Ny diabetesbehandling kan redde hjertet
Nye midler mod sukkersyge (diabetes) kan muligvis være med til at redde en del af hjertet og forebygge hjertesvigt efter en blodprop i hjertet

MR skanning af et hjerte, hvor man ser alle hjertets fire kamre (Foto: Rigshospitalet)

MR skanning af et hjerte, hvor man ser alle hjertets fire kamre (Foto: Rigshospitalet)

 

Hjertesvigt er en tilstand med invaliderende symptomer som åndenød, træthed, hævelser i benene og rytmeforstyrrelser i hjertet. Hjertesvigt nødvendiggør ofte kraftig medicinering, hyppige kontroller, indlæggelser og eventuelt implantation af en pacemaker.

I de fleste situationer skyldes hjertesvigt problemer med blodforsyningen til hjertet, som for eksempel ved en blodprop i hjertet. Nu kan nye midler mod diabetes kan måske bruges til at forebygge hjertesvigt efter en blodprop i hjertet.

Dermed kan de nye midler mod diabetes forbedre livet for mange af de 2500 patienter, der årligt får en akut blodprop i hjertet.

De seneste år er behandlingen af akut stor blodprop i hjertet blevet forbedret betydeligt. Andelen af patienter, som efterfølgende udvikler hjertesvigt, er således faldet markant.

Ikke desto mindre oplever en del af disse patienter alligevel, at skaden på hjertet er så stor, at alvorlig hjertesvigt er uundgåeligt.

Følger patientens hjertefunktion med præcise hjertescanninger

På hjertecentret, Rigshospitalet laver vi MR scanninger af hjertet.

Hos patienter med blodprop i hjertet sætter disse meget præcise scanninger os i stand til at følge patienternes hjertefunktion efter en blodprop i hjertet og på den måde undersøge, hvor stor en skade patienterne har fået i hjertet, hvordan hjertefunktionen udvikler sig, og hvilke MR parametre der knytter sig til en dårlig prognose.

Vi har blandt andet vist, at en MR parameter, som er forbundet med forværret prognose er, hvis ens venstre forkammers funktion er nedsat eller hvis volumen af forkammeret i efterforløbet efter en blodprop bliver større.

Vi ved også, at det er dårligt, at have en nedsat pumpefunktion af venstre ventrikel (hovedkammer); og overraskende nok er det også dårlig, at have nedsat funktion af højre ventrikel, som ellers bliver betragtet som værende af mindre betydning for kredsløbet.

Højre ventrikel har den nemme tjans, at pumpe blodet der kommer tilbage fra kroppen ud i lungerne. Hjertekamrenes funktion bliver ofte vurderet med en parameter, der hedder uddrivningsfraktionen.

Scanninger af hjertet er ideelt

Uddrivningsfraktionen bliver beregnet ud fra forholdet mellem det blod hjertet pumper videre ved hvert hjerteslag og den mængde blod, der er i hjertet, når det er mest fyldt. Uddrivningsfraktionen af venstre ventrikel er hos normale mennesker ved en MR-scanning på mellem 55 og 72 %. Det betyder, at ventriklen aldrig tømmer sig fuldstændig for blod.

MR skanning af et hjerte efter kontrast, hvor man kan se arvæv i hjertet. I dette tilfælde er der tale om fibrose efter en blodprop i hjertet (Foto: Rigshospitalet)

MR scanningerne af hjertet er ideelle til at vurdere effekten af nye behandlingstiltag, fordi de er meget præcise og følsomme overfor ændringer. Når vi skal undersøge, hvordan lægemidler påvirker hjertet, kan vi finde ændringer i funktionen af hjertet hurtigere og mere præcist, selv med færre patienter end i tidligere studier.

Det betyder, at man hurtigere kan gennemføre forsøg, og at nye behandlinger derved hurtigere kan komme patienterne til gavn.

 

Bruger dyremodeller til at undersøge nye diabetesmidler

Vi arbejder i øjeblikket på at undersøge effekten på hjertet af de nye diabetesmidler. De nye midler efterligner hormoner, som normalt bliver dannet i vores tarme. De hedder GLP-1-analoger, og har mange forskellige effekter, flere forskellige steder i kroppen, hvoraf én af dem er, at det er med til at regulere sukker-stofskiftet.

Disse stoffer, som bliver markedsført af blandt andet Novo Nordisk, Sanofi-Aventis og Bristol-Myers Squibb på det danske marked, har overraskende vist, at de kan beskytte hjertet, netop når man har en blodprop.

Ved disse undersøgelser samarbejder vi med grundforskere på Panum Instituttet i jagten på at udvikle bedre patientbehandling. Vi bruger forskellige dyremodeller til at teste effekten af disse lægemidler.

Dyremodellerne kan give os en meget værdifuld viden i forhold til at besvare vigtige spørgsmål, såsom hvordan stofferne virker, og hvor stor effekten teoretisk set kan være, hvis alt bliver udført korrekt. Samtidig kan vi undersøge, om der er nogle negative effekter ved lægemidlerne inden de bliver afprøvet på patienter.

 

Målet er nye behandlinger

Nogle af de ting vi blandt andet undersøger i disse modeller er, hvad medicinen gør ved betændelse i hjertet. Efter en blodprop i hjertet, vil der selvfølgelig komme forandringer i den del af hjertet, hvor blodproppen stopper blodforsyningen, men der vil bagefter opstå en betændelsestilstand i hele hjertet.

En del af denne betændelse er uhensigtsmæssig. Vi er desuden gode til at måle mitokondriernes funktion.

Mitokondrierne er cellernes brændselsfabrikker, som danner energi til brug i hele cellen. Disse er ekstremt vigtige for hjertets arbejde og derfor også meget interessante, når vi ønsker at undersøge hjertesvigt.

Vores samlede mål, er ved hjælp af translationel forskning, at nå frem til nye behandlinger, at kunne forudsige, hvilke patienter, der har brug for ekstra opmærksomhed og muligvis ekstra medicinering efter en blodprop i hjertet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk