Alzheimers sygdom er en af de mest almindelige sygdomme blandt ældre. Danmark har mellem 70.000 og 85.000 demenspatienter, og en stor del lider af Alzheimer.

På nuværende tidspunkt er der ingen kur eller forebyggende behandling mod sygdommen, men det lettere at kontrollere lidelsen tidligt i forløbet.

Derfor arbejder forskerne ihærdigt på at udvikle en enkel test, som kan stille diagnosen tidligt, så patienterne kan begynde behandlingen så hurtigt som muligt.

Håbet er, at tidligt medicinsk behandling kan afværge eller forsinke udviklingen af denne frygtede demenssygdom.

En af udfordringerne i dag er, at diagnosen bliver stillet for sent i sygdomsforløbet, og det resulterer i øget hukommelsestab og svækkelse af de kognitive funktioner som følge af amyloide plaques, som hober sig op i mellemrummet mellem hjernens nerveceller.

Afdækker giftige proteiner

Nu har amerikanske forskere udviklet en blodprøvetest, som kan afsløre giftige proteiner i hjernen på et tidligt stadie.

Studiet, som blev foretaget af forskere ved Washington University School of Medicine i Missouri, USA, involverede 158 forsøgsdeltagere, der alle var over 58 år gamle.

De fleste af deltagerne forekom umiddelbart raske, rent kognitivt set.

Forskerne tog blodprøver, og 18 måneder senere scannede de forsøgsdeltagernes hjerner i en PET-scanner.

Ramte plet i 9 ud af 10 tilfælde

Forskerteamet observerede, at blodprøven slog ud i 9 ud af 10 tilfælde. Resultaterne blev publiceret i Neurology i begyndelsen af august 2019.

Forskerne holdt resultaterne fra blodprøverne op mod hjernescanningerne, som viste, at en del af forsøgsdeltagerne havde en særlig opbygning af protein, som er karakteristisk for meget tidlige stadier af Alzheimers sygdom.

Resultaterne kan muligvis bruges til at fremskynde en diagnose, samt som udgangspunkt for udviklingen af bedre medicin.

I de tilfælde, hvor PET-scanneren ikke fandt tegn på sygdom, men hvor blodprøven slog ud, foretog forskerne på et senere tidspunkt endnu en hjernescanning.

I halvdelen af tilfældene viste det sig, at blodprøven-testen ramte plet.

Stort studie med svenske og tyske deltagere

Nogenlunde samtidig har et internationalt samarbejde med forskere fra Sverige, Tyskland og Storbritannien publiceret lignende resultater fra en anden blodanalyse.

Dette studie involverede 842 svenske og 237 tyske deltagere til afprøvningen af en blodprøve udviklet af medicinalvirksomheden Roche.

Begge grupper blev fulgt igennem seks år, og studiet blev publiceret i JAMA Neurology i juni i år.

Norsk forsker er positiv 

De to nye studier viser uafhængigt af hinanden, at brugen af blodplasma (den væske som blodlegemerne og blodpladerne er opslæmmet i) til at måle indholdet af beta-amyloid er lige så nøjagtig som den nuværende måde at stille diagnosen på.

»De to studier indikerer entydigt, at der er en mindre invasiv og billigere måde at diagnostisere Alzheimer,« skriver Evandro Fei Fang ved Universitetet i Oslo i en email til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Han forsker i Alzheimer ved afdelingen for klinisk molekylærbiologi ved Institut for klinisk medicin, Universitetet i Oslo.

I dag påviser man Alzheimers sygdom ved at undersøge hjernen ved hjælp af en PET-scanner, hvor man leder efter ophobning af giftige proteiner i hjernen, eller ved at tage prøver af spinalvæsken fra rygmarven og så måle mængden af biomarkører som beta-amyloid.

Mindre smertefuldt og ressourcekrævende

Det er smertefuldt at få rygmarvsvæsken (cerebro-spinalvæsken) aftappet ved en lumbalpunktur.

PET-scanningen er også bekostelig, hvilket betyder, at metoden ikke bruges så meget.

»Vi har brug for billigere og mindre invasive metoder for at kunne diagnosticere Alzheimer-patienterne tidligt, såsom bedre diagnostiske biomarkører,« skriver Evandro Fei Fang.

Han mener, at blodprøverne kan bruges til at teste højrisiko-patienter.

»Blodprøven halverer omkostningerne ved PET-scanningerne og sparer patienten for en smertefuld lumbalpunktur i rygraden, skriver Evandro Fei Fang i en email.

Han ser frem til, at teknikken kan tages i brug, men understreger dog, at der skal yderligere forskning til for at bekræfte resultaterne.

Skal teste blodprøven

I det store studie fra Universitetet i Lund i Sverige var både raske ældre, personer med mild, kognitiv svækkelse og demente Alzheimer-patienter med.

Gennemsnitsalder var 72 år blandt de svenske deltagere og 66 år blandt de tyske deltagere.

»Det næste skridt er nu at teste blodprøven i befolkningen, hvor andelen af begyndende Alzheimers sygdom er lavere. Vi skal også teste teknikken klinisk i forbindelse med det store sundhedsstudie i Sverige,« siger Sebastian Palmqvist, som er hovedforfatter på det svenske studie til Medical Express.

Ny medicin testet på laboratoriemus

Alzheimers sygdom kan udvikle sig i hjernen igennem flere år - måske årtier - før symptomerne viser sig.

Enorme summer er blevet investeret i forsøget på at udvikle medicin, som kan fjerne ophobningen af beta-amyloid; det protein, som, man formoder, er hovedårsagen til sygdommen.

Beta-amyloid er hovedkomponenten i de amyloide plaques, som afholder nervecellerne fra at kommunikere med hinanden.

Indtil videre er samtlige studier mislykkedes, og forskerne mener, at det skyldes, at medicinen bliver taget i brug for sent.

Behandlingen vil formentlig have effekt, hvis diagnosen bliver stillet, før giftstofferne resulterer i store hjerneskader.

»I tillæg til en tidlig diagnose af Alzheimer-patienter, haster det også med udviklingen af nye lægemidler mod Alzheimers sygdom og neurodegenerative sygdomme,« fortæller Sofie Lautrup fra Universitetet i Oslo i en e-mail.

Forskergruppen i Oslo har for nylig fejret et gennembrud med et nyt potentielt lægemiddel på laboratoriemus med Alzheimers sygdom.

De nye blodprøver forenkler store, kliniske forsøg.

Forskerne håber at kunne rekruttere frivillige fra større dele af befolkningen inden for det næste års tid.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Håb i sigte for behandling af Alzheimers sygdom

LÆS OGSÅ: Alzheimer: Alt det vi ved - og ikke ved