Nomineret til Årets Danske Forskningsresultat: Den raske danskers arvemasse kortlagt
Forskere har kortlagt 150 danskeres genom, og det kan føre til bedre medicin og forebyggelse af sygdomme i fremtiden. Skal det være Årets Danske Forskningsresultat 2017? Se videoen og stem lige nu i bunden af artiklen.

Første nominerede til Årets Danske Forskningsresultat 2017 er et studie, der sætter den raske danskers arvemasse på formel. (Video: Videnskab.dk)

Første nominerede til Årets Danske Forskningsresultat 2017 er et studie, der sætter den raske danskers arvemasse på formel. (Video: Videnskab.dk)

2017 var året, hvor vi i Danmark fik kortlagt vores arvemasse – vores genom – i det storstilede forskningsprojekt GenomeDenmark.

Forskningsresultatet er det første nominerede resultat til Videnskab.dk's pris Årets Danske Forskningsresultat 2017. 

Årets Danske Forskningsresultat
  • Videnskab.dk's forskningspris.
  • Nominerede resultater vælges ud af Videnskab.dk's redaktion.
  • Prisdysten afgøres ved en læserafstemning, som slutter 2. januar 2018.
  • Læs mere om prisen og kriterier for indstillingerne her.

Kortlægningen af arvemassen kan blive vigtig for udviklingen af såkaldt personlig medicin. Den nye viden vil også kunne bruges til forebyggelse af sygdomme.

Resultatet er nemlig et såkaldt reference-genom, som forskerne kan bruge som et opslagsværk, når de undersøger genernes betydning for udviklingen af eksempelvis psykiske lidelser.

»Vi har lavet et gennemsnit over, hvordan genomet ser ud på en rask dansker. Det kommer til at være et virkelig brugbart værktøj fremover. Når man skal studere gener for forskellige sygdomme, vil man have et raskt genom at sammenligne med,« siger Søren Brunak, som er professor og forskningschef på Københavns Universitet og en af de ledende kræfter bag kortlægningen af det danske genom.

Kortlagt 150 danskeres arvemasse 

Forskerne bag resultatet har kortlagt 150 danskeres arvemasse helt fra bunden. På den måde adskiller studiet sig fra lignende studier i andre lande, hvor man ellers bruger en skabelon til at samle bidder af information om arvemasse fra forskellige individer for til sidst at samle det i et reference-genom. 

Den grundige kortlægning i Danmark betyder, at det danske reference-genom indeholder gen-varianter, som ellers ikke var blevet opfanget.

Læs mere om forskningsresultatet i artiklen: Nu er danskernes arvemasse kortlagt.

Læs mere om de andre ni nominerede forskningsresultater, og stem, under artiklen.

Forskerne bag resultatet:

Maretty L, Jensen JM, Petersen B, Sibbesen JA, Liu S, Villesen P, Skov L, Belling K, Theil Have C, Izarzugaza JMG, Grosjean M, Bork-Jensen J, Grove J, Als TD, Huang S, Chang Y, Xu R, Ye W, Rao J, Guo X, Sun J, Cao H, Ye C, van Beusekom J, Espeseth T, Flindt E, Friborg RM, Halager AE, Le Hellard S, Hultman CM, Lescai F, Li S, Lund O, Løngren P, Mailund T, Matey-Hernandez ML, Mors O, Pedersen CNS, Sicheritz-Pontén T, Sullivan P, Syed A, Westergaard D, Yadav R, Li N, Xu X, Hansen T, Krogh A, Bolund L, Sørensen TIA, Pedersen O, Gupta R, Rasmussen S, Besenbacher S, Børglum AD, Wang J, Eiberg H, Kristiansen K, Brunak S, Schierup MH.

Københavns Universitet (koordinator ved Karsten Kristiansen).
Partner-universiteter: Danmarks Tekniske Universitet & Aarhus Universitet.
Kommercielle partnere: BGI-Europe og BGI-Shenzhen.
Andre samarbejdspartnere: South China University of Technology, University of Oslo, University of Bergen, Haukeland University Hospital, Karolinska Institutet, University of North Carolina, Bispebjerg and Frederiksberg Hospital. Innovationsfonden har stået for hovedfinansieringen.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk