Ny metode kan hjælpe flygtninge med psykiske mén efter krig
Et kort terapiforløb gavner forældre og børn på flugt.
syriske flygtninge psykologi depression ptsd angst terapi børn forældre forældreevne opdragelse gruppeterapi

En syrisk kvinde på flugt med sin søn. (Foto: Shutterstock)

En syrisk kvinde på flugt med sin søn. (Foto: Shutterstock)

10 millioner ukrainere er i øjeblikket fordrevet fra deres hjem på grund af Ruslands invasion af deres land. I forvejen er over 80 millioner mennesker i verden drevet på flugt af krige og konflikter, for eksempel er 13,5 millioner flygtet fra krigen i Syrien. 

Størstedelen bor i lejre i nabolande, hvor der ofte ikke er ressourcer til at give psykologisk hjælp. Traumer og psykiske mén efter krig og flugt kan derfor få langvarige konsekvenser, både for fordrevne forældre og deres børn.  

Nu har en gruppe internationale forskere fundet ud af, at man relativt nemt kan gøre en lille forskel for nogle af de flygtninge, der har psykiske problemer, fremgår det af et nyt studie netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine.

I studiet har forskerne testet, om syrere bosat i en jordansk lejr har færre symptomer på angst, depression og PTSD, hvis de 5 gange deltager i 2 timers terapi i grupper på 6-8 personer. Terapien bliver faciliteret af socialarbejdere, som har fået et 8-dages kursus, men ellers ikke har nogen psykoterapeutisk uddannelse. 

»Det er et meget spændende studie. Jeg er imponeret over, at forskerne overhovedet har kunnet gennemføre det,« siger Karen-Inge Karstoft, der er lektor på Psykologisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i posttraumatisk stress. 

»Det må være ganske vanskeligt at udføre sådan et forskningsprojekt i en flygtningelejr. Det er svært at skabe rammer, som gør det muligt at få det til at fungere,« tilføjer hun. 

Mere om metoden

Forsøget med gruppeterapi blev udført i Azraq flygtningelejr i Jordan. 

Terapiformen kaldes Group Problem Management Plus og trækker på aspekter fra kognitiv adfærdsterapi. Den er tilpasset, så den kan bruges i sammenhænge, hvor der ikke er psykologer. 

Metoden er udviklet af WHO.

Gruppeterapien består af 5 ugentlige sessioner på 2 timer hver. Hver gruppe består af 6-8 personer. 

I forsøget blev terapien faciliteret af jordanere uden psykoterapeutisk uddannelse. De fik 8 dages træning i metoden. 

Fem sessioners gruppeterapi

Forskerne fordelte 410 voksne syrere, som bor i lejren Azraq i Jordan, tilfældigt i to grupper.

Halvdelen gik i gruppeterapi 5 gange 2 timer. I terapien fik de redskaber til at håndtere psykiske vanskeligheder og stressede situationer. 

I hver terapigruppe blev deltagerne også opmuntret til at dele erfaringer med hinanden om at løse problemer i hverdagen. 

Den anden gruppe i forsøget - kontrolgruppen - blev henvist til mere af den samme lægehjælp, som de normalt kan få i lejren.

Før og efter terapien målte forskerne deltagernes symptomer på depression og angst på anerkendte skalaer. Forskerne vidste ikke, hvem der havde fået hvilken behandling. 

De undersøgte også de fordrevne syreres symptomer på PTSD, langvarig sorg, funktionsnedsættelse, andre personlige problemer, forældreevner og deres børns velbefindende. 

flugtninge syrien syrere flygtningelejr psykiske traumer ptsd depression angst gruppeterapi

Azraq flygtningelejr i Jordan er bygget til syrere, der er på flugt fra krigen i deres land. 36.000 syrere bor på ubestemt tid i lejren. Siden krigen i Syren startede i 2011, er 1,4 millioner syrer flygtet til Jorden. I alt har krigen fordrevet 13,5 millioner mennesker, i følge FN. (Foto: D-Stanley/ Flickr)

Terapien hjalp på depression

Målingerne viste:

  • De syriske flygtninge, der fik gruppeterapi, havde færre symptomer på depression, både lige efter og tre måneder efter terapien, end dem, der kun fik tilbudt mere lægehjælp.  
  • Der var tegn på, at de, der havde været i terapi, blev mindre kontrollerende over for deres børn. Den mindre kontrollerende forældrestil udviklede sig, samtidig med at deres børn i gennemsnit fik færre problemer med at være meget indadvendte eller udadreagerende. 
  • Forskerne kunne ikke måle forskel på de to gruppers symptomer på angst, PTSD, eller på deres børns symptomer på angst og depression.

Selv om effekten af terapien var begrænset, anbefaler verdenssundhedsorganisationen WHO, som står bag forsøget, at terapien tilbydes i flygtningelejre, hvor der ikke er mulighed for at give beboerne anden psykologisk hjælp.

»Flygtninges mentale sundhedsproblemer kan være langvarige og funktionsnedsættende, og deres psykiske problemer kan gå i arv fra generation til generation. Vi ved fra forskning, at flygtninges dårlige mentale helbred påvirker deres forældreevner negativt, hvilket er skadeligt for deres børns psykiske sundhed,« skriver studiets førsteforfatter Richard A. Bryant, der er professor på Afdeling for Psykologi ved University of New South Wales i Australien, i en mail til Videnskab.dk .

»Terapiprogrammet har tidligere vist sig at være effektivt, men det er aldrig før blevet testet på flygtninge. Vores studie viser, at det kan gavne selv mennesker, som er udsat for de stressfaktorer, der er i en flygtningelejr,«  tilføjer han. 

Åbenlyst behov

Karen-Inge Karstoft vurderer også, at tilbud om gruppeterapi vil kunne gøre en forskel for flygtninge og deres børn.  

»Der er åbenlyst behov for den her type interventioner,« siger hun og fortsætter:

»En stor andel af de mange millioner mennesker, der er på flugt, lever i flygtningelejre, hvor det er meget svært at levere psykologisk hjælp. Det er mennesker, som har oplevet meget voldsomme ting, og de opholder sig på ubestemt tid i lejre uden stor udsigt til, at deres situation ændrer sig. Det påvirker selvsagt deres mentale helbred, så selv en lille gavnlig effekt er positiv.«

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i et tema fokus på forskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.

Forældres problemer kan skade børnene

Når forældre oplever krig og drives på flugt, kan det medføre psykiske lidelser, som ikke kun går ud over dem selv, men også deres børn, fordi det kan skade deres overskud og evne til at være omsorgsfulde forældre. 

»Det kan betyde, at de ikke kan danne optimal tilknytning til deres børn, som måske også selv har mentale problemer efter krig og flugt. Så det er værdifuldt, at den her intervention ser ud til at kunne gavne deres forældreevne,« siger Karen-Inge Karstoft.

Lektoren hæfter sig ved, at de syrere, der havde færre symptomer på depression, efter at de havde været i gruppeterapi, stadig havde det bedre efter tre måneder. 

»I absolutte tal og totalt set er der måske ikke en meget stor reduktion i deres symptomer, men det ser ud til, at den effekt, forskerne måler, varer ved,« siger Karen-Inge Karstoft og tilføjer: 

»Normalt skal man helst have opfyldt basale behov, for eksempel for sikkerhed og mad, for for alvor at have gavn af psykologisk terapi. De behov er ikke nødvendigvis opfyldt, når man bor i en flygtningelejr. Derfor synes jeg, det er relevant, at der overhovedet er en effekt af en psykologisk intervention, der leveres under ganske vanskelige forhold.«  

Flygtninge bor ofte flere år i lejre

Karen-Inge Karstoft tvivler dog på, at gruppeterapien er den bedste metode at bruge i eksempelvis danske asylcentre, som i forvejen har psykologer tilknyttet og har flere ressourcer end flygtningelejre i eksempelvis Jordan. 

»Men ofte har flygtninge opholdt sig mange år i flygtningelejre, før de kommer til et land som Danmark. Hvis de ikke har fået hjælp undervejs til at håndtere deres mentale problemer, kan det blive svært at rette op på,« siger hun. 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk