Når venstrehåndede bliver højrehåndede
Hjernen er ændret hos voksne venstrehåndede, der blev tvunget til at skrive med højre hånd som barn. Det viser forskning fra Hvidovre Hospital. Forskerne kender endnu ikke konsekvenserne.

Unge hjerner ændrer sig, når de skriver med en anden hånd, end de plejer. (Foto: Colourbox)

Unge hjerner ændrer sig, når de skriver med en anden hånd, end de plejer. (Foto: Colourbox)

Engang var der kun én rigtig hånd at skrive med: den højre. Derfor fik 'kejthåndede' besked på at tage pennen i den anden hånd, så de kunne lære at skrive ordentligt.

I dag kan man grine lidt af den gamle skole, som stadig i visse lande dikterer, at man kun må skrive med den rene og 'bedre', højre hånd. Men den lille og tilsyneladende uskyldige manøvre med at skifte pen fra venstre til højre hånd kan faktisk sætte sig dybe og varige spor i børnenes hjerner.

Det afslører ny forskning med hjælp af MR-skanninger (hjerneskanninger) udført af en overlæge på Hvidovre Hospital:

Umuligt at blive 'rigtigt' højrehåndet

»Vores forskning viser, at det slet ikke er muligt at blive 'rigtigt' højrehåndet. I stedet tilpasser hjernen sig den nye opgave ved, at nogle områder bliver mindre i de dybe kerner langt inde i hjernen. Det er meget overraskende og meget spændende.«

Fakta

Man regner med, at 1 ud af 10 mennesker verden over, på tværs af kulturer, er venstrehåndede.

Forskere ved endnu ikke, hvordan gener, miljø og eventuelt andre faktorer påvirker, hvilken hånd man foretrækker at bruge.

Sådan konstaterer overlæge Hartwig Siebner, der har stået i spidsen for undersøgelsen som forskningsleder på Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Hospital.

Unge hjerner er lette at påvirke

Dybe kerner gemmer på et væld af vigtige nerver i hjernen, men vores viden om dem er ikke særlig detaljeret. Derfor kan forskerne ikke sige noget om, hvad det betyder, at de dybe kerner er mindre hos folk, som er blevet tvunget til at skrive med den forkerte hånd i forhold til det, der falder dem naturligt.

»Man kan være betænkelig og sige, at det her er en form for hjerneskade, men det tror jeg ikke på. Det er formentlig mest af alt et tegn på, at hjernen i de unge år er sensitiv og åben over for påvirkning,« fortæller Hartwig Siebner, der også er klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet.

Kan ende med at påvirke undervisning i skolen

Selvom videnskaben stadig mangler at finde frem til de dybe kerners præcise betydning, er Hartwig Siebner alligevel begejstret over at tænke på de mulige perspektiver af undersøgelsen.

Den nyeste forskning peger i den retning, at størrelsen af blandt andet de dybe kerner fortæller noget om, hvilken erfaring man har indsamlet som barn. Det er en slags fingeraftryk, som stadig sidder der, når man bliver voksen.

Hartwig Siebner, overlæge

»Det er jo utroligt spændende, at noget man gør som barn afspejler sig i hjernen årtier senere. Det rejser spørgsmålet, hvordan vi laver ændringer i skolen og tilrettelægger undervisningen i sport og musik på en måde, så hjernestrukturen tilpasser sig på den optimale måde. Det kunne være en retning at gå for forskningen,« lyder det.

Forskerne er gået i gang med at undersøge, om tvungne højrehåndede også har ændringer i hjernebarken og ikke kun i de dybe kerner.

75 højre- og venstrehåndede

Undersøgelsen er lavet på 34 mennesker, der som børn blev tvunget til at skifte fra venstre til højre hånd. De blev sammenlignet med 18 venstrehåndede og 23 højrehåndede, både mænd og kvinder i 20-50 årsalderen.

Forsøget er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Neuroscience.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk