Ny metode kan gøre kål på araknofobi
26 august 2016

Det lyder nærmest som tortur.

Du tager en person med galopperende edderkoppeangst. Så tvinger du hende til at stirre på billeder af sin værste skræk i 10 minutter. Og til sidst topper du det hele af ved at lade små spindlere krible rundt på personens krop.

Men ifølge svenskere forskere er det den mest effektive måde at komme araknofobi til livs på. Det skriver Uppsala Universitetet i en pressemeddelelse.

Sidste del af scenariet - den såkaldte eksponeringsterapi, hvor man gradvist udsætter fobipatienter for kilden til deres angst - har længe været en udbredt og anerkendt behandlingsform.

Men i et nyt studie fra Uppsala Universitet og Karolinska Institutet i Solna ved Stockholm har forskerne opdaget, at man kan forbedre metoden ved at vække de angstfyldte minder inden eksponeringen. Studiet er udgivet i det velansete tidsskrift Current Biology.

Eksponeringsterapi går ud på at erstatte et angstfyldt minde med et nyt, ikke-angstfyldt. Men mange oplever, at angsten vender tilbage efter nogen tid.

Man ved imidlertid, at et minde er ustabilt og følsomt over for forandringer, umiddelbart efter at det er blevet kaldt frem i hukommelsen. Og de svenske forskere ville undersøge, om man kunne udnytte denne viden til at gøre effekten af eksponeringsterapien mere varig. Det kan man tilsyneladende.

For at vække deres - frivillige - forsøgspersoners hukommelse viste forskerne dem et 10 minutter langt slideshow med edderkoppebilleder inden selve eksponeringen.

Da man hev de samme forsøgspersoner ind til et nyt slideshow dagen efter, var der markant mindre aktivitet i deres amygdala - det område af hjernen, hvor angsten sidder - end hos de forsøgspersoner, som ikke havde fået vakt deres angstfyldte minder dagen forinden.

På samme vis var de testpersoner, der havde fået aktiveret deres hukommelse, mindre tilbøjelige til at undgå kontakt med edderkopper.

»Det er slående, at en så simpel modifikation har så tydelig effekt på både hjerneaktivitet og adfærd. Med en helt enkel justering af en kendt terapiform kan man måske få en bedre effekt. Det burde kunne betyde, at flere kan komme af med deres angst, og at færre får tilbagefald,« udtaler Johannes Björkstrand fra Uppsala Universitet i pressemeddelelsen.

Han håber, at metoden også kan anvendes i forbindelse med andre angstlidselser.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.