Ny MRSA-kur er ikke problemfri
Ny kur mod MRSA kan dræbe resistente bakterier, som de fleste andre behandlinger fejler imod. Men behandlingen svarer lidt til »at tisse i bukserne,« mener dansk specialist i behandling af infektioner.

Forskere har fundet en mulig kur mod MRSA. Alligevel er danske kollegaer ikke vildt begejstrede. (Foto: Shutterstock)

Forskere har fundet en mulig kur mod MRSA. Alligevel er danske kollegaer ikke vildt begejstrede. (Foto: Shutterstock)

For lidt over en uge siden kunne vi her på Videnskab.dk fortælle nyheden om en ny kur mod de frygtede resistente stafylokokker kaldet MRSA (Methicillin-resistant Staphylococcus aureus).

Kuren består i sin enkelthed af, at læger kan blande tre godkendte former for antibiotika og på den måde ramme MRSA tre forskellige steder. Det kan bakterierne ikke modstå, selvom de er resistente over for de tre antibiotika hver især.

Spørgsmålet er så, om vi bør begynde at benytte denne kombinationsbehandling til eksempelvis danske patienter, som bliver inficeret med MRSA?

Netop det spørgsmål har vi stillet to danske kliniske mikrobiologer, men svaret er ikke entydigt.

Klinikchef for Rigshospitalets Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, professor Niels Frimodt-Møller, mener bestemt godt, at man kan benytte kombinationsbehandlingen i mennesker i Danmark.

På den måde kan man også finde ud af, hvordan behandlingen virker i forhold til eksempelvis antibiotikummet vancomycin, der ofte er lægernes sidste udvej i behandling af MRSA.

»Det er oplagt, at lave nogle kliniske undersøgelser af potentialet af denne behandlingsform, hvor man tester det op imod andre behandlingsformer og finder ud af, hvor det kan have sin berettigelse. Det kunne på sin vis godt være os selv, der lavede den slags forsøg,« siger Niels Frimodt-Møller, der også mener, at læger allerede nu kan bruge behandlingen eksperimentelt i situationer, hvor læger og patienter står med ryggen mod muren uden andre muligheder for behandling.

Her kan du læse mere om det revolutionerende studie, som den danske professor Hanne Ingmer fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet siger har et 'stort potentiale'.

Løser ikke det langsigtede problem

På Odense Universitetshospital arbejder overlæge og professor i klinisk mikrobiologi, Hans Jørn Kolmos.

Han mener som sin kollega på Rigshospitalet, at det er godt med endnu en behandlingsform til MRSA, men det får ham alligevel ikke til at juble af begejstring.

Problemet er ifølge forskeren, at vi blot får mere af den samme form for behandling, som vi i virkeligheden prøver at slippe af med.

»Det er fint nok med en ny behandlingsmulighed, men det løser ikke ret meget på den lange bane. Den rigtige og langsigtede vej frem er at begrænse brugen af antibiotika. Det giver færre resistente bakterier, herunder MRSA,« siger Hans Jørn Kolmos.

Ny MRSA-kur er endnu et våben til læger

Forskellige omstændigheder taler ifølge begge forskere for og imod brugen af kombinationsbehandlingen, hvilket også er årsagen til, at det kan være svært at komme med et entydigt svar på, om det er en god eller dårlig idé at bruge det i mennesker.

På den positive side er, at behandlingen muligvis kan give læger endnu et våben i kampen mod MRSA, og lægemidlerne er individuelt godkendte allerede, så det vil ikke tage lang tid at få godkendt kombinationsbehandlingen.

På nuværende tidspunkt er vancomycin et af lægernes sidste antibiotika mod MRSA. Problemet med vancomycin er, at det virker langsomt, og at vancomycin-molekylet er så stort, at det kan have svært ved at trænge ind til infektioner nogle steder i kroppen, eksempelvis hvis MRSA sætter sig som bylder i hjernen.

»Her kan man forestille sig, at kombinationsbehandlingen kan virke bedre og hurtigere end vancomycin ved nogle infektioner. Det er værd at undersøge,« forklarer Niels Frimodt-Møller.

Kan smadre kroppens sunde bakterier

På negativsiden er, at den nye kombinationsbehandling er ekstremt bredspektret, hvor et middel som vancomycin er meget smalt.

At behandlingen er bredspektret betyder, at antibiotikaerne ikke blot rammer MRSA, men alle bakterier i hele kroppen, herunder alle de gavnlige bakterier i eksempelvis tarmen, som vi helst ikke vil have slået ihjel.

Ifølge Hans Jørn-Kolmos er det uønsket, og man skal derfor være tilbageholdende med den type behandling.

»Så bredspektret en behandling vil skabe meget ravage i patienternes normale mikrobiom, og stofferne vil øge risikoen for, at patienten bliver smittet med andre antibiotikaresistente bakterier. En større brug af kombinationsbehandling vil give endnu flere resistente bakterier. Det er altså lidt som at tisse i bukserne. Ud fra en økologisk betragtning er det meget bedre at holde sig til vancomycin,« siger Hans Jørn Kolmos.

Niels Frimodt-Møller er enig med sin kollega i, at det kan være problematisk at bruge bredspektrede antibiotika som eksempelvis den nye kombinationsbehandling.

»Men det skal ikke forhindre os i at bruge det til meget syge patienter,« siger Niels Frimodt-Møller.

I den mere tekniske afdeling, findes kombinationsbehandlingen ikke som tabletbehandling, hvor vi ifølge Hans Jørn Kolmos har allermest behov for nye former for behandling, så man kan give behandlingen til patienter uden for hospitalerne.

Kan være bedste løsning for nogle patienter

Potentialet i den nye behandlingsform – såfremt den virker på mennesker, hvilket først skal undersøges – kan ifølge Niels Frimodt-Møller også være, at læger kan få en behandling, de kan bruge mod MRSA, før de benytter sig af vancomycin.

På den måde kan læger holde igen med vancomycin, så MRSA ikke også udvikler resistens mod dette antibiotikum.

Det er ifølge klinikchefen nok til, at man bør undersøge kombinationsbehandlingens kliniske potentiale i forsøg på mennesker.

»Viser sådanne kliniske undersøgelser, at behandlingen fungerer bedre end vancomycin, kan det sagtens være en løsning for nogle patienter. Det er hele tiden en balance mellem bivirkninger, resistens, effekt og patientens helbred. Der kan sagtens være tilfælde, hvor kombinationsbehandlingen vil være den rigtige at bruge,« siger Niels Frimodt-Møller. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk