Navlen er en hemmelig bakteriehule
Ukendt liv behøver ikke altid være langt væk. Man kan endda finde helt nye bakteriearter ved blot at pille sig i navlen.

Navlen er et isoleret sted, hvor bakterier kan leve beskyttet. (Foto: Colourbox)

Navlen er et isoleret sted, hvor bakterier kan leve beskyttet. (Foto: Colourbox)

Hvis du er den type, der får myrekryb, når du hører om kroppens mange bakterier, er det en god ide at standse læsningen her.

Alle andre læsere opfordres i stedet til at vende blikket væk fra skærmen, ned mod maven og give navlen et øjebliks opmærksomhed.

I denne lille fordybning har forskere i Belly Button Biodiversity Project nemlig fundet 600 relativt ukendte bakteriearter.

Mange nye bakterier i navlen

Forskerne fik adgang til navlerne på 92 frivillige og tog en lille prøve fra hver af disse. 

DNA-analyser af prøverne afslørede, at personerne tilsammen husede over 1.400 forskellige navlebakterier. 

Selv om navlen er relativt velkendt og ganske tilgængeligt placeret på kroppen, var næsten halvdelen af bakterierne nye bekendtskaber for forskerne. De så ganske enkelt ikke ud til at tilhøre nogen af de bakteriearter, som forskerne i forvejen kendte til.

»Det betyder enten, at de er nye, eller at vi ikke kender dem godt nok,« siger Rob Dunn, biolog ved North Carolina State University og leder af ovennævnte navleprojekt.

»Det bemærkelsesværdige ved disse opdagelser er, at vi opdager nye ting, der lever på mennesker. De er ellers lige foran næsen på os,« siger Dunn til LiveScience.

Sure tæer - midt i navlen

Han og kollegerne fandt imidlertid ikke kun nye bakterier. Nogle gamle kendinge, for eksempel den almindelige kilde til sure tæer Bacillus subtilis, havde fundet vej til kroppens midte.

»Jeg vil tro, at navlerne på disse mennesker lugter af sure tæer,« siger Rob Dunn.

Ud over at lave analyser af navlebakteriernes gener, har forskerne også forsøgt at få nogle af dem til at trives i laboratoriet, dog uden held.

Ifølge forskerne spiser navlebakterierne ikke den mikrobemad, de får. Rob Dunn og forskerkollegerne har ikke fundet ud af, hvad bakterierne i navlen lever af.

Bakterierne lever i forskellige miljøer på kroppen

Kroppen er en omvandrende bakteriekoloni, eller måske snarere en bakterieverden med mange forskellige kolonier.

På hudens overflade er miljøerne varierede, for eksempel fedtede, tørre eller fugtige. Det viser undersøgelser hos Human Microbiome Project, som forsøger at kortlægge gensammensætningen i kroppens bakterier.

De områder på kroppen, hvor bakterierne lever i fedtede omgivelser, er i hovedbunden, i ansigtet og på ryggen. De tørre områder er blandt andet på ballerne og indersiden af underarme og håndled.

De fugtige bakteriehabitater er knæhaserne, mellem ballerne, lysken, næsen, fodsålerne, armhulen og ja, navlen.

Giv dit eget bidrag af navlepilleri 

Hvis du bad venner og familie om at fremvise deres navler, ville du formentlig få mange forskellige varianter at se, lige fra et skyggefuldt hul til en lille kugle eller en hudflap.

Forskerne oplyser dog ikke, om bakterieforekomsten afhænger af navlens størrelse eller udformning, og på projektets hjemmeside kan alle og enhver bidrage med deres navleindhold, uanset udseende.

Projektets resultater blev fremlagt på Ecological Society of Americas årlige møde i august.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk