Ny type mental træning styrker pårørende til familiemedlemmer med psykisk sygdom
Pårørende trænes i at vise omsorg uden selv at få det dårligt i et nyt forløb, der blandt andet indebærer meditation.
compassion træning meditation mindfulness pårørende psykisk syge mentalt helbred angst depression stress

Pårørende, som mediterer, har det bedre mentalt end andre pårørende, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock) 

Pårørende, som mediterer, har det bedre mentalt end andre pårørende, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock) 

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Læs mere

»Må jeg opleve lykke. Må jeg være fri for den lidelse, jeg oplever nu. Må mine kære opleve lykke og være fri for lidelse.« 

Pårørende til personer med psykisk sygdom, som følger et otte ugers kursus, hvor de mediterer dagligt, mens de i stilhed  gentager fraser som de ovenstående, har mindre angst, depression og stress, end pårørende der ikke mediterer, viser et videnskabeligt forsøg, som netop er offentliggjort.

Kurset med meditation er det første forløb i Danmark, der har en dokumenteret virkning på pårørendes mentale helbred.

»Mange pårørende til psykisk syge bliver stressede og udbrændte, fordi de prøver at fikse problemerne. De føler, at de skal sørge for, at deres barn eller forælder har det godt,« siger forskeren bag forsøget Nanja Holland Hansen fra Center for Mindfulness på Aarhus Universitet.

»Men ofte handler de i en tilstand af frygt, vrede, skam og håbløshed. Op mod 50 procent af de pårørende til psykisk syge bliver selv syge af den belastning, de er udsat for. Men der er meget få tilbud til dem, og hidtil har ingen videnskabelige forsøg fundet effekt af det, der bliver udbudt,« tilføjer hun.

Udover meditation består Nanja Holland Hansens forløb af to timers ugentlig undervisning, hvor kursisterne lærer principperne bag metoden, som kaldes compassion træning. Hendes forsøg med metoden er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA. 

Compassion-træning

Meditationsteknikkerne og kurset, som er blevet testet i det nye studie, kaldes Compassion Cultivation Training. Programmet er udviklet af forskere fra Stanford University i USA, hvor Nanja Holland Hansen er blevet oplært i det. 

I programmet trænes deltagerne i at vise omsorg og empati for sig selv og andre - både dem, de holder af, og dem, de har et problematisk forhold til. Redskaberne er blandt andet meditation og mindfulness. Derudover får kursisterne psykoedukativ undervisning ( evidensbaseret undervisning i sygdom og behandling).

Nanja Holland Hansen har ikke fundet et dansk ord, der fanger den fulde betydning af det engelske udtryk compassion. Medfølelse er ikke helt det samme, siger hun. 

»Medfølelse har ikke et aktivt element i sig. Compassion er derimod voldsomt aktivt, fordi der i ordet ligger et ønske om at ville lindre sin egen og andres lidelse,« siger hun. 

Kursister fik det bedre

I forsøget blev 161 pårørende, som selv havde meldt sig til at være med, tilfældigt inddelt i 2 grupper. 

  • En gruppe fik compassion-kurset, hvor de en gang om ugen blev undervist i teknikkerne og mødte andre pårørende. Kursisterne blev opfordret til at meditere i mindst 20 minutter dagligt. 
  • De øvrige pårørende - kontrolgruppen - stod på venteliste til kurset. 

Før og efter målte forskerne forsøgsdeltagernes symptomer på angst, depression og stress ved hjælp af anerkendte skalaer.

De pårørende, der mediterede og deltog i compassion-forløbet, havde i gennemsnit markant færre symptomer end dem, der stod på venteliste.

Seks måneder senere havde kursisterne stadig færre symptomer.

Man kan ikke fikse sygdommen

Formålet med compassion-træningen er ifølge Nanja Holland Hansen, at de pårørende lærer at rumme svære følelser, så de »kan lytte omsorgsfuldt og være i smerten uden at handle på den.«

»De pårørende lærer at acceptere lidelsen og møde den med venlighed i stedet for at vende sig væk,« siger Nanja Holland Hansen og fortsætter: 

»Man kan ikke fikse, at ens barn har autisme eller er selvmordstruet, eller at ens mor har demens. Man kan ikke ændre på sygdommen, men man kan ændre den måde, man relaterer til den på.«

Graden af accept har betydning

Jens Einar Jansen er specialpsykolog i psykiatri og har skrevet ph.d.-afhandling om pårørende til patienter med psykoser. Han har ikke været involveret i det nye studie, men han har læst den videnskabelige artikel.

»Det er et meget spændende forsøg. Vi savner flere tilbud til pårørende, og jeg tror helt klart, at det kunne gavne mange med sådan et forløb,« siger Jens Einar Jansen, der i dag er praktiserende psykolog og forsker.

»Hvad med mig?«

Meget af den hjælp, pårørende til personer med psykisk sygdom i øjeblikket bliver tilbudt, handler ikke om at hjælpe sig selv, men den syge, fortæller Jens Einar Jansen.

»Det er evidensbaseret undervisning i sygdom og behandling - det kaldes psykoedukation - som hjælper de pårørende med forstå sygdommen og behandlingen af svære psykiatriske diagnoser, især psykoser, som er noget af det, der er forsket mest i.«

»Men mange pårørende spørger: 'Hvad med mig?’ Fokusset på deres mentale tilstand kan nemt forsvinde,« siger Jens Einar Jansen.

»Graden af accept er en af de faktorer, der har betydning for de pårørendes tilstand. Hvis man kan rumme svære tanker og følelser - i stedet for enten at flygte eller blive opslugt af dem - er der en tendens til, at man bliver mindre belastet og påvirket,« tilføjer han.

Det nye studie fra Aarhus Universitet føjer sig til mere og mere forskning, som peger i retning af, at meditation og mindfulness kan hjælpe folk, der har det psykisk svært, fortæller Jens Einar Jansen, som selv har lavet en analyse af forskning i mindfulness til skizofrenipatienter. 

»Det er interventioner og tilgange, som vinder mere og mere frem,« siger han. 

Pårørende er forskellige 

En begrænsning ved Nanja Holland Hansens forsøg er, ifølge psykologen, at pårørende til familiemedlemmer med hvilken som helst psykiatrisk diagnose har fået meditationskurset tilbudt. 

Derfor kan forsøget ikke give svar på, om compassion-træning virker bedre for pårørende til familiemedlemmer med nogle psykiatriske diagnoser end andre.  

»Pårørende til psykisk syge er en stor og forskelligartet gruppe. Nogle har selv psykiske lidelser. Andre er raske. Næste skridt kunne være at finde ud af, hvem forløbet virker på, og om der er nogle, som ikke har gavn af det, eller som i værste fald kan tage skade af det,« siger Jens Einar Jansen. 

Det kan desuden være, at de, der har meldt sig til forsøget, i forvejen er venligt stemt over for meditation og mindfulness, og at compassion-forløbet derfor i højere grad virker på dem end på folk, der ikke tror på metoden. 

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk fokuserer i et tema på forskning, der skal gavne velfærdssamfundet. Følg med i temaet her.

Temaet støttes af TrygFonden, som dog ikke har indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs om aftalen her.

Effektiv hjælp betaler sig

Lodtrækningsforsøg som det, Nanja Holland Hansen og kollegerne har lavet, regnes for at være den bedste videnskabelige metode til at måle, om et tiltag har en effekt. 

Men forsøget fortæller heller ikke noget om, hvorvidt compassion-kurset virker bedre end anden hjælp til pårørende. Derfor planlægger Nanja Holland Hansen og kollegerne endnu et forsøg, hvor effekten af compassion-træning bliver sammenlignet med virkningen af et andet tilbud. 

»Både menneskeligt og samfundsøkonomisk giver det mening, at pårørende bliver tilbudt hjælp med en dokumenteret effekt,« siger Nanja Holland Hansen.

580.000 danskere over 18 år er »meget eller en del« belastet af at have et familiemedlem eller en i omgangskredsen, der lider af en psykisk sygdom, viser undersøgelser ifølge foreningen Bedre Psykiatri.  

Mindst en tredjedel af de pårørende er klinisk depressive, viser forskning ifølge foreningen. 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk