Det er måske ikke så mærkeligt, at nogen har lyst til at ryge endnu en cigaret, selvom den første flåede lungerne i stykker som et rivejern.

Ny forskning på rotter viser, at mængden af nikotin i en enkelt cigaret ikke bare forhøjer aktiviteten i belønningscentrene i hjernen; den påvirker os på samme måde som kokain.

Resultatet antyder, at nikotin og kokain sætter sig på de samme receptorer i hjernen og måske på den måde grundlægger afhængighed.

»Det er klart, at det kræver lang tid, før vi bliver afhængige af rygning, men alt starter med den første påvirkning, og det er det, vi prøver at afdække her: hvad sker der i hjernen, som fører til, at vi ryger cigaret nummer to,« forklarer Danyan Mao, postdoc på University of Chicago Medical Center, i en pressemeddelelse fra centret.

Nikotin påvirker dopamin i hjernen

I forsøget blev rotter udsat for nikotin i 15 minutter, svarende til mængden i en cigaret.

En analyse af rotternes hjerner viste, at nikotinen påvirkede dopamin-receptoren D5, hvilket på mere normalt dansk vil sige, at den påvirker et signalstof, som bl.a. styrer vores følelse af lykke og opstemthed.

Det er samme måde, kokain fungerer på, og det kan forklare, hvorfor begge stoffer tit skaber afhængighed.

»Vi ved med sikkerhed, at der er store forskelle på, hvordan de her stoffer påvirker mennesker. Men tanken om, at nikotin virker i samme kredsløb som kokain, kan vise os, hvorfor det er så svært at droppe tobakken. Og hvorfor mange, som eksperimenterer med stoffer, ender med at blive afhængige,« siger Danyan Maos kollega Daniel McGehee, ph.d., lektor og neurolog på University of Chicago Medical Center, i en pressemeddelelse.

En åbning for behandling af afhængighed

Det virker oplagt at spekulere i, at man måske kan stoppe afhængigheden ved at blokere stoffernes påvirkning af D5-receptoren.

Men det er ikke så ligetil.

Forskerne peger på, at de nuværende medikamenter ikke bare blokerer D5, men også D1, som er vigtig i dagligdagen for vores både vores bevægelser og for vores følelse af motivation.

»Men dopamin-receptoren er interessant som et potentielt ‘target’, så længe vi kan angribe det uden totalt at smadre folks lyst til at have et sundt liv,« bemærker Daniel McGehee.

Studiet bliver offentliggjort torsdag i tidsskriftet Journal of Neuroscience.