Ny forskning slår fast: Helbredstjek virker ikke
Man bliver ikke mindre syg af at få tjekket sit helbred regelmæssigt, bekræfter en undersøgelse, der strækker sig over tre årtier. Alligevel er der stadig nogle, som mener, det er en god idé at invitere bestemte grupper til helbredstjek.
Helbredstjek ingen effekt virker ikke forskning sygdom sundhed

Stor, dansk undersøgelse viser, at de, der er blevet tilbudt regelmæssige sundhedstjek, bliver lige så ofte syge som andre. (Foto: Shutterstock)

Politikere har i flere omgange diskuteret at tilbyde befolkningen eller dele af befolkningen systematiske helbredstjek hos lægen.

Fortalerne mener, at regelmæssige helbredstjek, hvor man måler blodtryk, kolesteroltal og fedtprocent, kan nedsætte forekomsten af livsstilsrelaterede sygdomme.  

Historien kort
  • Helbredstjek er en varm kartoffel, der igen og igen dukker op i den politiske debat.
  • Nogle tror stadig, at det kan betale sig at tilbyde hele befolkningen eller udsatte grupper regelmæssige tjek. 
  • Men forskning peger ret entydig på, at generelle helbredstjek ikke virker efter hensigten. 

Men modstandere peger på, at forskning gentagne gange har vist, at folk ikke bliver mindre syge af at blive inviteret til regelmæssige helbredstjek.

Nu bekræfter en stor dansk undersøgelse, at sundhedstjek på statens regning ikke forebygger alvorlig sygdom.

»Vi finder ingen gavnlig effekt af at invitere borgere til helbredstjek. De, der er blevet tilbudt regelmæssige tjek, bliver lige så ofte syge som andre,« siger Allan Linneberg, der er klinisk professor på Københavns Universitets Institut for Klinisk Medicin.

Tusinder er blevet inviteret til tjek

Allan Linneberg har været med til at lave undersøgelsen, som har fulgt 17.845 ganske almindelige mennesker fra Københavns omegn i tre årtier.

4.789 af dem blev inviteret til helbredstjek 3 gange mellem 1982 og 1994.

Hvis de mødte op, målte en sygeplejerske deres blodtryk, kolesteroltal, BMI og fedtprocent. Hvis der var tegn på begyndende sygdom, blev de opfordret til at gå til egen læge.

De resterende 12.994 personer blev ikke inviteret til helbredstjek.

Helbredstjek ingen effekt virker ikke forskning sygdom sundhed

Det nye studie slår - i lighed med tidligere studier - fast, at helbredstjek som et tilbud til den brede befolkning ikke har en effekt. (Foto: Shutterstock)

Tilbudet virkede ikke

Et par årtier senere - i 2012 - undersøgte forskerne, hvordan det stod til med forsøgspersonernes helbred.

Der var ingen forskel på forekomsten af hjertesygdomme hos dem, der var blevet inviteret til helbredstjek for 25 år siden og dem, der ikke blev inviteret til tjek, viser undersøgelsen, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Epidemiology.

Dødeligheden var også omtrent lige høj i de to grupper.

Kun på ét område var der en foruroligende forskel på dem:

»Vi ser en lidt højere risiko for blodprop i hjernen hos dem, der blev inviteret til helbredstjek. Det kan sagtens være en tilfældighed, men det kan også være en skadevirkning,« siger Allan Linneberg.

Helbredstjek eller ej?

I 2012 foreslog den daværende sundhedsminister Astrid Krag (SF), at alle voksne danskere skulle inviteres til sundhedstjek på statens regning. Målet var at forebygge alvorlig sygdom.

Forslaget blev senere droppet. I stedet besluttede den daværende regering at indføre helbredstjek til udsatte borgere.

I 2015 droppede den nye Venstre-regering dog at afsætte penge på finansloven til at give helbredstjek til udsatte borgere. I stedet blev der afsat Sats-pulje penge til at lave forsøg med målrettede sundhedstjek. 

Det kan være, at folk, der får et negativt resultat ved et helbredstjek, reagerer uhensigtsmæssigt for eksempel ved at spise noget forkert, tage for meget kosttilskud eller andet og derfor oftere bliver ramt af slagtilfælde, foreslår professoren.

»Men det er ren spekulation,« tilføjer han.

Forskning på området er entydig

Ifølge Allan Linneberg slår det nye studie fast, at helbredstjek som et tilbud til den brede befolkning ikke har en effekt. For et par år siden fik nogle af hans kolleger også et negativt resultat, da de undersøgte effekten af helbredstjek blandt 61.000 tilfældige danskere.

Dengang målte forskerne effekten af sundhedstjek, ti år efter at forsøgspersonerne havde fået tilbudt et tjek og vejledning i at leve sundt. Interventionen havde ingen effekt på deres helbred.

Det Nordiske Cochrane Center, som et forskningscenter, der laver systematiske gennemgange af forskning på sundhedsområdet, konkluderede også, at helbredstjek ikke virker, efter at forskere fra centret i 2012 publicerede en metaanalyse af 14 studier, der samlet involverede 180.000 personer.

»Alligevel overvejer man hele tiden at indføre de her ting bredt i Danmark, og i England har man indført regelmæssige lægetjek. Det er spild af penge,« siger Allan Linneberg.

Helbredstjek ingen effekt virker ikke forskning sygdom sundhed kortuddannede mænd

Der er stadig forskere, som mener, at helbredstjek godt kan have en effekt, hvis man målretter dem mod bestemte grupper mennesker, som er i særlig risiko for at blive syge, f.eks. kortuddannede mænd. (Foto: Shutterstock)

Tjek til udsatte borgere virker måske

Trods negative resultater er der stadig forskere, som tror på, at helbredstjek godt kan have en effekt, hvis man målretter dem mod bestemte grupper mennesker, som er i særlig risiko for at blive syge.

En af dem er Svend Aage Madsen, som er chefpsykolog på Rigshospitalet og Formand for Foreningen Mænds Sundhed.

Svend Aage Madsen ved godt, at der ikke er evidens for, at helbredstjek har en effekt, når man udbyder dem til den brede befolkning, men han vil gerne undersøge nærmere, om man kan opfange sygdomme tidligere, hvis man regelmæssigt inviterer højrisikogrupper til tjek.

Kortuddannede mænd er for eksempel ikke særligt gode til at gå til lægen, når de har symptomer, og de får oftere en række livsstilssygdomme end andre.

»De helbredstjek, man hidtil har testet, har været til hele befolkningen. De har ikke været målrettet eksempelvis de mænd, der i forvejen ikke er særlig gode til at bruge sundhedsvæsenet,« siger Svend Aage Madsen.

»Vi mangler at få afprøvet, om helbredstjek virker, når man målretter dem mod bestemte grupper. Der er så meget logik i, at det vil virke,« fortsætter han.

Hårdtarbejdende mænd vil gerne tjekkes 

I en undersøgelse har Svend Aage Madsen og kolleger spurgt mænd med hårdt fysisk arbejde, om de ville være interesserede i at blive inviteret til regelmæssige helbredstjek.

»Det ville de rigtig gerne,« siger Svend Aage Madsen og tilføjer:

»Vi tror ikke, at vi kan få dem til at ændre livsstil ved at gå til tjek, men mange undersøgelser tyder på, at vi vil kunne opfange sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og depression, før de bliver alvorlige.«

Helbredstjek ingen effekt virker ikke forskning sygdom sundhed strukturændringer moms usunde fødevarer

Måske skal der helt andre midler end helbredstjek i brug, hvis man vil forbedre folkesundheden, eksempelvis ekstra moms på usunde fødevarer. (Foto: Shutterstock)

Professor: De dukker ikke op

Men ifølge Torben Jørgensen, der er klinisk professor på Københavns Universitets Institut for Sundhedsvidenskab, er det omsonst at blive ved med at teste, om helbredstjek virker, også til udsatte grupper.

»Der er begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet, og når vi i så mange undersøgelser har set, at helbredstjek ikke virker, må vi på et eller andet tidspunkt stoppe med at blive ved med at teste det,« siger han.

Torben Jørgensen, der i øvrigt er medforfatter på Allan Linnebergs artikel, tvivler på, at de mænd, der indgik i Svend Aage Madsens undersøgelse reelt vil møde op til tjek, hvis de får tilbuddet.

»Der findes et utal af undersøgelser, hvor man har spurgt folk, om de vil deltage i en eller anden intervention, og så siger de ja, men når det så bliver sat i værk, kommer de ikke,« siger han.

Strukturændringer er vejen frem

Torben Jørgensen mener, at man skal tage helt andre midler end helbredstjek i brug, hvis man vil forbedre folkesundheden.

»Forebyggelse handler ikke om sundhedstjek, hvor man skubber ansvaret for sygdom over på individet. Hvis man vil gøre noget ved folkesundheden, skal man lave strukturændringer,« siger Torben Jørgensen.

Strukturændringer kan eksempelvis være rygeregler, ekstra moms på usunde fødevarer og ny infrastruktur, der gør det mere attraktivt at bevæge sig.   

»Omgivelserne skal rettes ind, så vi helt af os selv gør det rigtige,« siger Torben Jørgensen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.