Ny forskning: Kostændringer satte hurtigt fart på sløve sædceller
Vestlige mænds sædkvalitet falder, men ingen ved hvorfor. Nu indikerer svensk forskning, at kosten har noget at sige, og at forandringerne sker bemærkelsesværdigt hurtigt.
Sæd spermatozoer kvalitet antal mobilitet bevægelighed sædceller vestlige mænd overvægt fedme graviditet reproduktiv sundhed slank miljøfaktorer kost kostråd sukker glukose energiniveau energiforbrug

Miljøgifte, rygning, alkohol, mobiltelefoner og computere. Det har bestemt ikke skortet på kandidater, der kan skade sædkvaliteten. Nu indikerer et svensk studie, at kosten kan spille en rolle i vestlige mænds dalende sædkvalitet. (Foto: Shutterstock)

Miljøgifte, rygning, alkohol, mobiltelefoner og computere. Det har bestemt ikke skortet på kandidater, der kan skade sædkvaliteten. Nu indikerer et svensk studie, at kosten kan spille en rolle i vestlige mænds dalende sædkvalitet. (Foto: Shutterstock)

Forskerne har for længst slået alarm over vestlige mænds bekymrende sædkvalitet.

En gennemgang af 185 studier viser, at antallet af sædceller hos vestlige mænd er halveret på 40 år, hvilket bekræfter tilsvarende fund fra 1990'erne.

»Der er grund til bekymring,« sagde professor Trine B. Haugen i en podcastforskning.no i 2019. Hun er ved professor Oslo Metropolitan University (OsloMet) og forsker i mænds reproduktive sundhed.

Ingen ved hvorfor 

Skyldes nedgangen miljøfaktorer? Mobiltelefoner og computere? Rygning? Alkohol? Eller er det maden, vi spiser? 

Det har bestemt ikke skortet på mulige kandidater.

Alligevel har forskerne ikke været i stand til at give én faktor skylden. Mange ting kan have effekt, og det kan variere fra person til person.

I de seneste år har hypotesen om miljøgift som den helt store synder dog fået et skud for boven. Det samme gælder teorien om, at stråling fra mobiltelefoner og computere forringer sædkvaliteten.

Forskerne tror nu, at det handler om livsstil.

LÆS OGSÅ: Cocktail af hormonforstyrrende stoffer forværrer hinandens effekt i sædceller

Forandringer skete opsigtsvækkende hurtigt

Et nyt studie fra Sverige peger også i retning af, at kosten spiller en rolle.

Studiet fra Linköpings Universitet granskede 15 sunde og raske mænds sæd. Deltagerne, som var mellem 20 og 27 år gamle,  skulle følge en kostplan nøje i 2 uger.

  • Den første uge fulgte kostplanen de nordiske kostråd, og mændene drak kun vand mellem de tre måltider. Tilladte snacks var frugt, grønt og mandler, og madens energiindhold svarede til deres samlede energiforbrug.
  • Den anden uge spiste de unge mænd nøjagtig den samme kost, men de fik desuden en mængde sukker, som svarer til 3,5 liter sukkerholdige drikkevarer. Nu oversteg kostens energiindhold deres energiforbrug signifikant.

Onanerede tre gange

Forskerne bad de unge mandlige deltagere om at onanere tre gange i løbet af forsøget, så forskerne kunne måle sædcellernes antal og bevægelighed: 

  • Første gang da forsøget startede
  • Efter den første uge
  • Og til slut efter den anden uge

Kosten havde ikke effekt på deltagernes samlede antal sædceller, men spermatozoerne (sædcellerne) bevægede sig hurtigere og kom op på et normalt niveau hos alle deltagerne.

En del af deltagerne havde langsomme sædceller, og blandt denne gruppe blev spermatozoernes hastighed især forbedret.

Sædcellerne fik mest fart på i løbet af den første uge, hvor deltagerne kun spiste sunde madvarer.

LÆS OGSÅ: Danske forskere: Mænds dårlige sædkvalitet er »akut« og »skræmmende«

»Interessant studie«

Trine B. Haugen, leder af forskningsgruppen 'Reproduktiv helse hos menn' ved OsloMet, har læst studiet, som hun i en email til forskning.no beskriver som 'interessant'.

»Det er et interessant studie, fordi det undersøger korttidseffekter. Fordi dannelsen og modningen af spermatozoer tager cirka tre måneder, har tidligere studier af for eksempel kost som regel et helt andet tidsperspektiv.«

Hun mener ikke, at studiets udformning er egnet til at skelne mellem den sunde kost og den sunde kost tilsat en stor mængde sukker, så man kan ikke slå fast, hvad det er, der bidrager til spermatozoernes større bevægelighed.

Det er med andre ord nødvendigt med yderligere studier for at opnå en bedre viden om mekanismerne bag observationerne samt for at kunne give kostråd, mener Trine B. Haugen. 

Vil gå videre med studiet

Studiet viser, at sædcellernes bevægelighed ændrede sig hurtigt i løbet af den korte periode, som forsøget varede.

Forskerne ved Linköpings Universitet fandt også forandringer i deltagernes RNA-molekyler, som kaldes tsRNA. De blev opreguleret, da deltagerne spiste store mængder sukker i løbet af den sidste uge.

RNA er en kernesyre, som spiller en vigtig rolle i produktionen af proteiner icellen.

Den samme forskergruppe har i forbindelse med tidligere studier fundet, at bananfluer, som spiser en masse sukker, kort tid før de parrer sig, fik unger, som blev tykke.

Forskerne vil nu gå videre med et nyt studie, der blandt andet skal undersøge, om et stort indtag af sukker har effekt på RNA i spermatozoer hos mænd, skriver Linköpings Universitet i en pressemeddelse.

LÆS OGSÅ: Gener kan være skyld i sen pubertet hos drenge

Overvægtige har dårligere sædkvalitet

Trine B. Haugen skriver til forskning.no, at glukose (sukker) spiller flere roller i forhold til modne spermatozoer ved eksempelvis at påvirke spermatozoernes mobilitet in vitro; det vil sige for eksempel i en petriskål i laboratoriet som tidligere påvist. 

»Studiet fandt også, at overvægtige mænd har en anden tsRNA-profil end slanke mænd. Det er særligt interessant på baggrund af blandt andet vores tidligere studier, som har vist, at overvægtige mænd havde både dårligere sædkvalitet og sædmobilitet end slanke mænd.«

Tidligere forskning dokumenterer, at overvægtige kvinder har sværere ved at blive gravide.

Flere studier - blandt andet norske - viser, at fedme har en negativ effekt på sædkvaliteten og mændenes reproduktive sundhed.

Det skrev forskning.no om i 2017.

Selv om der er store individuelle forskelle, også i gruppen med et højt BMI, så ved forskere i dag, at risikoen for dårlig sædkvalitet stiger i takt med vægten.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Vi udsættes for skadelige stoffer i årtier

LÆS OGSÅ: Forsker: Mobilstråling kan hverken koge æg eller testikler

LÆS OGSÅ: Hvorfor falder sædkvaliteten blandt vestlige mænd?

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk