Nu kan du måske snart få en tatovering – uden at det gør ondt
Du sætter et plaster på, og i løbet af få minutter har du en tatovering for livet. Norsk tatovør er skeptisk.
Tatovering nåle smerte udsmykning kosmetisk tatovør mærkning

Amerikanske forskere har skabt et plaster med mikronåle fyldt med tatoveringsblæk. (Foto: Georgia Institute of Technology)

Amerikanske forskere har skabt et plaster med mikronåle fyldt med tatoveringsblæk. (Foto: Georgia Institute of Technology)

Hver femte nordmand har en tatovering. Mange bruger tatoveringer til at udsmykke kroppen. En drage på ryggen eller en blomst på armen. Andre gør det efter et kræftforløb for at få en naturtro brystvorte på et nyt bryst.

Uanset årsagen gør det ondt. Tatovøren bruger et elektrisk apparat med en nål, der stikker hul på huden og indsætter farverne.

Nu har amerikanske forskere udviklet et plaster, der kan give dig en tatovering på få minutter, uden at det gør ondt.

»Hvis alt går vel, vil plasteret være på markedet inden for to-tre år,« skriver forsker Mark Prausnitz i en e-mail til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstermedie.

Små nåle med blæk

Tatoveringsplasteret har masser af bittesmå nåle, som sættes i det mønster, du ønsker.

Nålene er fremstillet af tatoveringsblæk. Når du sætter plasteret på, går nålene ind i det øverste lag af huden, hvor de opløses, og farverne sætter sig fast i huden.

Det skulle ifølge forskerne kun tage et par minutter.

»Vi bruger almindeligt tatoveringsblæk. Selvom metoden for at påføre tatoveringen er ny, vil blækket virke i huden på samme måde som traditionelle metoder,« skriver Mark Prausnitz. 

Han har udviklet plasteret i samarbejde med sine kolleger på Georgia Institute of Technology.

Tatovering nåle smerte udsmykning kosmetisk tatovør mærkning

Mark Prausnitz viser tatoveringsplasteret frem, som han har udviklet sammen med kolleger ved Georgia Tech. (Foto: Georgia Institute of Technology)

Teknikken er allerede i brug

Teknikken er ikke ny. Udviklingen af vaccineplastre, hvor mikronålene fyldes med vaccinedosis, er i fuld gang.

Mikronåle bruges også i hudklinikker, mod akne, pigmentpletter, rynker og ar.

Sygeplejerske Kristin Bratberg Strandengen ved Innlandet Hudklinik har brugt mikronåle i otte år, men kender andre, der har brugt dem i langt flere år.

»Vi bruger mikronåle, der er fra 0,25 til 3 millimeter lange. De forårsager kontrolleret skade på huden, som aktiverer kroppen til at reparere,« siger Kristin Bratberg Strandengen til forskning.no.

Mark Prausnitz hævder, at tatovering med mikronåle vil være smertefrit.

Ingen smerter fra små nåle?

»Nogle er villige til at takle smerten ved en tatovering, men vi tror, at mange foretrækker bare at trykke på en tatovering, uden at det gør ondt,« skriver han.

Mikronålene i plasteret er cirka 1,1 millimeter lange ifølge studiet.

Kristin Bratberg Strandengen fortæller, at kunderne kan opleve smerter fra mikronålene.

»Hvor godt, de mærker mikronålene, afhænger af nålenes længde og deres smertetærskel. Nogle personer synes ikke, det gør ondt, mens andre føler smerte,« siger hun.

Læger kan arbejde med tre millimeter lange nåle, for eksempel ved forbrændinger, men så er der brug for bedøvelse, mener Kristin Bratberg Strandengen.

Tatovør Trond Monsen ved House of Pain i Oslo fortæller, at smerterne afhænger af, hvor på kroppen man ønsker en tatovering.

»Vi har mange nervebaner i huden, så selvfølgelig mærker man, at en nål stikker hul. Men det handler mest om, hvor følsom huden er dér, hvor man sætter tatoveringen,« siger Trond Monsen.

Tatovering nåle smerte udsmykning kosmetisk tatovør mærkning

Trond Monsen fra 'House of Pain' i Oslo er skeptisk over for det nye tatoveringsplaster. (Foto: Nina Kristiansen)

Skal mærke dyr

Forskerne ved Georgia Institute of Technology arbejder normalt med mikronåleplastre til lægemidler og vacciner. Idéen om at bruge den samme teknik til tatoveringer kom fra mærkningen af dyr.

En dyreorganisation støttede forskningen i tatoveringsplasteret. De ønskede en nem måde at mærke kæledyr på. Forskerne indså hurtigt, at teknikken også kunne bruges på mennesker.

Mark Prausnitz forestiller sig, at plasteret vil få flere anvendelser, herunder medicinsk brug.

I dag bruges traditionel tatovering til at skabe brystvorter på nyfremstillede bryster, for at erstatte tab af ansigtshår og til at dække ar.

»Plastret kan også bruges kosmetisk til at give folk billige, smertefrie tatoveringer,« skriver Mark Prausnitz.

Tatovør Trond Monsen frygter ikke konkurrence fra tatoveringsplasteret.

»Kan ikke matche en almindelig tatovering«

»Jeg forestiller mig ikke, at plasteret virker, hvis man vil have en solid tatovering, der både ser pæn ud, og som holder i mange år. Jeg tror ikke på, at et plaster kan matche det niveau, vi har,« siger Trond Monsen til forskning.no.

Han studerer billedet af tatoveringsplasteret.

»Jeg forstår ikke, hvordan sådan et plaster skal skabe motiver og skygge. Vi varierer tykkelsen på blækket efter, hvor meget nuance og farve, vi ønsker,« siger han.

Når Trond Monsen begynder på en tatovering, skal han strække huden.

»Hvis du ikke gør det ordentligt, trænger blækket ikke ordenligt ind i huden. Det er ikke noget, folk kan gøre derhjemme,« siger han.

Tatovering nåle smerte udsmykning kosmetisk tatovør mærkning

Nogle steder er sværere at tatovere end andre, mener Trond Monsen. På dette øre var det svært at få blækket godt ind i alle kroge. Han kan ikke forestille sig, hvordan det vil fungere med et tatoveringsplaster. (Foto: Trond Monsen)

Jævne farver

Der er også forskel på, hvor dybt tatovørerne går med nålen. Mørke felter kræver dybere punkteringer, op til to millimeter, ifølge Monsen. Og de skal indstilles helt rigtigt.

»Hvis nålene er for lange, kan du komme for dybt ned, og linjerne vil flyde ud. Er nålen for kort, kan farven blive bleg og forsvinde efter et stykke tid,« siger han.

Han bruger også forskellige nåle, som han flytter i cirkler for at få en jævn farve.

»Jeg tror, dette plaster vil give pixelerede og ujævne overflader,« siger han.

Forsker Mark Prausnitz siger, at det netop er et problem med plasteret i dag. En tatovering fra plasteret vil give en lavere farvetæthed end en almindelig tatovering. Desuden kan den kun producere tatoveringer, der er et par centimeter i omkreds.

»Vi arbejder på at øge både farvetætheden og størrelsen på plasteret,« siger han.

Kort eller lang tid

Teknikken og effekten af det nye tatoveringsplaster er blevet dokumenteret i et studie publiceret i tidsskriftet iScience.

»Indtil videre har vi brugt plastret på dyr. Nogle af dem fik deres tatoveringer for et år siden, og de ser stadig flotte ud. Derfor siger vi, at tatovering med plasteret holder mindst et år,« siger Mark Prausnitz.

Forskeren forventer dog, at tatoveringen holder hele livet. Hvis folk synes, det er for lang tid, vil mikronålene også kunne fyldes med ikke-permanent blæk.

Tatovering nåle smerte udsmykning kosmetisk tatovør mærkning

Til venstre ses mikronåle lagt i et mønster. I midten er nålene fyldt med tatoveringsblæk. Til højre er huden tatoveret ved hjælp af plasteret. (Foto fra studiet 'Microneedle patch tattos', iScience, CC BY 4.0)

Gør det selv?

Trond Monsen har tatoveret i 11 år.

»Det tager lang tid at lære, hvordan man lægger blækket i huden,« siger han.

House of Pain får kunder, der har forsøgt hjemmetatovering med dårlige resultater.

»Når de kommer her, dækker eller ordner jeg farver, linjer og overflader,« siger Trond Monsen.

Mark Prausnitz og hans kolleger har kommercielle interesser i mikronåleplaster-teknologien. Men han siger, at han ikke ønsker at  overtage tatoveringsmarkedet helt:

»Målet er ikke at erstatte alle tatoveringer, som ofte er kunstværker skabt af tatovører. Men vi vil gerne give patienter, mennesker og kæledyr mulighed for lettere og smertefri tatovering,« siger Mark Prausnitz.

Han har ikke tatoveret sig selv med plasteret:

»Nej, jeg har ikke brugt tatoveringsplastret på mig selv, men i studiet havde jeg mikronåleplastre, der ikke indeholder blæk,« siger Mark Prausnitz.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk