Ny rapport: Slankekuren slår ihjel
Et vægttab er ingen garanti for bedre sundhed for overvægtige – tværtimod viser en ny, dansk rapport nu, at overvægtiges dødelighed øges med 15 procent, hvis de taber sig.
De personer, som taber sig, har i gennemsnit en dødelighed, der er omkring 15 procent højere, end grupper af personer, der ligner dem, men ikke taber sig, viser den nye rapport. (Foto: Shutterstock)

Hver anden voksne dansker er overvægtig, og dét er et farligt mærkat at have siddende på sig. Overvægt og svær overvægt indtager nemlig en femteplads på WHO’s liste over risikofaktorer, der fører til tidlig død.

For mange bliver løsningen at gå på den ene intensive slankekur efter den anden, som skal afhjælpe overvægten én gang for alle. For når først man har tabt sig, er man jo sund igen. Ikke?

Ikke hvis man skal tro konklusionen i en stor, ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Her har prominente fedmeforskere samlet den vigtigste litteratur på området for at finde ud af, hvordan et vægttab påvirker kroppen. Den overraskende konklusion lyder, at vægttab ikke fører til lavere dødelighed og sjældnere udvikling af sygdom – faktisk tyder resultaterne på det modsatte, fortæller formanden for arbejdsgruppen:

»De personer, som taber sig, har i gennemsnit en dødelighed, der er omkring 15 procent højere, end grupper af personer, der ligner dem, men ikke taber sig. Man skulle tro, at de ville reducere risikoen for at dø for tidligt, men i virkeligheden er det omvendt – risikoen for at dø stiger, hvis man taber sig,« siger Kim Overvad, professor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Se en video, hvor han fortæller om den nye rapport, på Vidensråd for Forebyggelses hjemmeside: 'Raske overvægtige, der taber sig, dør for tidligt'

Giver flere spørgsmål end svar

Fakta

Især seks observerende follow-up studier viste sig at være relevante, da forskerne skulle finde evidens for virkningen af tilsigtet vægttab på dødeligheden i den voksne overvægtige del af befolkningen.

De fandt blandt andet:

- For ’raske’ overvægtige var et tilsigtet vægttab ledsaget af en 15% højere dødelighed sammenholdt med dem, som havde en stabil vægt.

- Med en enkelt undtagelse pegede alle studier på en overdødelighed ved vægttabet.

- Overdødeligheden blev observeret både hos kvinder og mænd.

Rapporten er udsprunget af en undren, som opstod hos Kim Overvad og hans kollegaer, når de læste om den nyeste forskning om konsekvenserne af vægttab for overvægtige.

»Vi er løbende faldet over artikler i litteraturen, som viser, at når overvægtige taber sig, så får de ikke den gevinst, som man umiddelbart ville forvente,« fortæller Kim Overvad.

Derfor gik de i gang med at gennemgå litteraturen på området, og konklusionen viste sig at ligge fuldstændig i tråd med deres mistanke: Raske overvægtige, som taber sig, får ikke en sundhedsmæssig gevinst, men er tværtimod i risiko for at dø tidligere, end de der holder vægten. Med 'raske' overvægtige menes der overvægtige, som ikke lider af sukkersyge eller andre overvægtsrelaterede sygdomme.

Tanken var, at man med den nye rapport ville finde svar på, hvordan man bedst rådgiver og vejleder de overvægtige. Problemet er, at gennemgangen næsten har skabt flere spørgsmål end svar.

»Vi har forsøgt at finde forklaringer i litteraturen for at kunne give anbefalinger til de overvægtige. De studier, der findes på nuværende tidspunkt, viser entydigt, at raske overvægtige, som taber sig, har en højere dødelighed, men de giver ganske enkelt ikke svar på, hvorfor det forholder sig sådan,« siger Kim Overvad.

Hvordan kan et vægttab være farligt?

De nye resultater lægger op til et endnu større fokus på en sund livsstil, mener forskerne bag. Overvægtige skal stoppe med at fokusere på mål og tal og i stedet tænke på at leve sundt. (Foto: Shutterstock</a>)

De forskningsresultater, der på nuværende tidspunkt eksisterer om fedme, kan altså ikke give svar på det indlysende spørgsmål: Hvordan i alverden kan et vægttab være alt andet end godt? Heller ikke, når der korrigeres for andre helbredsskadelige faktorer som for eksempel et øget forbrug af tobak eller alkohol, som i sig selv ville kunne medføre øget dødelighed.

Forfatterne bag den nye rapport har dog selv gjort sig nogle spekulationer omkring, hvad svaret kan være, men de er – understreger Kim Overvad – kun kvalificerede bud.

De tre mulige forklaringer, som Kim Overvad og co. er kommet op med, er:

  1. Måske er en del af dem, der taber sig, i virkeligheden allerede 'begyndende syge', men på et så tidligt stadie, at de ikke selv har opdaget det. Hvis det er tilfældet, kan det være, at de har følt sig raske, men har tabt sig alligevel på grund af sygdom – og af den grund har en højere dødelighed.
     
  2. En anden mulighed er, at de overvægtige har opnået vægttabet på en usund måde. Det kan for eksempel være gennem ekstreme slankekure, som ofte kun giver et midlertidigt vægttab.
     
  3. Den tredje mulige forklaring er, at de overvægtige har tabt det forkerte fedt. Forskerne har ingen oplysninger om, hvad det er, folk har tabt, så de ved ikke, om der er tale om det farlige fedt, som sidder på og inde i maven, eller om de har tabt det fedt, som sidder på bagdel og lår, og som måske endda kan være gavnligt for mennesker.

Meget svært at give endelige svar

Endelig har der også været spredte diskussioner, om der kan sidde skadelige stoffer i fedtvævet, som bliver frigivet, når man taber sig. For eksempel ved man, at fedtvævet udgør depot for sprøjtemidler. Men da der ikke er blevet målt på denne sammenhæng, kan man ikke sige, at der en sammenhæng mellem høje doser af sprøjtemidler i kroppen og højere dødelighed i forbindelse med vægttab.

I det hele taget er det ekstremt svært at undersøge dette emne til bunds, fortæller Kim Overvad. Han mener ikke, at det er realistisk at få lavet de forsøg, der i sidste ende kunne sætte de uafklarede spørgsmål endeligt på plads.

Fakta

VIDSTE DU
Forskerne kender endnu ikke til sikre måder at tabe fedt bestemte steder på kroppen. Så selvom de ved, at fedtet på maven er langt farligere end fedt på lår og bagdel, har de ingen anbefalinger for, hvordan man taber det ’dårlige’ fedt fremfor det gode.

»Problemet er, at man skal have meget store grupper af overvægtige personer med, og så skal man med en specificeret kostændring eller ændring i fysisk aktivitet ændre deres vægt, og så skal man følge dem i rigtig mange år fremover – det er ikke realistisk at forestille sig, at det kan gøres på kontrollerede måder i tilpas lang tid.«

Der laves hele tiden korttidsforsøg på for eksempel et halvt år af denne art, men det er netop langtidsforsøgene, som mangler. For at kunne sige noget om dødeligheden kræver det forsøg med en varighed på 15 år, fortæller Kim Overvad.

Amerikansk studie fandt ikke samme sammenhæng

Fra den kliniske del af forskningsverdenen lyder der dog kritiske røster. Ifølge professor og overlæge, dr.med. Bjørn Richelsen fra Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital er der nemlig allerede lavet et sådant studie i USA, og det undrer ham såre meget, at forfatterne bag den nye rapport ikke har konsulteret dette.

Studiet hedder ’Look AHEAD’ og har på baggrund af en gruppe på 2.500 forsøgspersoner og 2.500 kontrolpersoner, som er fulgt over 10 år, konkluderet, at et vægttab ikke førte til en reduceret dødelighed – men heller ikke til en overdødelighed, som den nye, danske rapport konkluderer.

»Det undrer mig, at de ikke har nogle af de seneste, nye undersøgelser som Look AHEAD med i deres datamateriale. Jeg tror på deres data i de observerende undersøgelser, som de gennemgår, men jeg henviser til, at der findes bedre studier end de, der er medtaget,« siger Bjørn Richelsen.

I forbindelse med offentliggørelsen af denne rapport lavede Videnskab.dk en livechat-session, hvor læserne havde mulighed for at stille spørgsmål til professor Kim Overvad. Du kan læse hele debatten under denne artikel. (Foto: Vidensråd for Forebyggelse)

Kritikken preller dog af på Kim Overvad, som i samarbejde med resten af arbejdsgruppen bestående af professor Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr.med. Annelli Sandbæk og professor, overlæge og dr.med. Bente Klarlund Pedersen, har gennemgået alle de eksisterende videnskabelige artikler om raske overvægtige i udarbejdelsen af rapporten:

»Look AHEAD er et stort studie, som bestemt er værdifuldt, men forsøgsdeltagerne var overvægtige med sukkersyge, og vores rapport beskæftiger sig primært med raske overvægtige. Vi konkluderede forsigtigt, at syge overvægtige formentlig ville have gavn af et vægttab. Look AHEAD stiller for sukkersygepatienterne spørgsmålstegn ved det,« siger han.

Bjørn Richelsen vil ikke udelukke , at der er forskel på dødeligheden blandt overvægtige, der i øvrigt er raske i forhold til dem, der også har type 2-diabetes; men understreger, at der mangler gode interventionsstudier med den første gruppe, hvorfor han mener, at spørgsmålet, om der reelt er overdødelighed forbundet med forsøg på at slanke sig, er et vigtigt spørgsmål at få afklaret.

Varige vægttab er slet ikke en mulighed

Bjørn Richelsen stiller sig også kritisk over for en del af selve præmissen for den nye rapport: Han er overrasket over, at forskerne ikke har delt rapporten op i to dele og i første omgang stillet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at opnå et stort, varigt vægttab.

»Min klare konklusion er, at alle undersøgelser tyder på, at man ikke kan opnå store, blivende vægttab ved konventionelle behandlinger, hvilket meget vel også kan være en af forklaringer på, at der ikke findes nogen reduktion i dødeligheden. Så den egentlige problemstilling er, at man ved konventionel behandling ikke kan opnå større blivende vægttab,« siger han, da Videnskab.dk forelægger resultaterne for ham.

Fakta

Fordi rapportens konklusion var så overraskende, havde forfatterne en mistanke om, at vægttabene kunne skyldes faktorer som underliggende sygdom eller andre helbredsskadelige forhold. Hvis det var tilfældet, ville disse faktorer, som f.eks. øget forbrug af tobak eller alkohol, nemlig i sig selv kunne medføre øget dødelighed.

Det viste sig dog, at i studier, hvor der var anvendt forskellige metoder til så godt som muligt at udelukke denne forklaring, var der stadig en øget dødelighed blandt dem, som havde tabt sig. Dermed mener forskerne at kunne udelukke denne mulighed.

Kim Overvad medgiver, at der ikke er basis for at konkludere, om deltagerne i de omtalte studier opnåede varige vægttab. Men det er heller ikke rapportens fokus, argumenterer han:

»Vi ved, at deltagerne, i de studier vi refererer, tabte sig. Vi ved ikke, om de efterfølgende tog på igen. Rapporten beskæftiger sig ikke med metoder til opnåelse af et blivende vægttab, men derimod med konsekvenser af vægttabet.«

Drop slankekuren, fokuser på sundhed

Begge forskere er dog enige om, at der er brug for en holdningsændring, når det kommer til anbefalingerne til overvægtig. Vi skal væk fra tankegangen om den store slankekur i januar måned eller op til bikinisæsonen og i stedet fokusere på, hvad det sunde liv handler om.

»Vores hovedbudskab er, at vi gerne vil flytte fokus væk fra, at badevægten er facitlisten, til at det sunde liv er facitlisten,« siger Kim Overvad.

At vi skal droppe slankekurene, er nemlig ikke ensbetydende med, at vi skal fokusere mindre på sund kost og masser af motion. Tværtimod. De nye resultater lægger netop op til et endnu større fokus på en sund livsstil, mener professoren fra Aarhus Universitet. For hvis vi ikke er garanteret, at der er sundhedsmæssige fordele ved at tabe sig, mens vi på den anden side med sikkerhed ved, at der er store helbredsmæssige ulemper ved at være overvægtig, så må det vigtigste indsatsområde ligge i at undgå, at folk tager på til at starte med.

Her har professor Kim Overvad svaret på læsernes spørgsmål om overvægt og vægttab i forbindelse med offentliggørelsen af rappporten. Du kan ikke længere stille spørgsmål.

 

Kim Overvad, kan man som overvægtig ikke blive bange for at tabe sig med disse nye resultater i baghovedet?

»Hvis man nu både spiser sundere, er mere fysisk aktiv og passer bedre på sig selv – så synes jeg ikke, det skal give anledning til bekymring, hvis man taber sig. Så tror jeg, man har skubbet til de vigtigste af de mulige årsager til, at vægttabet er forbundet med en højere dødelighed. Men det bliver delvist en vurdering.«

Så de overvægtige skal ikke være bange for at tabe sig nu?

»Hvis vægttabet sker som konsekvens af omlægning til en sundere livsstil, så ville jeg ikke være bekymret.«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.