Nobelpristager: »Propaganda« mod HPV-vaccinen er uvidenskabelig
Prominent HPV-forsker og nobelprismodtager mener, at HPV-vaccinen er sikker og effektiv, men har været udsat for negativ og uvidenskabelig propaganda. Dansk forsker mener derimod, at vaccinen kan have alvorlige og ubeskrevne bivirkninger.

Omkring 500.000 danskere har fået HPV-vaccinen, som skal beskytte mod livmoderhalskræft. Sundhedstyrelsen har netop bedt Det Europæiske Lægemiddelagentur om at tjekke vaccinen for bivirkninger en ekstra gang. (Foto: Colourbox)

Sundhedsstyrelsen i Danmark har netop oplyst, at den har bedt Det Europæiske Lægemiddelagenturs Bivirkningskomité, PRAC, om at gennemføre en ekstra vurdering af sikkerheden ved HPV-vacciner. 

Det sker efter, at danske medier i de senere år har bugnet med historier om unge piger, som er overbeviste om, at de har fået alvorlige bivirkninger af HPV-vaccinen.

Men den store negative omtale af HPV-vaccinen i europæiske medier er uvidenskabelig »propaganda,« for ser man på større forskningsundersøgelser er HPV-vaccinen både sikker og effektiv, lyder det fra HPV-forsker og nobelprismodtager Harald zur Hausen.

»Vaccinen er ret effektiv og har en ekstremt lav rate af bivirkninger. Vaccinen er mere sikker end mange af de andre vacciner, vi giver til små børn,« udtaler professor Harald zur Hausen, da Videnskab.dk møder ham under det netop afholdte Nobeltræf i Lindau i Tyskland.

Propaganda udnytter enhver hændelse

Harald zur Hausen påpeger, at der i alle store befolkningsgrupper vil opstå uforklarlige symptomer og sygdomme – og at disse sygdomme uberettiget kan blive koblet til HPV-vaccinen, hvis de tilfældigvis opstår kort tid efter indsprøjtningen med en af de to doser HPV-vaccine.

»Jeg tror, at propagandaen mod HPV-vaccinen har udnyttet enhver form for hændelse, som under alle omstændigheder vil forekomme i befolkningsgrupper. Men hvis man virkelig vil bevise bivirkninger ved en vaccine, er man nødt til at sammenligne antallet af sygdomstilfælde i de vaccinerede grupper med ikke-vaccinerede grupper. Hvis det ikke bliver gjort, kan man godt glemme sine resultater,« siger Harald zur Hausen, som fik nobelprisen i 2008 for at have opdaget, at HPV-virus kan føre til udvikling af livmoderhalskræft.

Hans opdagelse banede vejen for udviklingen af HPV-vaccinen, men han understreger, at han ikke har nogen økonomisk interesse i de to forskellige HPV-vacciner, som findes på markedet i dag.

Nobelprismodtager: Bivirkningerne er sjældne

Harald zur Hausen anerkender dog, at der i sjældne tilfælde kan opstå bivirkninger ved HPV-vaccinen, ligesom ved al anden medicin.

Fakta

HPV-vaccinen gives for at beskytte mod livmoderhalskræft.

Cirka 500.000 danskere har fået HPV-vaccinen siden den blev godkendt i 2006.

Siden 2009 har danske piger i 12-års-alderen kunnet få HPV-vaccinen gratis som en del af det almindelige børnevaccinationsprogram.

Sundhedsstyrelsen har fra vaccinen blev indført i 2009 til 1. kvartal 2015 modtaget 1305 indberetninger om formodede bivirkninger, hvoraf 363 er kategoriseret som alvorlige.

En række piger har stået frem i medierne og fortalt om de alvorlige bivirkninger, som de mener at have fået af HPV-vaccinen.

TV 2’s dokumentar ’De vaccinerede piger’ har senest vakt debat og kastet et kritisk lys på HPV-vaccinen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

»Der er meget gode statistikker tilgængelige fra for eksempel Australien, hvor man indførte vaccinen tidligt og fulgte op for at undersøge, om der var bivirkninger. Alle disse studier får et resultat, som tyder på cirka 1 alvorlig bivirkning per 100.000 vaccinerede,« siger Harald zur Hausen, som er professor emeritus ved det tyske kræftforskningscenter dkfz.

Han mener dog langt fra risikoen for bivirkninger bør stå i vejen for at give vaccinen til både kvinder og mænd.

»Hvis man ser på situationen for de kvinder, som udvikler livmoderhalskræft, er det katastrofalt. Jeg arbejdede en periode i Nairobi og så en lang række tilfælde af livmoderhalskræft. Hvis man har set det, vil man ikke have den mindste tvivl om, at vaccination er fuldstændig nødvendigt,« siger Harald zur Hausen.

Dansk forsker: Vi har ikke fundet bivirkninger

På Statens Serum Institut har seniorforsker Anders Hviid lavet flere undersøgelser af, hvorvidt HPV-vaccinen kan have bivirkninger. I sine undersøgelser har han kigget i registre med sundhedsdata op til 3,9 millioner danske og svenske kvinder, som enten havde eller ikke havde fået HPV-vaccinen.

»Vi har kigget efter en lang række af de kroniske sygdomme, som typisk bliver sat i forbindelse med vaccination. Men vi kan ikke finde noget bekymrende. Når vi sammenligner de vaccinerede grupper med ikke-vaccinerede grupper, ser vi ikke nogen tendens til, at vaccinen øger risikoen for disse her alvorlige sygdomme,« siger Anders Hviid.

Han mener ligesom Harald zur Hausen, at der er risiko for, at nogle sygdomme eller lidelser, uberettiget kan blive kædet sammen med HPV-vaccinen.

»Hvis man ser på en større befolkningsgruppe over tid, så vil der altid opstå nogle tilfælde af sjældne kroniske sygdomme. Så i gruppen af alle de 12-14-årige piger, som er blevet vaccineret, vil der være nogle piger, som får en sjælden sygdom kort tid efter vaccination - rent tilfældigt. Man kan ikke selv vurdere, om det er vaccinen, som er årsag til sygdommen eller ej – det skal vi bruge epidemiologiske studier til,« fortæller Anders Hviid.

Sundhedsstyrelsen vil have undersøgt HPV-vaccine igen

Sundhedsstyrelsen oplyser, at cirka en halv million danskere er blevet HPV-vaccineret siden vaccinen blev godkendt til brug i 2006.

Fakta

Ny vurdering af HPV-vaccinen

Sundhedsstyrelsen har netop oplyst, at Det Europæiske Lægemiddelagenturs Bivirkningskomité, PRAC, vil gennemføre en ekstra vurdering af HPV-vacciner og deres sikkerhedsprofil – det sker på opfordring af den danske sundhedsstyrelse.

Undersøgelsen vil se på de tilgængelige data med fokus på sjældne indberetninger af to lidelser:
- CRPS (complex regional pain syndrome), et komplekst regionalt smertesyndrom, der påvirker lemmerne
- POTS (postural orthostatic tachycardia syndrome), en lidelse, hvor hjertefrekvensen stiger unormalt meget, når man rejser sig fra liggende til oprejst stilling, og som giver symptomer såsom svimmelhed og besvimelse samt hovedpine, brystsmerter og svaghed.

Indberetninger af disse lidelser hos unge kvinder, som har fået en HPV-vaccine, er tidligere blevet vurderet af PRAC, men dengang blev der ikke fastlagt en årsagssammenhæng mellem lidelserne og vaccinerne.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat, at piger i 12 års-alderen lader sig vaccinere.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Per 1. april 2015 har Sundhedsstyrelsen i alt fået indrapporteret 374 tilfælde af alvorlige bivirkninger fra HPV-vaccinering – altså bivirkninger, som indberetteren mistænker for at skyldes HPV-vaccinen.

Ifølge Henrik G. Jensen, som står for Sundhedsstyrelsens overvågning af lægemidlers bivirkninger, er der flere gange sket en stigning i indberetningerne af bivirkninger ved HPV-vaccinen i tiden efter, at der har været negative historier om vaccinen i medierne.

»Det er et velkendt fænomen. Det hedder stimuleret rapportering. Vi er imidlertid glade for alle indberetninger. De er med til at belyse problemstillingen,« siger Henrik G. Jensen, enhedschef for Lægemiddelovervågning & Medicinsk Udstyr i Sundhedsstyrelsen til Videnskab.dk.

De mange indrapporteringer af mulige bivirkninger ved HPV-vaccinen har fået Sundhedsstyrelsen til at bede Det Europæiske Lægemiddelagenturs Bivirkningskomité, PRAC, om at tjekke HPV-vaccinens sikkerhed igen – og ifølge en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen vil PRAC gennemføre undersøgelsen, særligt med fokus på to lidelser (se faktaboks).

Forsker: Det er alvorlige bivirkninger, som rammer pigerne

En stor del af de kvinder, som har oplevet bivirkninger ved HPV-vaccinen, er blevet henvist til Synkopecentret på Frederiksberg Hospital. Her fortæller forskningschef Jesper Mehlsen, at flere af kvinderne oplever meget alvorlige bivirkninger.

»Mange af dem er kronisk trætte og har hovedpine, som kunne tyde på et højt tryk i hjernen. De oplever også føleforstyrrelser, træthed i musklerne og neuropatiske smerter – altså brændende, jagende smerter. Mange af dem har været aktive idrætsudøvere og kan nu pludselig ikke længere lave det samme, som de kunne før,« fortæller overlæge Jesper Mehlsen, som er leder af Synkopecentret.

Han har mødt over 100 kvinder, som er henvist til hans afdeling på grund af mistanke om bivirkninger ved HPV-vaccinen og er i øjeblikket ved at undersøge, hvorvidt der kan være hold i mistanken.

»Vi er ikke nået så langt, at vi kan sige, at der er en klar sammenhæng mellem pigernes symptomer og vaccinen. Men det er overraskende, at der er så mange unge kvinder, som pludselig har nogle specielle symptomer, som i virkeligheden ligner hinanden ret meget. Det er udsædvanligt. For os ser det ud som om, at et sted mellem 1 og 2 ud af 1.000 vaccinerede får de her symptomer,« siger Jesper Mehlsen.

Forsker: Registerundersøgelser kan overse bivirkninger

Fakta

Humant papillomavirus (HPV) er en virus, som smitter ved seksuel kontakt.

Den tyske forsker Harald zur Hausen fik nobelprisen for »sin opdagelse af, at Humane papillomavira er årsag til livmoderhalskræft.«

Der findes over 100 forskellige typer af HPV-virus. HPV-vaccination beskytter mod de to mest almindelige typer HPV (HPV-typerne 16 og 18), som er årsag til 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Der findes to HPV-vacciner på markedet, og den ene af vaccinerne beskytter desuden mod HPV type 6 and 11, som kan give kønsvorter.

I Danmark får ca. 370 kvinder hvert år konstateret livmoderhalskræft, og årligt dør ca. 100 dør kvinder af sygdommen.

Kilde: Sundshedsstyrelsen, Nobel.org

Jesper Mehlsen påpeger, at videnskabelige undersøgelser, som kigger efter bivirkninger i registre med sundhedsdata, aldrig vil opfange kvinder med den slags symptomer, som han møder blandt de vaccinerede kvinder.

»Det store problem er, at hvis man ikke har fået en diagnose på sine symptomer, så optræder man ikke i registre over sygdomme. Så i registerstudierne kan man slet ikke finde de meget syge kvinder, vi møder – simpelthen fordi de har symptomer, som man ikke kan give en specifik diagnose og registrere,« fortæller Jesper Mehlsen.

Ud over registerstudier er HPV-vaccinen imidlertid også blevet undersøgt i en række såkaldte randomiserede kliniske studier – det vil sige studier, hvor forsøgsdeltagerne tilfældigt inddeles i grupper, som enten får HPV-vaccinen eller får placebo (en snydeindsprøjtning uden virkning).

Herefter følges forsøgsdeltagerne for en periode, sådan så bivirkninger vil kunne opdages – også bivirkninger, som ikke nødvendigvis fanges i registerstudier, fordi de ikke har en specifik diagnose.

I en undersøgelse, som samler op på syv randomiserede kliniske studier med over 44.000 forsøgsdeltagere, lyder konklusionen, at »chancen for at få en alvorlig bivirknings-hændelse var identisk uanset om individet var i den vaccinerede gruppe eller i kontrolgruppen (gruppen, som fik placebo, red.).«

Randomiserede studier kan også overse sjældne bivirkninger

Jesper Mehlsen påpeger dog, at heller ikke randomiserede kliniske studier indtil videre kan be- eller afkræfte, hvorvidt der er ukendte bivirkninger ved HPV-vaccinen.

»Problemet med den slags studier er, at de største indeholder omkring 14.000 deltagere. Derfor er 1-2 tilfælde af bivirkninger per 1.000 personer et meget lille signal kigge efter. Så man finder ikke de sjældne bivirkninger på den måde,« siger Jesper Mehlsen fra Frederiksberg Hospital.

Men kan dit syn på vaccinen ikke være farvet af, at din afdeling får henvist alle de kvinder, som netop oplever bivirkninger ved vaccinen, mens du ikke ser alle de kvinder, som vaccineres uden problemer?

»Jeg har set masser af vaccinerede kvinder og deltaget i mange af de store kliniske studier af HPV-vaccinen. Vi lavede et studie med 2.000 HPV-vaccinerede, som vi fulgte gennem fem år. Heldigvis var der ganske mange af dem, som ikke fik bivirkninger. Men når jeg ser på de piger, som henvises til os, fordi de oplever bivirkninger, så ser jeg et ensartet mønster. Derfor tror jeg, at der er en sammenhæng med vaccinen. Foreløbig er det bare en tro, og troen er ikke noget, man kan bruge i videnskabelig sammenhæng. Men vi har sat et forskningsprogram op, som skal forsøge at eftervise om vores teori er korrekt eller ej,« siger Jesper Mehlsen.

På verdensplan er der ifølge Statens Serum Institut givet over 175 milloner doser HPV-vaccine, og både verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Europæisk Center for Sygdomsforebyggelse og kontrol (ECDC) har i rapporter konkluderet, at HPV-vaccination er sikker, og at de gavnlige effekter langt overstiger eventuelle bivirkninger.

Nobelprismodtager: Drenge skal også have HPV-vaccinen

Siden 2009 er unge danske piger gratis blevet vaccineret mod livmoderhalskræft med HPV-vaccinen. Hvis drenge vil have vaccinen, må de derimod selv betale.

Men står det til nobelprismodtager og HPV-forsker Harald zur Hausen bør drenge også tilbydes HPV-vaccinen.

»Jeg er meget stærk fortaler for også at vaccinere drenge,« siger Harald zur Hausen, som begrunder sit synspunkt således:

»For det første har mænd i alderen 15-40 år et større antal seksuelle partnere end kvinder i samme aldersgruppe. Derfor kan det være med til at stoppe spredningen af smitte, hvis drengene vaccineres. Der findes også nogle få typer af kræft, som forekommer blandt mænd, og som skyldes de samme typer af HPV-virus, som vaccinen beskytter imod. Det gælder analkræft og kræft i mundsvælget,« siger Harald zur Hausen og tilføjer:

»Herudover beskytter i hvert fald den ene HPV-vaccine mod kønsvorter. Og kønsvorter er et problem for begge køn. Derfor er det efter min mening vigtigt at advokere for vaccination af begge køn.«

Har du nogen økonomisk interesse i nogen af de HPV-vacciner, som er på markedet?

»Jeg modtager ikke en krone fra de firmaer, som producerer vaccinerne. For at være helt ærlig så skyldes det, at jeg lavede nogle fejltagelser i fortiden. Men på en måde er jeg glad for det, for når jeg ikke har nogen økonomisk interesse i HPV-vaccinerne, kan jeg tale helt frit om dem,« siger Harld zur Hausen og tilføjer med et grin:

»Men min familie er måske mindre glade for det.«

Han mener, at de nuværende vacciner fortsat kan forbedres, sådan at de i fremtiden også vil kunne hjælpe kvinder, som har været inficeret med HPV-virus, før de vaccineres. I dag kan HPV-vaccinerne kun effektivt beskytte de kvinder, som før vaccinationen ikke har været smittet med de typer af HPV-virus, som vaccinerne er rettet imod.

»Nogle mennesker hævder, at det strengt taget ikke er blevet bevist, at HPV-vaccinen beskytter effektivt mod udviklingen af kræft. Det er til en vis grad sandt, for det tager 15-30 år, før kræften er blevet udviklet. Og i de fleste lande har vaccinerne været godkendt siden 2006, så vi er stadig nødt til at vente i 10 år mere, før vi har de statistiske beviser.«

»Men forstadier til kræft er blevet forhindret med vaccinen, så der er næsten ingen tvivl om, at kræft også vil blive forhindret,« siger Harald zur Hausen.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.