Ny test kan opdage kræft, før du får symptomer
Kan man allerede finde kræftpatienter, før de føler sig syge? Det kan vi om cirka fem år, vurderer en dansk forsker, der sammen med et internationalt forskerhold står bag en ny, genetisk test.
blodprøve test kræft screening forstadie

En simpel blodprøve kan måske snart fortælle dig, om du er på et tidligt forstadie til kræft – længe før du selv opdager noget. Metoden, der bruger gensekventering, er blevet opfundet af et forskerhold med dansk deltagelse. (Foto: Shutterstock)

En simpel blodprøve kan måske snart fortælle dig, om du er på et tidligt forstadie til kræft – længe før du selv opdager noget. Metoden, der bruger gensekventering, er blevet opfundet af et forskerhold med dansk deltagelse. (Foto: Shutterstock)

Kræftlægers drøm er at opdage sygdommen tidligt i forløbet, hvor behandlingerne er mest effektive, og udsigterne til helbredelse er bedst. Derfor har et hold af internationale forskere nu udviklet en metode med gensekventering, der betyder, at en blodprøve på bare 10 milliliter kan vise, om der er tegn på kræftmutationer.

»Jeg håber, at metoden vil kunne bruges til screening, inden kræften spreder sig og giver symptomer,« siger Claus Lindbjerg Andersen, der er professor og molekylærbiolog på Aarhus Universitetshospital.

Historien kort
  • Test af kræft i tidlige stadier med gensekventering af en blodprøve viser lovende resultater.
  • Den nye test skal nu sammenlignes med andre typer af indledende screening, vi allerede bruger i det danske sundhedsvæsen.
  • Forskeren håber, at en blodprøve som indledende screening vil få flere til at deltage, fordi det er en nem måde at blive testet.

Han har deltaget i den nye, internationalt ledede undersøgelse, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

»Blodprøven vil kunne supplere eller erstatte eksisterende kræftscreening, såsom afføringsprøver i forbindelse med tarmkræft, som, nogle borgere synes, er ubehagelige eller besværlige, og som de derfor undlader at deltage i,« forklarer Claus Lindbjerg Andersen. 

»Jeg tror, vi kan få flere til at tage en blodprøve, fordi det er nemmere,« fortsætter han.

Også andre forskere i branchen er begejstrede for den nye metode til at opsnappe kræftens signaler tidligt. 

»Det er en meget grundig undersøgelse, der tyder på, at man kan vise tidlige tegn på kræft ved at analysere på tumor-DNA i blodet,« siger Olga Østrup, der er molekylærbiolog på Center for Genomic Medicine, Rigshospitalet, hvor hun forsker i kræftbehandling og tumor-DNA i blodet.

Hun har ikke deltaget i den nye undersøgelse.

På vej på det amerikanske marked

røde blodlegemer dna

I blodprøven leder forskerne efter 58 gener, der koder for muteret DNA og kræft. Metoden er så god, at der næsten ikke er nogen falsk positive svar. Til gengæld er der endnu en del kræftformer, den ikke opdager. (Foto: Shutterstock)

En amerikansk samarbejdspartner fra den nye undersøgelse vil begynde at sælge testen snart, fortæller Claus Lindbjerg Andersen. Han mener dog, det er for tidligt for private danskere at købe den, fordi vi har en række screeningsprogrammer, der også er rettet mod at finde tidlige stadier af kræft:

»Selvom vores indledende undersøgelser er lovende, så har testen endnu ikke været igennem en sammenligning med de screeningsmetoder, vi allerede bruger i det danske sundhedsvæsen i dag – eksempelvis mammografi ved brystkræft og afføringsprøver for tarmkræft,« siger han og tilføjer, at han tror, det danske sundhedsvæsen vil kunne bruge gensekventerede blodprøver om cirka fem år.

Han forestiller sig ikke, at den nye test skal stå alene. Hvis blodprøven viser, at der er stor risiko for, at testpersonen har kræft, skal man følge op med en såkaldt diagnostisk test for at fastslå helt nøjagtig, om der tale om kræft eller et forstadie til kræft, og hvor i kroppen sygdommen findes.

Testen afhænger af, hvilken kræftform der er tale om – hvis det tarmkræft, som er Claus Lindbjerg Andersens primære forskningsområde, er det for eksempel en kikkertundersøgelse af tarmen med udtagning af prøver af væv, der skal til.

Søger efter muteret DNA

Kræftmutationer findes i blodet hos folk, der har kræft eller forstadier til kræft. Ved at undersøge 58 gener involveret i kræftudviklingen er det ifølge forskerne muligt at finde sygdommen i et tidligt stadie.

Der findes allerede andre undersøgelsesmetoder, som kan vise mutationer i blodet, men den nye metode er sensitiv og giver kun meget sjældent falsk positive svar.

Sådan gjorde forskerne

Forskerne har undersøgt stykker af DNA, der flyder frit i blodet hos 194 kræftsyge og 44 raske mennesker.

Der var høje forekomster af tumor-DNA i blodet hos de mest syge, men også ved tidlige stadier af kræft kunne forskerne se tumor-DNA i blodet.

Derfor mener forskerne, at man på sigt kan bruge metoden til indledende screening hos patienter, der endnu ikke oplever symptomer.

Forskerne kiggede på fire kræfttyper: Underlivskræft, brystkræft, tarmkræft og lungekræft.

»Med metoden kan man finde muteret DNA i blodet hos kræftpatienter, selvom der er ekstremt lidt af det, og samtidig forbliver prøven negativ hos raske individer, der i sagens natur ikke har muteret DNA i blodet,« siger Claus Lindbjerg Andersen.

Olga Østrup forklarer dog, at fordi forskerne har zoomet ind på 58 gener, der er involveret i kræftudvikling, misser de muligheden for at vise en del kræfttilfælde:

»Umiddelbart vil den nye metode ikke fange 30 til 40 procent af kræfttilfældene. I deres undersøgelse giver det mening at zoome ind på de 58 gener, men hvis undersøgelserne skal bredes ud til patienterne, skal metoden videreudvikles, så man ikke misser 30 til 40 procent af kræfttilfældene,« siger hun.

Hun understreger, at metoden har stort potentiale, og at forebyggelse er en af de helt store forskningsindsatser inden for nutidens og fremtidens kræftforskning.

Den internationale forskergruppe skal nu sammenligne sikkerheden i deres metode i store forsøg, hvor man spørger patienter, der skal screenes for brystkræft og tarmkræft, om de også vil aflevere en blodprøve.

»Det er mest interessant, hvis vi kan vise en samlet gevinst i forhold til de screeningsmetoder, vi allerede bruger,« siger Claus Lindbjerg Andersen.

Projektet er støttet af Innovationsfonden, Novo Nordisk Fonden, Lundbeck Fonden og Kræftens Bekæmpelse.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker