Norsk forskning: Kan kronisk træthedssyndrom kobles til svigt i cellernes energi­forsyning?
Blodprøver fra ME-patienter viser, at noget ikke er, som det skal være - over 300 forskellige værdier er anderledes end hos raske mennesker.
ME sygdomme Myalgisk Encephalomyelitis kronisk træthedssyndrom smerter  ilt blodgstrøm kroppen

Nyt studie peger på, at kroppens celler kæmper med at skaffe nok energi hos ME-patienterne. (Foto: Shutterstock)

Nyt studie peger på, at kroppens celler kæmper med at skaffe nok energi hos ME-patienterne. (Foto: Shutterstock)

I et nyt studie har forskere ved blandt andet Universitetet i Bergen og Haukeland Universitetshospital fundet forskelle i blodprøver fra henholdsvis ME-patienter og raske personer.

Patienterne med kronisk træthedssyndrom eller ME (myalgisk encephalomyelitis), en alvorlig, kronisk, kompleks multisystemsygdom, havde anderledes niveauer af en række stoffer, som spiller en rolle i energistofskiftet i cellerne.

Årsagen til ME er stadig ukendt. Hovedsymptomet er, at man bliver unormalt udmattet af dagligdags gøremål, og træthed forsvinder ikke med normal hvile.

Andre symptomer kan omfatte muskelsmerter, influenzalignende symptomer, overfølsomhed over for lys eller støj, muskelsvaghed og mere.

De nye fund indikerer muligvis, at cellerne kæmper med at skaffe nok energi hos ME-patienterne, mener forskerne.

»Det, vi mener kan være en forklaring, er, at en begrænsning i blodgennemstrømningen ved aktivitet betyder, at cellerne får for lidt ilt, og at det efterlader metaboliske spor over tid,« siger Karl Johan Tronstad.

Han er professor ved Institut for Biomedicin ved Universitetet i Bergen og ledte det nye studie.

Testede for 1.700 stoffer i blodet

Stofskifte, eller metabolisme, er livsvigtige reaktioner, der finder sted i cellerne. 

Cellerne får energi fra næringsstoffer, de bygger nye molekyler, og de transporterer affaldsstoffer i blodet til kroppens ‘rensningsanlæg’ – leveren og nyrerne.

I det nye studie udførte forskerne en analyse af metabolitter og andre stoffer i blodprøver fra ME-patienter. 

Metabolitter er stofskifteprodukter, der bliver produceret, når cellerne omdanner forskellige stoffer i kroppen.

Forskerne analyserede blodprøver fra 83 patienter med ME og en kontrolgruppe med 35 raske personer. Forskerne målte niveauet af cirka 1.700 stoffer i blodprøverne.

Hos ME-patienterne fandt de et ændret niveau af over 300 stoffer i forhold til den raske kontrolgruppe. Mange af dem spillede en rolle i omsætningen af ​​aminosyrer, som opbygger proteiner og fedtstoffer (lipider).

»Når man får så omfattende ændringer i mønsteret af aminosyrer og lipider, tyder det på, at der er sket noget med energistofskiftet,« siger Karl Johan Tronstad.

Fandt fælles træk

Ikke alle forskelle var fælles for personerne med ME.

»Der er også en ganske stor spredning i tallene fra ME-gruppen,« fortæller Tronstad.

Nogle af ændringerne var imidlertid almindelige blandt ME-patienterne. 67 metabolitter og stofskifteprodukter blev konsekvent målt højere eller lavere blandt ME-gruppen end hos kontrolgruppen. 

Samlet set tyder studiet på, at aminosyrer og fedtstoffer bliver brugt på en anderledes måde som brændstof til cellerne hos ME-patienter.

- Er det sådan, at cellerne fik mere energi fra protein og fedt i forhold til kulhydrater?

»Resultaterne, som viser, hvad der sker på et overordnet niveau i kroppen, kan indirekte fortælle os om forhold vedrørende cellernes metabolisme,« skriver Fredrik Hoel, der er en af forskerne bag studiet i email til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»Det er tale om et metabolisk ‘omlægning’ mod at udnytte andre energikilder end kulhydrater, som fedtstoffer og aminosyrer, noget, man ser ved tilstande, hvor kroppen tilpasser sig metaboliske anstrengelser,« fortæller Hoel, der er ph.d.-kandidat ved Universitetet i Bergen.

ME sygdomme Myalgisk Encephalomyelitis kronisk træthedssyndrom smerter  ilt blodgstrøm kroppen

Karl Johan Tronstad, August Hoel og Fredrik Hoel er blandt de forskere, som har deltaget i det nye studie. (Foto: forskning.no/Endre Stigen)

Forbrænder forkert som 'nødløsning'

Forskerne målte også koncentrationen af hormoner i blodprøverne. Hos ME-patienter fandt de hér tegn på energistress i cellerne, ifølge Karl Johan Tronstad.

Forskernes hypotese er, at cellerne kæmper med at skaffe nok energi, og at de metaboliske ændringer er et tegn på dette.

Cellerne sætter gang i 'nødløsninger' for at få nok brændstof.

Sådanne ændringer sættes almindeligvis i gang når man faster, som følge af sygdom eller af anstrengende fysisk aktivitet.

»Vi tror, at et underliggende svigt i energiforsyningen fremkalder de metaboliske tilpasninger. Det er koblet til forskellige systemer for at holde energiproduktionen i gang hele tiden,« siger Tronstad.

Undergrupper med forskellige mønstre

De kompenserende mekanismer er ikke nødvendigvis de samme fra person til person.

Forskerne fandt tre undergrupper blandt ME-patienter. De havde alle et lignende mønster i metaboliske ændringer, men i den ene undergruppe var det forbundet med mere alvorlige symptomer.

»Hvis noget svigter, kan kroppen sætte gang i et 'reserveprogram' for at redde situationen. Vi tror, det kan være mere individuelt, og at det derfor kan forklare de forskellige undergrupper, vi har set her,« siger Karl Johan Tronstad.

August Hoel, som er ph.d.-kandidat, har også været med til at lave studiet. Han skriver i en email, at tidligere studier med samme metodik var mindre, og derfor mindre pålidelige:

»Statistisk set er der stor variation inden for patientgruppen, hvilket har gjort det til en udfordring at fortolke lignende studier. Vores avancerede dataanalyser giver stærke indikationer på, at den metaboliske variation kan forklares af metaboliske undergrupper med deres egne særtræk, men også fælles træk,« forklarer Hoel.

»Vores studie giver dermed det hidtil mest omfattende overblik over metabolismen blandt ​​ME-patienter, hvilket kan hjælpe os og andre forskere videre.«

Tror ikke, det bare skyldes mindre fysisk aktivitet

– Kan vi være sikre på, at forskellene mellem ME-grupperne og kontrolgruppen skyldes sygdommen, eller kan de skyldes nedsat aktivitetsniveau?

»De overordnede forandringer var ikke knyttet til patienternes funktionsniveau. En af de metaboliske undergrupper viste imidlertid en kobling til dårligere funktionsniveau. Det kan betyde, at metaboliske følgevirkninger af manglende fysisk aktivitet over længere tid er en negativ faktor, men det spiller ikke en afgørende rolle i selve sygdomsmekanismen,« siger Karl Johan Tronstad til forskning.no

– Giver fundene håb for mere enkel diagnostisering?

»Vi håber i hvert fald, at den nye viden fra dette studie vil kunne bruges til en mere målrettet søgning efter nye biomarkører.«

Bagvedliggende autoimmun mekanisme?

Tronstad og kolleger har længe arbejdet ud fra en hypotese om, at et svigt i immunforsvaret kan være centralt ved ME. De nye fund kan fortælle noget om effekterne forbundet med en sådan årsagsmekanisme, ifølge Karl Johan Tronstad.

For nylig publicerede forskerne Øystein Fluge, Karl Johan Tronstad og Olav Mella en artikel i Journal of Clinical Investigation, hvor de beskriver hypotesen i flere detaljer.

De foreslår, at årsagen kan være en forstyrrelse i immunsystemet, som for eksempel opstår efter en infektionssygdom. Det er alment kendt, at en del får ME efter at have haft kyssesyge.

Tanken er, at en autoimmun mekanisme kan være bagvedliggende. Autoimmunitet er, når immunsystemet angriber kroppens eget væv.

»Vi tænker, at den autoimmune mekanisme kan ramme det, som kaldes autoregulering af blodstrømmen i vævet,« siger Karl Johan Tronstad.

»Når man er i gang med en aktivitet, vil muskulaturen tilpasse blodgennemstrømningen for at få nok. En større anstrengelse kræver mere blod, og så skal blodgennemstrømningen tilpasses. Hvis det ikke fungerer godt nok, så vil cellerne kun modtage en begrænset forsyning af ilt og næringsstoffer.«

Og så er cellerne måske nødt til at tilpasse stofskiftet, noget som kan være årsag til de forandringer, forskerne så i det nye studie.

Yderligere forskning er nødvendig

Forslaget er en hypotese, en arbejdsteori baseret på den tilgængelige viden. Forskerne skal teste teorien yderligere for at afgøre, om den stemmer eller ej.

»Det at finde auto-antistoffer og prøve at finde ud af, hvilke slags strukturer de binder til og så videre, det er en meget vanskelig arbejdsopgave. Det er flere eksempler på andre sygdomme, hvor man også kæmper med at afdække det. Men vi har alligevel en del holdepunkter for, at dette kan være en vigtig faktor i forhold til ME,« siger Karl Johan Tronstad.

Det findes fællestræk mellem det nye studie og andre lignende studier på ME-feltet, fortæller Fredrik Hoel:

»Desuden er der også flere studier i ME-forskningen, som peger i retning af, at det kan være forstyrrelser i regulering af blodkarrenes funktion. Det leverer grundlag for at danne en hypotese om, at de metaboliske forandringer er tilpasninger, som kan skyldes, at cellerne ikke får optimal tilførsel af ilt.«

Førende international ME-forskning

Ola Didrik Saugstad er børnelæge og professor i pædiatri, og forsker blandt andet i ME.

Saugstad er imponeret over forskernes arbejde:

»Det er et meget spændende og meget grundigt studie,« siger han.

»Jeg tror, ​​man kan bruge store ord og sige, at det viser, at denne gruppe internationalt er helt førende, når det kommer til ME-forskning.«

Saugstad fortæller, at det er især er interessant, at forskerne kunne inddele ME-patienterne i undergrupper. Han fortæller, at 83 patienter faktisk er et ret bredt datagrundlag i denne type studier. Specielt fordi de alle er »godt definerede«.

Patienterne er nemlig diagnosticeret med ME efter de strenge Canada-kriterier.

»Meget af ME-forskningen, især fra Norge, er kontroversiel, fordi de seneste internationale definitioner ikke er blevet brugt. Men her er det gjort.«

ME og Funktionelle Lidelser
  • ME klassificeres i Danmark som en funktionel lidelse
  • Funktionelle lidelser er kendetegnet ved, at de er svære at diagnosticere, da der ikke er nogle kendte såkaldte 'biomarkører' at måle efter
  • Funktionelle lidelser er delvist stigmatiseret, da mange tror at symptomerne er noget, patienten (bevidst eller ubevidst) finder på.

Kilder: Sundhed.dk og Funktionelle Lidelser (AU)

Tilbageviser myte om, at ME ikke kan måles

»Fundet bekræfter, hvad flere forskere mener, nemlig at ME-patienter har en forstyrrelse i deres energiomsætning,« siger Ola Didrik Saugstad.

»Undersøgelsen tilbageviser myten om, at der ikke findes noget i blodprøver hos ME-patienterne. Det er rigtigt, at hvis du går til din praktiserende læge og tager regelmæssige blodprøver, finder du normalt ikke noget. Men vi har længe vidst, at der sker betydelige ændringer, hvis man laver specialundersøgelser af ME-patienters blod, som blandt andet afspejler, at energiomsætningen er dårligere.«

Så er spørgsmålet, hvad der er årsag og virkning. Noget, der kan gøre det svært at tolke resultater fra ME-studier, er, at kontrolgrupperne ikke lader forskerne kontrollere alt. Man kan som regel ikke finde kontrolgrupper, der er lige så inaktive som ME-patienterne.

»Her har man brugt raske kontrolgrupper. En almindelig indvending er, at ME-patienter har disse ændringer i stofskiftet, fordi de er inaktive. Det er et argument,« siger Ola Didrik Saugstad.

Derudover kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt forskellene er specifikke for ME-patienterne, eller om de også er til stede ved andre sygdomme.

Unormalt højt mælkesyreniveau

Ola Didrik Saugstad nævner et et studie ledet af Katarina Lien, hvor forskerne fandt, at ME-patienterne havde et unormalt forhøjet niveau af mælkesyre dagen efter træning.

»Mælkesyre kommer, når du løber 400 meter, når du træner anaerob træning, og musklerne får for lidt ilt. Kroppen laver dermed mindre ATP, som er kroppens hurtige energilagre. Hypotesen om, at cellerne hos ME-patienter modtager for lidt ilt, passer godt med disse fund,« forklarer han.

Sammen med svenske kolleger har Ola Didrik Saugstad netop modtaget støtte fra USA til at måle niveauet af mælkesyre og hypoxanthin hos ME-patienter, sammenlignet med raske mennesker. Begge stoffers tilstedeværelse er en biokemisk indikator for iltmangel. Studiet vil blive udført i Sverige.

Karl Johan Tronstad forklarer, at iltmanglen også kan have noget at gøre med autoregulering af blodstrømmen, som fører til, at cellerne modtager for lidt ilt ved aktivitet.

»Det kan der være noget om. Her er det imidlertid altid et spørgsmål om hønen og ægget. Men det kan være en mekanisme, der bidrager til ME -patienters symptomer, det kan godt tænkes,« siger Ola Didrik Saugstad.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.