Nomineret til Årets Danske Forskningsresultat: Højtuddannede får den bedste blodkræft-behandling
Danske forskere har vist, at færre lavtuddannede end højtuddannede overlever blodkræft. Skal det være Årets Danske Forskningsresultat 2017? Se videoen, og stem i bunden af artiklen.

Det syvende nominerede studie til Årets Danske Forskningsresultat 2017 har vist, at lavtuddannede har mindre chance end højtuddannede for at overleve blodkræft. (Video: Videnskab.dk)

Det syvende nominerede studie til Årets Danske Forskningsresultat 2017 har vist, at lavtuddannede har mindre chance end højtuddannede for at overleve blodkræft. (Video: Videnskab.dk)

Behandlingen af akut leukæmi – bedre kendt som blodkræft – er blevet bedre de seneste 15 år. Faktisk er overlevelsestallet siden årtusindeskiftet steget fra 39 til 58 procent – men kun for højtuddannede.

For danskere med korte eller mellemlange uddannelser har overlevelsestallet holdt sig mellem 30 og 40 procent.

Det er forskere fra Aarhus Universitetshospital, der har afdækket forskellen mellem kræftpatienter. De peger på, at en af årsagerne kan være, at de højtuddannede patienter dobbelt så ofte som de lavtuddannede får foretaget stamcelletransplantation tidligt i behandlingsforløbet.

»Vi har nogle forslag til, hvorfor vi ser det, som vi gør. Et af dem er, at vi som læger ikke er gode nok til at møde patienterne på det niveau, hvor de befinder sig, og derfor forstår de lavtuddannede patienter måske ikke, hvorfor de skal vælge en stamcelletransplantation. Derfor vælger de den muligvis fra på den baggrund,« forklarer læge og ph.d. Lene Sofie Granfeldt Østgård fra Aarhus Universitetshospital.

Kræftbehandling er krævende for patienter

Udover at de højtuddannede oftere får stamcelleterapi, kan forklaringen også ligge i, at kræftbehandling kræver meget af patienterne selv.

Årets Danske Forskningsresultat
  • Videnskab.dk's forskningspris.
  • Nominerede resultater vælges ud af Videnskab.dk's redaktion.
  • Prisdysten afgøres ved en læserafstemning, som slutter 2. januar 2018.
  • Læs mere om prisen og kriterier for indstillingerne her.

De skal være opmærksomme på beskeder i e-boksen fra hospitalet og have overskud til at tage medicin, som giver voldsomme bivirkninger. Derfor risikerer man let at blive hægtet af et kræftforløb.

Løsningen på problemet kan muligvis være at gøre behandlingen mere simpel for patienterne – for eksempel ved at tænke i nye, teknologiske løsninger, som kan gøre det lettere for patienterne at overskue deres behandlingsforløb.

Du kan læse mere om studiet i den oprindelige artikel på Videnskab.dk eller læse mere om de andre nominerede til Årets Danske Forskningsresultat 2017 herunder.

Under artiklen kan du også afgive din stemme til den forskergruppe, som efter din mening har fortjent at vinde Årets Danske Forskningsresultat 2017.

Forskerne bag resultatet:

Lene Sofie Granfeldt Østgård, MD, ph.d.  Hæmatologisk Afdeling og Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Jan Maxwell Nørgaard, MD, dr.med Hæmatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Mette Nørgaard, MD, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Bruno C.Medeiros, MD Stanford University, School of Medicine, Stanford, California, USA
Lone Smidstrup Friis, MD, ph.d. Hæmatologisk Afdeling, Rigshospitalet 
Marianne Severinsen, MP, ph.d. Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Claus Werenberg Marcher, MD, ph.d. Hæmatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
Claudia Schoellkopf, MD, ph.d. Hæmatologisk Afdeling, Herlev Universitetshospital

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker