Næsespray med gluten bremser udviklingen af type 1-diabetes
Mus, som får sprøjtet en bestanddel af gluten op i næsen, har mindre risiko for at udvikle type 1-diabetes, viser nye danske forsøg. Forskerne bag studiet har tidligere vist, at en gluten-fri diæt kan forebygge sygdommen.

Når mus får sprøjtet gliadin op i næsen, er der mindre risiko for, at de udvikler type 1-diabetes. Forskerne håber, at de i fremtiden kan udvikle en lignende kur til børn, der er i risiko for at udvikle sygdommen. (Foto: Colourbox)

Når mus får sprøjtet gliadin op i næsen, er der mindre risiko for, at de udvikler type 1-diabetes. Forskerne håber, at de i fremtiden kan udvikle en lignende kur til børn, der er i risiko for at udvikle sygdommen. (Foto: Colourbox)

Nu kan en vaccine mod sukkersyge måske være på vej.

Danske forskere har netop publiceret et studie, som viser, at mus, der får sprøjtet et stof kaldet gliadin op i næsen, har mindre risiko for at udvikle type 1-diabetes. Gliadin er den alkoholopløselige del af gluten, som er et protein, der især findes i hvede.

»Vi har tidligere vist, at man kan bremse udviklingen af type 1-diabetes hos mus ved at sætte dem på glutenfri diæt, og en enkel lovende human case er publiceret. Men det er besværligt at spise kost helt uden gluten, så vi har længe ledt efter en anden metode til at bremse sygdommen,« siger Karsten Buschard, der er professor på Bartholin Instituttet, Rigshospitalet.

»I vores seneste forsøg har vi vist, at når man sprayer gliadin op i næsen på mus, så får de sygdommen i langt mindre grad end ellers - også selv om de fortsætter med at spise gluten,« fortsætter han.

Nasal vaccine hjælper diabetiker-mus

Karsten Buchard er en af forskerne bag de nye resultater, som blev publiceret i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift PLOS One.  I forsøg har han og kolleger sprayet gliadin op i næsen på en særlig slags mus, der er fremavlede til at udvikle type 1-diabetes (NOD mus).

Da musene havde fået gliadin-dråber i næsen fem gange, havde de op til 44 procent mindre risiko for at få sukkersyge end mus, der ikke havde fået gliadin-vaccinen.

Gliadin virker også mod gluten-allergi

Den nasale kur kan tilsyneladende bremse diabetiker-musenes sygdomsudvikling, fordi gliadin-dråberne på en måde vænner musenes tarmsystemer til at tolerere gluten. Gluten har vist sig at være et stof, der forværrer type 1-diabetikeres symptomer, forklarer en anden forsker bag studiet, professor Axel Kornerup fra København Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.

»Det er en vigtig del af livet, at man så tidligt som muligt lærer at leve med de ting, man har svært ved at tolerere. Hvis immunsystemet ikke har lært at tolerere gluten, udvikler man intolerance. Ved at give 4-13 uger gamle mus gliadin, før deres immunsystem er færdigudviklet, øger man deres tolerance overfor stoffet,« siger Axel Kornerup Hansen.

Fakta

Hvis en glutenfri diæt eller gliadin-næsedråber skal have en effekt mod type 1-diabetes, skal kuren sættes i gang, før sygdommen udvikler sig – det vil sige, før for mange af de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen er forsvundet.

Forskere har fundet en række biomarkører, som kan forudsige, hvilke børn der får type 1-diabetes. Biomarkørerne kan afsløres gennem blodprøver, som skal tages med års mellemrum, mens børnene vokser op.

Nogle børn er genetisk disponeret for at udvikle type 1- diabetes.

Gliadin-næsedråberne kan altså også vise sig at være en virksom kur mod gluten-intolerance.

»Gluten er generelt et stof, som er ret svært at fordøje. Flere og flere danskere får gluten-intolerance, og forskning viser, at der er en forbindelse til type 1-diabetes. 10 procent af alle type 1-diabetikere har også intolerance overfor gluten,« siger Axel Kornerup Hansen.

Glutenfri diæt standser type 1-diabetes

Tilbage i 1999 publicerede Karsten Buschard og kolleger et studie, der siden har vakt opsigt i hele verden. De danske forskere havde lavet forsøg, som viste, at de særlige diabetiker-mus havde helt op til 94 procent mindre risiko for at få sukkersyge, hvis de blev sat på fuldstændig glutenfri diæt fra starten af deres liv.

Når musene slet ikke spiste gluten, fik de langt færre af de symptomer, der ellers er kendte risikofaktorer i forbindelse med type 1-diabetes. Musene på gluten-fri diæt fik:

  • En bedre bakterieflora i tarmene.
  • Mindre inflammation i tarmene.
  • En mindre permeabil (utæt) tarm.

Flere og flere får type 1-diabetes

I løbet af de seneste årtier er flere og flere mennesker blevet ramt af type 1-diabetes, som er en sygdom, hvor kroppen angriber sine egne insulinproducerende celler, så organismen ikke kan lagre sukker og kulhydrater.

I dag er omkring 25.000 danskere type 1-diabetikere. Gennem hele livet skal de flere gange dagligt tage insulin-indsprøjtninger.

Karsten Buschard håber, at han eller andre får mulighed for at lave de kliniske tests, der er nødvendige for at finde ud af, om gliadin-næsedråber kan bremse sygdommen i at udvikle sig hos mennesker ligesom hos mus.

»Glutenfri diæt er en mirakelkur mod type 1-diabetes i mus, men for mennesker er det svært at spise kost helt uden gluten. Det ville lette livet for rigtig mange mennesker, hvis man kunne udvikle en form for vaccine, som kan forhindre type 1-diabetes og gluten-allergi i at udvikle sig,« siger professoren.

Glutenfri diæt under graviditeten kan beskytte mod sukkersyge

Hvis mus, der er særligt fremavlede til at udvikle type 1-diabetes (NOD mus), kommer på glutenfri diæt, mens de er gravide, er der mindre risiko for, at deres unger får sygdommen, viser nye forsøg fra Københavns Universitet, der netop er publiceret i tidsskriftet Diabetes

I forsøgene satte forskerne gravide diabetiker-mus på glutenfri diæt. Andre gravide forsøgsmus fik normal kost.

Når musene kom på glutenfri diæt ændrede tarmbakteriernes sammensætning sig både hos mødrene og deres unger. Ændringen i bakteriefloraen beskyttede ungerne mod at udvikle type 1-diabetes senere i livet.

Tarmbakteriefloraen spiller en stor rolle for, hvordan immunsystemet udvikler sig, og om et barn udvikler sukkersyge. Selv om effekten af glutenfri diæt endnu ikke er testet på kvinder, der er genetisk disponeret for at få et diabetiker-barn, er der gode grunde til at tro, at mennesker også kan forebygge, at deres barn bliver sygt ved at spise glutenfri kost, mens de er gravide, mener forskerne bag studiet.

»Tidlig intervention giver god mening, fordi type 1-diabetes udvikler sig tidligt i livet. Vi ved fra tidligere forsøg, at glutenfri diæt har en gavnlig virkning på type 1-diabetes,« siger Axel Kornerup Hansen, som har været involveret i forskningsprojektet.

Adjunkt Camilla Hartmann Friis Hansen, der har stået i spidsen for forsøgene, håber at resultaterne på sigt kan bruges til at udvikle nye behandlingsmetoder mod type 1-diabetes.

»Hvis vi finder ud af, hvordan gluten eller særlige tarmbakterier kan moderere immunsystemet og beta-cellernes fysiologi, kan vores viden bruges til at udvikle nye behandlinger,« siger Camilla Hartmann Friis Hansen fra København Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi i en pressemeddelelse.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.