Nikotin påvirker hjernen ligesom kokain
Første møde med nikotin påvirker hjernen på samme måde som det første møde med kokain. Det antyder et amerikansk studium på rotter.

Nikotin går lige i emhætten på dig og stimulerer din følelse af lykke; så det er ikke så mærkeligt, hvis du kan blive helt saglig ved tanken om endnu en smøg. (Foto: Colourbox)

Nikotin går lige i emhætten på dig og stimulerer din følelse af lykke; så det er ikke så mærkeligt, hvis du kan blive helt saglig ved tanken om endnu en smøg. (Foto: Colourbox)

Det er måske ikke så mærkeligt, at nogen har lyst til at ryge endnu en cigaret, selvom den første flåede lungerne i stykker som et rivejern.

Ny forskning på rotter viser, at mængden af nikotin i en enkelt cigaret ikke bare forhøjer aktiviteten i belønningscentrene i hjernen; den påvirker os på samme måde som kokain.

Resultatet antyder, at nikotin og kokain sætter sig på de samme receptorer i hjernen og måske på den måde grundlægger afhængighed.

»Det er klart, at det kræver lang tid, før vi bliver afhængige af rygning, men alt starter med den første påvirkning, og det er det, vi prøver at afdække her: hvad sker der i hjernen, som fører til, at vi ryger cigaret nummer to,« forklarer Danyan Mao, postdoc på University of Chicago Medical Center, i en pressemeddelelse fra centret.

Nikotin påvirker dopamin i hjernen

I forsøget blev rotter udsat for nikotin i 15 minutter, svarende til mængden i en cigaret.

En analyse af rotternes hjerner viste, at nikotinen påvirkede dopamin-receptoren D5, hvilket på mere normalt dansk vil sige, at den påvirker et signalstof, som bl.a. styrer vores følelse af lykke og opstemthed.

Det er samme måde, kokain fungerer på, og det kan forklare, hvorfor begge stoffer tit skaber afhængighed.

»Vi ved med sikkerhed, at der er store forskelle på, hvordan de her stoffer påvirker mennesker. Men tanken om, at nikotin virker i samme kredsløb som kokain, kan vise os, hvorfor det er så svært at droppe tobakken. Og hvorfor mange, som eksperimenterer med stoffer, ender med at blive afhængige,« siger Danyan Maos kollega Daniel McGehee, ph.d., lektor og neurolog på University of Chicago Medical Center, i en pressemeddelelse.

En åbning for behandling af afhængighed

Det virker oplagt at spekulere i, at man måske kan stoppe afhængigheden ved at blokere stoffernes påvirkning af D5-receptoren.

Men det er ikke så ligetil.

Forskerne peger på, at de nuværende medikamenter ikke bare blokerer D5, men også D1, som er vigtig i dagligdagen for vores både vores bevægelser og for vores følelse af motivation.

»Men dopamin-receptoren er interessant som et potentielt ‘target’, så længe vi kan angribe det uden totalt at smadre folks lyst til at have et sundt liv,« bemærker Daniel McGehee.

Studiet bliver offentliggjort torsdag i tidsskriftet Journal of Neuroscience.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.