Ny metode lader forskere måle tinnitus
tinnitus forskere måle metode

Australske forskere mener at have opfundet en måde, hvorved de kan måle intensiteten af tinnitus. (Foto: Shutterstock)

Australske forskere mener at have opfundet en måde, hvorved de kan måle intensiteten af tinnitus. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
20 november 2020

Australske forskere mener at have opfundet en måde, hvorved de kan måle intensiteten af tinnitus. (Foto: Shutterstock)

Selvom tinnitus rammer op mod 20 procent af verdens befolkning, er den eneste måde at diagnosticere problemet ved patienters egne beskrivelser.

Tinnitus opleves som en konstant tone, en indre lyd, der varierer i toneleje og intensitet fra person til person.

Australske forskere mener nu, at de har skabt en metode til objektivt at måle, hvordan tinnitus opfattes af hjernen, skriver ScienceAlert.

Hjerneskanninger viser, at fantomlyden nok stammer fra en stigning i neuronaktivitet og ændringer i visse hjernedele, men før nu har man ikke kunnet måle intensiteten af tinnitusen.

Med funktionel nærinfrarødspektroskopi (fNIRS), som den nye metode hedder, kan forskerne måle blodomløbet i hjernen med højere præcision.

Forskerne har brugt fNIRS til at dokumentere effekten af en bestemt type tinnitus-terapi kaldet transkraniel elektrisk stimulation og udviklet en algoritme, som kan måle intensiteten af tinnitus med 78 procent nøjagtighed.

Mens fNIRS-metoden ikke kan lindre symptomerne hos tinnitusramte personer, kan den hjælpe både klinikere, som skal diagnosticere lidelsen, samt forskere, der undersøger den.

Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet PLOS One.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.