Norske forskere udvikler kræftkamera

Efteråret er over os, og sommervarmen er allerede meget længe siden. Men huskede du at bruge masser af solcreme på strandturen?

Nogle vil måske begynde at spekulere på, om modermærkerne nu også ser præcist ligesådan ud, som de gjorde i foråret.

Og så kan det være en god idé at besøge lægen for at få det kontrolleret, eftersom forekomsten af modermærkekræft i Norden er blandt de højeste på verdensplan.

Da det danske Cancerregister blev oprettet i 1943, blev der registreret under 50 personer med modermærkekræft. Siden da er sygdommen nærmest eksploderet. Der blev således registret omkring 1.250 personer i 2003, dvs. mere end en 25-dobling.

»Går du til din egen læge med et modermærke, får du en lokalbedøvelse og han skærer modermærket ud. Det sendes derpå til et laboratorium, hvor de undersøger om det er et såkaldt malignt melanom, altså modermærkekræft,« forklarer den norske forsker Stein Olav Skrøvseth.

»Og det er det som oftest ikke, men du må nok vente i dagevis på det svar,« fortæller han.

Dette er en stor arbejdsbelastning på sundhedsvæsnet og en mulig belastning for dig, der bekymrer dig for modermærket.

»Problemet er, at en specialist i hudsygdomme kan se på et modermærke om det er ondartet, enten med det blotte øje, eller også ved brug af instrumenter. Men en alment praktiserende læge er ikke trænet til at tolke disse synsindtryk.«

»Så for at være på den sikre side tager man en vævsprøve, som man sender af sted til undersøgelse. Men det er muligt at tage et såkaldt dermatoskopisk billede af huden, for at afgøre om der er forandringer,« fortæller professor i statistik Fred Godtliebsen.

Almindeligt digitalkamera

Der er tale om et almindeligt digitalkamera, som får påmonteret en speciel lup, et såkaldt dermaskop, som vil kunne afgive såkaldt polariseret lys. Dette lys gør, at man ikke kun fotograferer overfladehuden, men også underhuden.

»Et sådant kræftkamera vil kunne bruges af almindelige praktiserende læger, således at de hurtigt og ret enkelt kan afgøre, om der er tale om ondartede forandringer i et modermærke,« fortæller Godtliebsen.

Desuden vil dette være til gavn som et læringsværktøj for læger under uddannelse. Det vil også være så enkelt at anvende, at de fleste vil kunne undersøge sig selv.

»I princippet vil alle kunne anvende et sådant kamera, men dette bliver på ingen måde en erstatning for at opsøge sin læge,« fortæller Godtliebsen.

Algoritmen løser opgaven

Det som sker, er, at billedet lægges ind i et analyseprogram, som er indbygget i kameraet, som på sekunder kan afgøre, om et modermærke er ufarligt eller ej.

Værktøjet vil afkorte diagnosticeringstiden betragtelig. Analyseprogrammet er baseret på en algoritme.

»Vi er for tiden i gang med at lave en algoritme, som skal genkende de vigtigste egenskaber hos modermærkekræft, således at programvaren i kameraet kan skelne mellem godartede modermærker og malign melanom,« fortæller Godtliebsen.

Når det gælder kræftkameraet må man skabe en algoritme, for at det skal kunne skelne mellem almindelig hud og et modermærke, derefter for at kunne skelne mellem et godartet modermærke og et ondartet modermærke.

Og det er derfor at Godtliebsen og Skrøvseth ikke er læger, men henholdsvis statistiker og fysiker.

ABCD og E

»Men vi ser på nogle af de samme ting som en læge gør. De opererer med noget som kan kaldes en ‘ABCD og E-huskeliste’ for at beskrive symptomer på modermærkekræft. Disse skal vores algoritme kunne genkende,« fortæller Godtliebsen.

»A står for asymmetri, B for ‘border’ eller ujævnt omrids, C er ‘colour’ (farve) som henviser til ujævnhed i farve, og D er diameter, som oftest er over 6 millimeter. Det sidste bogstav på huskelisten står for ‘evolving’ – altså et modermærke, som ændrer sig mærkbart over tid.«

Algoritmen vil kombinere alt dette og give en score for billedet. Ved hjælp af statistiske teknikker skal man kunne give et mål for, hvor asymmetrisk et modermærke er, og så videre.

Dette vil blive lagt til en totalscore for billedet. Man vil også have en mindsteværdi for, hvad denne score skal være, før man skal tage en vævsprøve.

»Desuden skal man have en buffer for gråzoner – vi ønsker jo ikke, at modermærkekræft skal forblive uopdaget,« fortæller Skrøvseth.

Behøver flere data

For at disse regnestykker skal være så nøjagtige som muligt, må forskerne tage mange billeder af raske modermærker, godartede forandringer og maligne melanomer.

»Vores begrænsning er adgangen til data. Man kan sige, at der heldigvis er få i Tromsø som kommer ind på lægekonsultationen med malignt melanom. Men det betyder, at vi må samarbejde med andre lande for at få adgang til tilstrækkelige mængder information.«

»Vi har fået flest billeder fra en privatpraktiserende læge i Tyskland, men vi planlægger også at samarbejde med en læge i Miami,« fortæller Fred Godtliebsen.

Algoritmen skal helst baseres på genkendelse af egenskaberne hos hundredvis af forskellige melanomer.

Det bliver dog ikke lige i morgen, at man kan finde et sådant kamera hos sin praktiserende læge, eller det bliver tilgængeligt for alle.

»Det skal først færdigudvikles og testes klinisk. Så der er en pæn bid vej endnu. Men vi har en tro på, at vi kan udvikle et produkt, som er effektivt og prisbilligt,« fortæller professor Godtliebsen.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov