Nye corona-varianter: Kan vaccinerne beskytte os i fremtiden? 
Fire forskere giver her deres bud på, hvad vi kan forvente af vaccinerne, når coronavirussen bliver ved med at mutere.
covid-19 corona vacciner rna flugtmutationer varianter

Coronavirussen kan lave flugtmutationer, som kan undvige antistoffer. Hvordan ser fremtiden ud? (Foto: Shutterstock)

Coronavirussen kan lave flugtmutationer, som kan undvige antistoffer. Hvordan ser fremtiden ud? (Foto: Shutterstock)

To nye corona-varianter har bredt sig i Sydafrika og Brasilien.

Varianterne, som ikke har spredt sig i Danmark, er kategoriseret som 'Variants of Concern,' fordi de har en mutation, som i værste fald kan medføre, at de nuværende vacciner ikke virker helt så godt mod dem, som mod den oprindelige virusvariant fra Kina. 

Det er forventeligt, at coronavirussen laver flere af den slags mutationer i de kommende år, siger forskere i en tidligere artikel på Videnskab.dk. 

I denne artikel får du fire forskeres bud på, hvad det betyder for vaccinerne, hvis virussen bliver ved med at lave såkaldte flugtmutanter, der i større eller mindre grad kan undvige de antistoffer, immunsystemet danner. 

Vi begynder med Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi på Københavns Universitet.

Allan Randrup Thomsen: »Det er relativt nemt at lave vaccinerne om«

Allan Randrup Thomsen 


Allan Randrup Thomsen er professor i virologi på Københavns Universitet. 

Allan Randrup Thomsen har tidligere sagt til Videnskab.dk, at virussen i de kommende år vil mutere konstant og fremkomme i forskellige varianter, indtil den finder en mere stabil form, hvor den er i harmoni med sin nye vært - mennesket.

»For at få inddæmmet epidemien er det vigtigt, at vi får vaccineret så mange som muligt, for det er et problem, hvis virussen får lov at sprede sig vildt og uhæmmet, mens den stadig er ved at etablere sig blandt mennesker,« siger professoren. 

»Som det er nu og i nogle år frem, kan det meget vel være, at vi skal tilpasse vaccinerne med jævne mellemrum. Heldigvis er det relativt nemt at lave vaccinerne om, så de dækker nye mutationer. RNA-vaccinerne kan man nærmest lave om fra dag til dag. Det tager lidt længere tid med andre typer vacciner.«

»Vi går ind i en anden æra«

Når tilstrækkeligt mange mennesker er vaccineret eller har været smittet, opstår der en vis grad af flokimmunitet, hvor virussens mest stabile variant ikke længere har nok værter til at kunne sprede sig, forklarer Allan Randrup Thomsen.

På det tidspunkt vil virussen sandsynligvis begynde at lave mindre smitsomme varianter, der til gengæld til en en vis grad kan undvige immuniteten. De kaldes flugtvarianter.

»Vi går ind i en anden æra, når virussen har opnået ligevægt med mennesket, og hovedparten af befolkningen er vaccineret. Så vil flugtvarianter komme til at dominere,« siger Allan Randrup Thomsen.

Coronavirussen bliver ved med at florere, men sandsynligvis i en mildere form, forudser professoren.

»På lang sigt ser jeg et scenarie, hvor det kun er de ældre og sårbare, der bliver anbefalet en vaccine ligesom med influenza-vaccinerne. Jeg forestiller mig, at børn og unge vil blive smittet med milde infektioner, så de i det meste af deres voksenliv er immune.« 

Søren Riis Paludan: »Virussen er stadig et pubertetsbarn«

Søren Riis Paludan


Søren Riis Paludan er professor i immunologi og vaccineforsker på Aarhus Universitet. 

Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Århus Universitet, advarer mod at tro, at vaccinerne slet ikke virker, fordi der kommer varianter, som i laboratorieforsøg ikke reagerer lige så godt på antistoffer, som den oprindelige variant fra Kina. 

»Lige nu tror jeg, vi skal passe på med at tegne et alt for sort billede, bare fordi der kommer rapporter om, at man ved to nye varianter ikke har kunnet opnå den samme antistofreaktion i laboratorieforsøg. Det humane immunsystem er meget mere end det, man kan se i en petriskål.«

»Jeg tror, at vaccinerne beskytter os bedre mod de nye varianter, end det indtryk man kan få i medierne.«    

»Jeg tror også, at vi er fint stillet på vaccinefronten i fremtiden. Den grad af mutationer, vi ser i øjeblikket, kommer vi ikke til at se altid. Coronavirussen er stadig i gang med at undergå sin tidlige tilpasning til mennesker. I den henseende er den stadig et pubertetsbarn. Virus blive ikke for altid ved med at lave nye mutationer, som giver den store overlevelsesfordele.«

»Det er også muligt, at der i fremtiden bliver udviklet en vaccine, som er fuldstændig modstandsdygtig overfor de mutationer, coronavirussen kommer op med. En anden mulighed er, at virussens udviklingspotentiale falder, så der ikke længere er behov for at videreudvikle nye vacciner,« siger Søren Riis Paludan. 

Ali Salanti: »Vi er langt fra i hus på vaccinefronten«

Ali Salanti


Professor Ali Salanti fra Københavns Universitet står bag en cornavaccine, som i øjeblikket bliver testet i det første kliniske forsøg. (Foto: Kristian Brasen)

Ali Salanti, professor på Center for Medicinsk Parasitologi, Københavns Universitet, er involveret i udviklingen af en coronavaccine og medstifter af virksomhederne BavarianNordic og AdaptVac. 

Risikoen for nye flugtmutationer er en af grundene til, at Ali Salantis hold og mere end 150 andre forskergrupper rundt omkring i verden fortsætter arbejdet med at teste nye typer vacciner mod coronavirus.

»Jeg tror, at vi langt fra er i hus på vaccinefronten, og at der er behov for en kombination af forskellige strategier, hvor flere vaccineplatforme kommer i spil. Det er grunden til, at vi og alle de andre bliver ved med at bruge tid og penge på at teste nye vacciner,« siger Ali Salanti. 

»Det ville være sørens, hvis de første vacciner på markedet er de bedste på sigt. Jeg formoder, at der kommer andre vacciner, som har en bredere dækning. Jeg snakker ikke kun om vores egen vaccine - der er flere andre, som er kommet længere end os. Det er sandsynligt, at nogle af dem giver en højere respons, end de vacciner vi bruger i øjeblikket,« siger Ali Salanti. 

»Det ville jo være bedre, hvis man kunne lave en vaccine, som kan nakke mutationerne fuldstændigt. Jeg er fortrøstningsfuld, fordi der er så mange vacciner under udvikling

Læs om Ali Salanti og kollegernes vaccine her og her.

Anders Fomsgaard: »Vi er nødt til at indstille os på at leve med virussen«

Anders Fomsgaard


Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut har været med til at udvikle en DNA-vaccine mod COVID-19. Vaccinen er klar til at blive testet i første kliniske forsøg.

Anders Fomsgaard er forsker og overlæge på Statens Serum Institut, formand for Dansk Virologisk Selskab og selv i gang med at lave en coronavaccine.

Vaccinerne komme højst sandsynligt ikke til helt at udrydde coronavirussen, siger han.

»Jeg tror mere og mere på, at vaccinerne nok i de nogle år bliver et supplement til de tiltag, vi kan se virker, altså afstand og hygiejne. Restriktionerne er ikke altid nok i sig selv, men det er vaccinerne måske heller ikke.«

»De bekymrende varianter, der er opstået i Sydafrika, Brasilien og Storbritannien viser os klart og tydeligt, at den her virus muterer og kan opstå i nye former, som vi er nødt til at forholde os til.«

»Vi skal indstille os på, at vi skal leve med den i mange år fremover. Virus finder altid en vej, og den er jo spredt over hele planeten, også i dyrereservoir,« siger Anders Fomsgaard.

Værre varianter kan opstå

De to virus-varianter, der er fundet i Brasilien og Sydafrika, omtaler Anders Fomsgaard og kollegaer som 'Variants of Concern’.

Bekymringen skyldes blandt andet, at varianterne har en mutation, som i laboratorieforsøg reagerer lidt mindre kraftigt på antistoffer end den oprindelige variant fra Kina.  

Heldigvis ser det ud til, at vaccinerne er effektive mod de nye varianter fra Sydafrika og Brasilien - de virker bare ikke helt så godt som mod den oprindelige variant fra Kina.  

»Den dårlige nyhed er, at der kan opstå varianter, som er meget værre. Nu har virussen vist, at den er i stand til at lave flugtvarianter,« siger Anders Fomsgaard.

2. generation vacciner kan være på vej

Den brasilianske variant P.1. har spredt sig i byen Manaus, som ellers er blevet betegnet som verdens første med flokimmunitet, fordi op mod 70 procent af befolkningen har været smittet en gang, nævner Anders Fomsgaard. 

Det kunne tyde på, at varianten kan undvige noget af den immunitet, der er i befolkningen, fordi den et bestemt sted i sit RNA har en flugtmutation, som kan slippe uden om antistoffer. Det betyder dog ikke, at vaccinerne ikker virker, understreger overlægen.

»Det kan meget vel være, at immuniteten efter smitte er anderledes, end den immunitet man får efter en vaccine. Vi håber, at vaccinen kan gøre det bedre end naturen ved at være fokuseret mod de vigtigste områder i virussens arvemasse.« 

»Men i årene fremover er verdenssamfundet sandsynligvis tvunget til at lave nye generationer af vacciner,« siger Anders Fomsgaard og beroliger med, at det heldigvis hverken er svært eller tidskrævende at justere vaccinerne, så de dækker nye mutationer. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.