flere forskningsudgivelser.

Kilde: Wikipedia.org

Hjernebjælken består af nerveceller, som sender information fra den ene hjernehalvdel til den anden. En kraftigere hjernebjælke vil derfor i princippet kunne sende flere informationer mellem de to hjernehalvdele end en mindre hjernebjælke.

På den måde er en kraftigere hjernebjælke måske en del af forklaringen på Einsteins særlige intelligens, mener forskerne bag undersøgelsen.

Hele hjernen er involveret

Lektor i neuropsykologi, Anders Gade, er dog ikke så sikker på, at en kraftigere hjernebjælke har været det afgørende for Einsteins intelligens. Anders Gade forsker selv i hjernens fysiologi og vores psyke og er tilknyttet Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

»Det er interessant, hvad forskerne her finder. Hjernebjælkens tykkelse har sandsynligvis noget at sige i forhold til en persons intelligens. Det er der flere undersøgelser, som peger på. Men der er højst sandsynligt også andre områder og hjernefunktioner, der spiller ind,« siger han.

Tidligere undersøgelser har vist en vis sammenhæng mellem hjernebjælkens tykkelse og en persons intelligens. Men det er en lille sammenhæng, og derfor skal man også kigge på andre områder af hjernen, hvis man vil forstå, hvad der gjorde Einstein så intelligent, mener Anders Gade.

»Det er nok nærmere hjernens funktion som helhed, der kan fungere mere eller mindre godt. Det er altså ikke sikkert, at en kraftig hjernebjælke kan gøre det alene.«

Hjerner varierer i udseende

Einstein har jo været et geni, og det har da helt klart en stærk appel at studere hans hjerne.

Lektor Anders Gade, Københavns Universitet

Hjerner ser meget forskellige ud, og det er derfor svært at finde frem til en enkelt ting, som gjorde Einstein til noget helt særligt. 

»Der er så mange individuelle variationer af hjernens folder, og vi har alle en unik hjernefysiologi. Det er derfor svært at finde frem til de særlige steder, hvor Einsteins hjerne var noget helt særligt,« siger Anders Gade og fortsætter:

»Så hvis man ser et særligt karaktertræk i Einsteins hjerne, er det ikke ensbetydende med, at det har noget med hans høje intelligens at gøre.«

Undersøgelser fører til nye hypoteser

På trods af, at Anders Gade ikke mener, at man kan konkludere noget med stor sikkerhed ud fra undersøgelsen, så er han stadig positiv omkring resultatet.

»Einstein har jo været et geni, og det har da helt klart en stærk appel at studere hans hjerne. Ud fra den slags studier kan man danne nye hypoteser, som man så kan undersøge nærmere,« siger Anders Gade.

Den slags hypoteser kan, for eksempel, være, at der er en sammenhæng mellem hjernebjælken og intelligens. Det kan man så efterfølgende undersøge i større studier. Men det kunne også være forholdet mellem et helt andet område i hjernen og en persons intelligens.

»Gåden bag Einsteins intelligens er ikke løst endnu, men vi er måske et skridt nærmere,« siger Anders Gade. 

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker

26/09 kl. 19:00
Oplægsholder
Adresse
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Bartholinsgade 4A, 1356 København K
I samarbejde med