Nu åbner ambitiøst center for international topforskning i hudsygdomme i København

På mandag 25. februar åbner det ambitiøse hudforskningscenter ’LEO Foundation Skin Immunology Research Center’, der blev annonceret i november 2018, på Københavns Universitet.

Forskningscentret skal have hjemme i Mærsk Tårnet og skal over de næste 10 år bidrage med forskning indenfor immunologi og hudsygdomme, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

»Hudsygdomme er stigmatiserende og invaliderende for mange borgere. Ved at samle førende kræfter indenfor immunologi og hudsygdomme og give dem adgang til de topmoderne faciliteter i Mærsk Tårnet kan vi udvide og tage den basale forskning i huden og hudsygdomme til helt nye højder,« siger dekan Ulla Wewer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, ifølge pressemeddelesen.

»Forskerne skal blandt andet gøre brug af Big Data og højtspecialiseret proteomics-forskning, som kan give ny indsigt i de grundlæggende mekanismer, der forårsager hudsygdomme,« tilføjer hun.

»Centeret er et godt eksempel på, hvordan samarbejdet mellem universiteter og private fonde kan løfte grundforskningen, så vi i det lange løb kan få de helt store forskningsmæssige gennembrud,« siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers ifølge pressemeddelesen.

Udover at rekruttere nationale og internationale forskere på området er det centrets ambition at etablere et tæt samarbejde og videndeling på tværs af universiteter og hospitaler.

Derudover skal centret også fremme uddannelse og talentudvikling af studerende og kommende specialister. Det hele sættes i gang med en bevilling på 400 millioner kroner over ti år fra LEO Fondet.

Indvielsen indledes mandag 25. februar med et videnskabeligt symposium om hud og hudsygdomme, hvor internationale eksperter deler erfaring fra deres forskning.

Herefter vil selve indvielsesceremonien finde sted. Ved indvielsen deltager H.K.H. Prins Joachim, der er protektor for Astma Allergi Danmark, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers samt rektor for Københavns Universitet, Henrik C. Wegener.

fghs

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: