Næsten alle børn med angstlidelsen OCD kan hjælpes med kognitiv terapi
»Udfra det her anbefaler vi, at man kun bruger medicin, hvis barnet har meget svære symptomer, og familien ikke kan indgå i terapien,« siger forsker.

I kognitiv terapi taler terapeuten med barnet om tvangstankerne og prøver at finde alternativer til at lave tvangshandlinger. Barnet skal øve sig hjemme for eksempel i at holde ud at være lidt angst uden at lave tvangshandlinger. (Foto: Shutterstock)

I kognitiv terapi taler terapeuten med barnet om tvangstankerne og prøver at finde alternativer til at lave tvangshandlinger. Barnet skal øve sig hjemme for eksempel i at holde ud at være lidt angst uden at lave tvangshandlinger. (Foto: Shutterstock)

Det hidtil største studie af kognitiv adfærdsterapi til børn med angstlidelsen OCD viser, at 90 procent af børnene får det markant bedre i løbet af tre år.

Hvad er OCD?

OCD står for Obsessive Compulsive Disorder og er en angstlidelse, hvor man har tvangstanker og laver tvangshandlinger.

Tvangstankerne kan for eksempel handle om, at ens mor eller far skal dø, eller at man selv, eller nogen man holder af, vil blive syge af bakterier.

Nogle børn ser meget voldelige scener for sig, hvor mor eller far bliver slået ihjel.

For at undgå, at det forfærdelige skal ske, begynder barnet at udføre bestemte handlinger.

Hvis det for eksempel rører ved alle håndtag på vej til skole, så dør mor eller far ikke. Eller hvis det vasker hænder mange gange, så bliver det ikke sygt.

OCD kan ramme både børn og voksne.

Kilde: Psykiatrifonden

De børn, som ikke har gavn af terapien med det samme, kan hjælpes med mere terapi. Medicin virker ikke bedre eller hurtigere end terapi, konkluderer forskerne.

»Det her studie viser, at man ikke skal give op, hvis terapien ikke hjælper med det samme. Dem, som ikke bliver hjulpet, kan hjælpes med mere terapi,« siger professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien på Skejby sygehus, Per Hove Thomsen til Videnskab.dk.

Han har været med til at lave det nye studie, som er udkommet i Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry.

»Udfra det her anbefaler vi, at man kun bruger medicin, hvis barnet har meget svære symptomer, og hvis familien ikke kan indgå i terapien,« siger Per Hove Thomsen.

Halvdelen fri for OCD på 14 uger

I studiet har forskerne fulgt 269 børn med OCD i tre år. Børnene var mellem 7-17 år og kom fra Danmark, Norge og Sverige.

Alle børnene var nydiagnosticerede med OCD og fik til at starte med kognitiv adfærdsterapi. I alt 14 uger varede terapien med ugentlige terapisessioner og hjemmeopgaver.

Terapien hjalp 73 procent af børnene, som fik det så meget bedre, at de ikke længere opfyldte kriterierne for diagnosen OCD. Halvdelen af børnene var helt fri for deres OCD symptomer.

Læs mere om det i denne artikel: Børn med OCD kan kureres uden medicin

Forsøget blev lavet i år 2010.

Medicin og mere terapi

Den lille gruppe børn, 50 i alt, som ikke var blevet raske af terapien, blev inddelt ved lodtrækning i to grupper. Halvdelen fik 10 omgange ekstra terapi i 10 uger, den anden halvdel fik medicin af typen SSRI, som oprindeligt er udviklet til depression. (Se faktaboksen)

Medicin mod OCD

Til behandling af OCD bruges SSRI-medicin, som hæmmer hjernens genoptagelse af signalstoffet serotonin.

De såkaldte Selektive Serotonin Genoptagelseshæmmere (SSRI) er oprindeligt udviklet til at behandle depression.

Serotonin er det signalstof, som giver os en følelse af lykke, tilfredshed og velvære.

Medicinen gør, at der er mere serotonin i hjernen.

Kilde: Sundhed.dk

Efter tre år undersøgte forskerne alle de 269 børn igen. Resultatet er, at 90 procent af børnene er enten helt raske eller har fået det så meget bedre, at de ikke længere opfylder kriterierne for diagnosen OCD.

»Deres tvangstanker kan måske poppe op igen i ny og næ, men det er ikke noget, der generer dem i deres dagligdag,« siger Per Hove Thomsen.

Derudover viste det sig, at der ikke var forskel mellem de tre grupper af børn:

  1. Børn, der havde fået det bedre af første omgang terapi.

  2. Børn, der havde fået 10 ugers ekstra terapi

  3. Børn, der havde fået medicin efter første omgang terapi.

»I alle tre grupper ser vi et gradvist fald i deres symptomer. For dem, der blev hjulpet af første omgang terapi, sker der bare et hurtigere fald i starten. Men der er ingen forskel mellem gruppen, som fik medicin, og gruppen, som fik mere terapi,« forklarer Per Hove Thomsen.

Medicinen hjælper altså tilsyneladende også, men ikke mere og ikke hurtigere end terapien.

»For nogle kan medicin måske forekomme som det nemmeste sammenlignet med flere ugers terapi. Vi ved dog, at medicinen hos nogle kan give bivirkninger, og at en del får tilbagefald af OCD-symptomer, når de stopper med medicin. Kognitiv adfærdsterapi indebærer, at man lærer teknikker til at håndtere tvangssymptomerne. Dermed er man bedre rustet mod eventuelle tilbagefald af symptomer.

Læs mere i denne artikel: Forskere: Antidepressiver fordobler børns risiko for selvmordsadfærd

Hvad er barnet bange for?

I terapien starter terapeuten med sammen med barnet og forældrene at danne sig et overblik over, hvilke tvangstanker og tvangshandlinger barnet har.

Hvad er barnet bange for? Hvad gør det for at undgå, at noget frygteligt skal ske? Hvorfor gør det netop det?

Barnet og terapeuten laver et hierarki over, hvilke tvangstanker og tvangshandlinger der er mest generende.

Dem øverst i hierarkiet går man i gang med at arbejde med først.

Tidlig og god behandling hjælper

Seniorforsker i børne- og ungdomspsykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri Pia Jeppesen glæder sig over resultatet i det nye studie.

»Det er meget positivt det her resultat. Hovedbudskabet er, at hvis man sætter relativt tidligt ind med god behandling og kognitiv adfærdsterapi som første valg, så går det rigtig godt for langt de fleste,« siger hun til Videnskab.dk.

Pia Jeppesen hæfter sig særligt ved, at størstedelen af børnene ender med at have fået det nogenlunde lige godt.

»Det er selvfølgelig ikke lige meget, om man bruger 14 uger eller tre år af barndommen på at komme sig, men det er positivt, at vi faktisk kan hjælpe så stor en gruppe, også selvom det tager længere tid for nogen,« siger hun.

Hun påpeger, at de børn, som ikke blev hjulpet nok af den kognitive adfærdsterapi i første omgang, også var dem, som havde den værste OCD.

Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at det tager længere tid og et ekstra skud behandling for at komme sig i den gruppe.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Svaghed: Ingen kontrolgruppe

Studiet har en svaghed, som begge forskere fremhæver. Det mangler en kontrolgruppe af børn, som ikke har fået nogen behandling.

Uden sådan en kontrolgruppe er det svært præcist at afgøre, hvor meget af børnenes bedring, der skyldes behandlingen, og hvor meget af bedringen der er kommet af sig selv.

Forestil dig for eksempel, at man ville teste en behandling mod forkølelse. Man tog 50 forkølede og gav halvdelen antibiotika og den anden halvdel kamillete.

Efter en uge ville man kunne konkludere, at både antibiotika og kamillete virker mod forkølelse, og at de virker lige godt.

Men i virkeligheden er hele gruppen blevet raske af sig selv. Det ville man have opdaget, hvis man havde haft en tredje gruppe med forkølelse, som ikke fik nogen behandling.

»Det er en svaghed ved studiet, at vi ikke kan se den 'naturlige' udvikling i OCD. Men rent etisk ville vi ikke kunne forsvare at have en gruppe børn med så alvorlige psykiske problemer, som ikke fik behandling i tre år,« siger Per Hove Thomsen.

Tidligere studier af, hvordan OCD udvikler sig på langt sigt, tyder på, at symptomerne ofte ikke går væk af sig selv.

En forskningsgennemgang fra 2014 viste for eksempel, at 40 procent af børn og unge med OCD bliver ved med at have OCD.

Forskningsgennemgangen inkluderede 22 studier, i alt 521 børn og unge med OCD, som var blevet fulgt mellem 1 og 15,6 år, fra de fik diagnosen OCD.

Sådan har forskere målt børnenes bedring

Børnenes OCD-symptomer er blevet målt med den anerkendte skala kaldet 'children's yale-brown obsessive compulsive scale' (cy-bocs).

Her spørger man blandt andet ind til børnenes bekymringer for forskellige ting: bakterier, sygdom, at nogen skal dø, og hvor styret de er af de tanker og tvangshandlinger, som, de føler, de skal udføre for at undgå forfærdelige ting.

Barnet kan score 0-40 point. Jo flere point, desto sværere OCD.

Scorer barnet under 16 point har det ikke diagnosen OCD, men kan godt have nogle OCD-symptomer - få tvangstanker, som popper op sjældent. Man siger, at barnet har opnået respons.

Scorer barnet under 10 point har det ikke længere OCD. Man siger, at barnet er i remission.

Udover at måle om børnene scorede under 16 eller 10 point, var det også et krav, at de skulle have fået reduceret deres OCD-symptomer med minimum 35 procent for være i remission eller have opnået respons.

»På den måde er vi sikre på, at de har fået det mærkbart bedre. Ellers kunne man tælle som responder, hvis man for eksempel var gået fra 17 point til 15 point, men reelt ville der ikke være særligt stor forskel,« siger Per Hove Thomsen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.