Neurosludder findes overalt: Sådan gennemskuer du hjernemyter
Anden sæson af Brainstorm slutter af med en handy guide til, hvordan du kan undgå at blive snydt af noget af den udbredte hjernevrøvl, som findes på nettet og i medierne.
neurosludder myter om hjernen gennemskue fake news

Det er ikke kun firmaer eller selvbestaltede hjerneeksperter, der skaber hjernemyter: forskere kan også sprede neurosludder. (Foto: Shutterstock)

Det er ikke kun firmaer eller selvbestaltede hjerneeksperter, der skaber hjernemyter: forskere kan også sprede neurosludder. (Foto: Shutterstock)

Neurosludder. Neurokrymmel. Hjernevrøvl. 

Ukært barn har mange navne, som det lyder i dette afsluttende afsnit af Brainstorms anden sæson, hvor Jais, der må undvære den barselsgående Asbjørn, vender tilbage til Brainstorms ærkefjende nummer ét: hjernemyter.

Her ser han på, hvordan vi som dødelige lægfolk kan helgardere os mod uvidenskabelige hjerne-påstande.

Jais er ikke helt alene. Med ham er gamle Brainstorm-kendinge, forskerne Mikkel Wallentin, Andreas Lieberoth og Mark Schram Christensen, som også er godt trætte af neurosludder.

Brainstorm får også besøg af Stine Liv Johansen, som forsker i unges mediebrug og har bidraget med et kapitel til bogen ‘Hjernen i den digitale tidsalder’, hvor hun tager kritisk stilling til brugen af hjernens dopaminsystem i debatten om unges brug af sociale medier.

Om Brainstorm sæson 2

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Sejlivede myter

Når man har tre hjerneforskere i huset, kan man lige så godt udnytte det. 

Derfor bliver der i dette afsnit også aflivet nogle af de hjernemyter, som Brainstorm-redaktionen er stødt på i løbet af anden sæson.

Det tæller blandt andet kosttilskud, som bliver solgt med det løfte, at det kan mindske din sociale angst og forbedre din mentale velvære ved hjælp af ‘100% Pure Organic Oxytocin’.

Men det er slet og ret løgn, forklarer Andreas Lieberoth, der er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, da oxytocin slet ikke er noget vi kan spise og optage gennem vores krop, men noget, den danner selv efter behov.

Andre myter, som 'bustes' i dette afsnit, er klassikere om kønsforskelle i hjernen - eksempelvis, at kvinder har mere robuste hjerner end mænd og er bedre til at bruge begge hjernehalvdele.

En anden påstand, der florerer på nettet, er, at unges forbrug af sociale medier skyldes en dopaminafhængighed, hvilket Stine Liv Johansen, som er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, mener er noget værre hjernesludder.

Undgå at blive snydt

Neurosludder kan være overraskende svært at spotte. Det er til dels, fordi forskere selv nogle gange bevæger sig ud i at tale om ting, de reelt ikke ved noget om, forklarer Andreas Lieberoth.

Derfor skal man se på, hvad forskeren egentlig er ekspert i, eller om de gætter på nogle ting, som er uden for deres fagdomæne.

Men det er ikke altid, at det er lige sådan at aflure, hvem der er ekspert i hvad, og nogle påstande kommer helt uden afsender.

Hvad man kan gøre i sådan en situation er at se, om der er andre henvisninger til påstanden i den videnskabelige litteratur, forklarer Mikkel Wallentin, som er professor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet.

Før forskning bliver til viden, skal forskningsresultater gentages af andre forskere i uafhængige eksperimenter, mens dårlig forskning som regel står for sig selv. Jo mere evidens jo bedre.

Til sidst kan man se på selve argumentet, fortæller Mark Schram Christensen, som er lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet. Kan argumentet forklares ud fra andre perspektiver end det neurobiologiske? 

Hvis kernen af en påstand lige så vel kan forklares ud fra et socialt eller psykologisk perspektiv, giver det ikke nødvendigvis mening at hive fat i hjerneforskningen til at begrunde det.

Dog skal man ikke lade sig skræmme af hjerneforskning, fortæller de, men blot være påpasselig med ikke at lade sig forføre af forsimplede forklaringer.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk