Nærdødsoplevelser kan hænge sammen med REM-søvn, indikerer dansk studie
Nærdødsoplevelser - for eksempel ud-af-kroppen-oplevelser - skyldes muligvis de samme mekanismer, som gør, at vi drømmer.
Nærdødsoplevelser livstruende hallucinationer hjertestop Greyson-skala overjordisk mystisk patienter REM-søvn drømme fysiologisk mekanisme hjernen kroppen

Forsøgsdeltagerne fortalte om både positive og smertefulde nærdødsoplevelser, som typisk var karakteriseret ved, at de så kroppen udefra, så et stærkt lys eller havde hallucinationer. (Foto: Shutterstock)

10 procent af os har haft nærdødsoplevelser - åndelige eller fysiske oplevelser af at have været tæt på at dø eller tro sig død, og hvor vi oplever, at vi svæver ud af kroppen, ser kroppen udefra, ser et stærkt lys eller har hallucinationer.

Det viser et nyt dansk studie med deltagere fra 35 forskellige lande.

Studiet blev præsenteret for nylig ved 5th Congress of the European Academy of Neurology i Oslo, men studiet er endnu ikke blevet udgivet i et fagfællebedømt tidsskrift.

Associeret med søvn

Selv om årsagen til oplevelserne stadig er et mysterium, mener forskerne bag studiet, at fænomenet muligvis er knyttet til REM-søvn, som er en fase i vores søvncyklus, hvor vi har de særligt livagtige drømme, og hvor nogle af os endda oplever søvnparalyse.

Forskerne fandt, at der var større sandsynlighed for, at personer, som rapporterede symptomer på REM-søvn eller hallucinationer, umiddelbart før de sover, havde nærdødsoplevelser.

»Identifikation af de fysiologiske mekanismer bag REM-indsovning ved vågenhed kan hjælpe os til at få en større forståelse af nærdødsoplevelser,« fortæller neurolog og forsker bag studiet Daniel Kondziella fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet i en pressemeddelse.

LÆS OGSÅ: Nærdødsoplevelser: Hvorfor lever bevidstheden, når kroppen er ved at dø?

Nærdødsoplevelser livstruende hallucinationer hjertestop Greyson-skala overjordisk mystisk patienter REM-søvn drømme fysiologisk mekanisme hjernen kroppen

Det danske studie blev præsenteret lørdag 29. juni 2019 ved 5th Congress of the European Academy of Neurology i Oslo. (Foto: European Academy of Neurology)

Mystiske oplevelser

I det nye studie analyserede forskerne tilbagemeldinger fra 1.034 personer fra 35 forskellige lande.

Deltagerne blev spurgt, om de nogensinde havde haft en nærdødsoplevelse, og de, som svarede 'ja', fik udleveret et spørgeskema med 16 spørgsmål.

Spørgeskemaet er baseret på den såkaldte Greyson-skala (se spørgsmålene i boksen under artiklen), der er udarbejdet for at karakterisere og identificere nærdødsoplevelser.

289 deltagere rapporterede, at de havde haft en nærdødsoplevelse, og ud af disse blev 106 - som alle fik en score på mere end 7 - karakteriseret som ‘ægte’ nærdødsoplevelser.

Deltagerne i studiet rapporterede om:

  • Unormal tidsopfattelse (87 procent)
  • Exceptionel hurtig tankegang (65 procent)
  • Exceptionelt livagtige sanseindtryk (63 procent)
  • En følelse af at være adskilt fra/have forladt kroppen (53 procent)
  • Cirka halvdelen af de deltagere, som rapporterede om en 'ægte' nærdødsoplevelse, fortalte, at den fandt sted i løbet af en livstruende situation, som eksempelvis en bil- eller drukneulykke.
  • Den anden halvdel af deltagergruppen fortalte, at oplevelserne fandt sted i løbet af ikke-livstruende situationer, som eksempelvis en fødsel eller oplevelser af intens sorg eller angst.

Derudover rapporterede 47 procent af deltagerne, som havde haft en nærdødsoplevelse, også om symptomer på REM-søvn med lammelse eller hallucinationer, sammenlignet med blot 14 procent blandt deltagerne, der ikke havde haft en nærdødsoplevelse.

Forskerne mener, at denne sammenhæng mellem nærdødsoplevelser og REM-søvn indikerer et pludseligt udbrud af REM-søvnfunktionen i hjernen.

Enkelte falder udenfor

Øystein Buer er hospitalspræst ved Rigshospitalet i Oslo, hvor han medlem af sygeplejerforskergruppen ved akutklinikken. Han var med til at oversætte Greyson-skalaen til norsk i 2016 og var samme år med til at lave en kortlægning af nærdødsoplevelser.

Han synes, at især resultatet på 10 procent af deltagerne med nærdødsoplevelser er interessant.

»Andre studier viser, at cirka 10 procent af hjertestoppatienter menes at have nærdødsoplevelser. I dette studie er det en sammensat gruppe, og det er interessant, at studiet viser samme forekomst af nærdødsoplevelser,« fortæller han.

For at en patient slår ud på Greyson-skalaen, skal han eller hun:

  • Score lavt ved 7 kendetegn

eller 

  • Score højt på 3 kendetegn samt lavt på et kendetegnt

»Vores studier viser, at patienter kan have et kendetegn, som de fæster sig ved, og som de oplever som en nærdødsoplevelse,« fortæller Øystein Buer.

Han mener, at eksperterne risikerer at udelade de patienter, som måske kun har et eller to kendetegn, hvis de udelukkende forholder sig til Greyson-skalaen.

»På klinikkerne hører vi alle historierne, patienterne har om oplevelser knyttet til livstruende situationer. Forskningsprojekter, der har til formål at granske, hvordan patienterne oplever at være døden nær, samt hvordan de tolker deres oplevelser, risikerer at miste værdifuld information ved kun at udvælge de patienter, som falder inden for cut-off.«

Øystein Buer mener, at det er uheldigt, at forskerne udelader informanter, som selv mener, at de har haft dybe oplevelser. Det er patienter, som har behov for samtaler, når de vågner, uanset Greyson-skalaens resultater.

»Patienternes oplevelser og måden, de beskriver dem på, bør vejes op mod den videnskabelige metode,« siger han.

LÆS OGSÅ: Nærdødsoplevelser: 4 ud af 10 er ved en form for bevidsthed, når de 'dør'

Vi skal tale om det

»I et studie ved Rigshospitalet (i Olso, red.) fandt vi, at patienter kan have nærdødsoplevelser i vågen tilstand, i bevidstløs tilstand, i opvågningsfasen, efter opvågning og i drømme, som beskrevet i artiklen. Nærdødsoplevelserne forekommer altså i forskellige tilstande,« forklarer Øystein Buer.

Samtidig siger han, at vi skal adskille drømme og nærdødsoplevelser, og at der er behov for yderligere forskning.

»Det bør være oplevelser, som kommer i forbindelse med risiko for død, eller en stor frygt for, at det vil ske, ellers kan der være tale om andre slags oplevelser,« siger han.

Øystein Buer fortæller, at han møder patienter med både positive og smertefulde oplevelser.

»Nogle fortæller om et mærkværdigt lys, som de føler sig tiltrukket af. Det kan give et stærkt indtryk. De undrer sig. Hvad er det, og hvordan skal det forstås? Er det noget guddommeligt, eller er der en anden forklaring?« 

Øystein Buer mener, at vi bør tale om nærdødsoplevelserne, uafhængigt af om de er dækket af Greyson-skalaen eller ej.

»Det lader til, at vi ikke glemmer nærdødsoplevelserne. Hvis de har en dybere mening, så kan de potentielt gavne os.«

Stigende interesse

Greyson-skalaen bliver indtil videre ikke brugt meget i Norge, men Øystein Buer fortæller, at der er stigende interesse for nærdødsoplevelserne i en klinisk sammenhæng.

»Spørgsmålet er, om nærdødsoplevelserne er vigtige nok. De skal jo konkurrere om de forskningsmidler, som bliver fordelt,« påpeger han.

Øystein Buer mener dog, at det er et meget vigtigt felt.

»Både med tanke på forebygning, og hvordan vi skal forholde os til oplevelserne, når de indtræffer,« slutter han.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forsker: Der er langt flere søvnstadier, end vi kender til

LÆS OGSÅ: Hvad sker der med kroppen, når vi dør?

Forsøgsdeltagernes historier:

Kvinde, 37 år, i løbet af en fødsel: »Jeg følte, at jeg lige var død, og at jeg kom op i himlen. Jeg hørte stemmer, og jeg var sikker på, at jeg ikke ville vende tilbage. Det var mærkeligt. Jeg kunne ikke kontrollere kroppen.«

Kvinde, 28 år, i forbindelse med fysisk vold: »Nogle gange vågner jeg om natten og kan ikke bevæge mig. Jeg ser underlige ting, som ånder eller dæmoner i døråbningen. Efter et stykke tid, ser jeg, at de kommer og sætter sig ned ved siden af mig. Jeg kan ikke bevæge mig eller sige noget, og de sidder på min brystkasse. Jeg tror, det er en drøm, tæller til 3 og lukker øjnene. Nogen gange hjælper det.

Mand, 28 år, lige ved at drukne: »Jeg er på stranden i Florida, og jeg er 10-11 år gammel. Pludselig begynder store bølger at trække mig længere og længere væk fra kysten. Mens jeg kæmper, begynder mit liv at suse forbi for øjnene af mig […] Jeg følte, at min sjæl blev trukket ud af kroppen. Jeg fløj og blev løftet op i luften. Et øjeblik senere følte jeg, at jeg befandt mig i en mørk tunnel, og for enden var det mest stærke, hvide lys, jeg nogensinde havde set. Jeg kan huske, at mine afdøde slægtninge stod ved en port, blandt andet min mormor. Jeg kan ikke huske, hvad vi talte om. Men så følte jeg, at jeg blev suget ud af tunnelen, og jeg faldt og landede i min krop igen.«

Greyson-skalaen

Hovedspørgsmål 1: Virkede det, som om tiden gik hurtigere eller langsommere?

  • 1-1: Det virkede, som om tiden gik hurtigere eller langsommere end sædvanligt.
  • 1-2: Det virkede, som om alt skete på samme tid, eller også stoppede tiden eller mistede al betydning.

Hovedspørgsmål 2: Var dine tanker hurtigere?

  • 2-1: Hurtigere end normalt.
  • 2-2: Utrolig hurtigt.

Hovedspørgsmål 3: Kom hændelser fra din fortiden tilbage til dig?

  • 3-1: Jeg huskede mange hændelser fra fortiden.
  • 3-2: Min fortid kom tilbage i glimt, men jeg havde ingen kontrol over det.

Hovedspørgsmål 4: Virkede det, som om du pludselig forstod alt?

  • 4-1: Alt om mig selv eller andre.
  • 4-2: Alt om universet.

Hovedspørgsmål 5: Havde du en følelse af fred eller velbehag?

  • 5-1: Lindring eller ro.
  • 5-2: Exceptionel fred eller velbehag.

Hovedspørgsmål 6: Havde du en følelse af glæde?

  • 6-1: Lykke.
  • 6-2: Exceptionel glæde.

Hovedspørgsmål 7: Havde du en følelse af harmoni eller enhed med universet?

  • 7-1: Jeg følte ikke længere, at jeg var i konflikt med naturen.
  • 7-2: Jeg følte mig forenet eller som ét med verden.

Hovedspørgsmål 8: Så du, eller følte du dig omsluttet af et strålende lys?

  • 8-1: Et usædvanlig strålende lys.
  • 8-2: Et lys af tydelig mystisk eller overjordisk oprindelse.

Hovedspørgsmål 9: Var dine sanser mere livlige end normalt?

  • 9-1: Mere livlige end normalt.
  • 9-2: Meget mere livlige end normalt.

Hovedspørgsmål 10: Virkede det som om, du opfattede ting, som fandt sted andre steder, som en oversanselig opfattelsesevne?

  • 10-1: Ja, men faktaerne er ikke blevet tjekket.
  • 10-2: Ja, og faktarene er blevet tjekket.

Hovedspørgsmål 11: Kom scener fra fremtiden til dig?

  • 11-1: Scener fra min egen fremtid.
  • 11-2: Scener fra verdens fremtid.

Hovedspørgsmål 12: Følte du dig adskilt fra din krop?

  • 12-1: Jeg mistede opfattelsen af min krop.
  • 12-2: Jeg forlod min krop og befandt mig udenfor den.

Hovedspørgsmål 13: Virkede det som om, du trådte ind i en anden overjordisk verden?

  • 13-1: Et fremmed og mærkværdigt sted.
  • 13-2: En mystisk eller overjordisk verden.

Hovedspørgsmål 14: Oplevede du en mystisk skikkelse eller et nærvær, eller hørte du en stemme, som du ikke kunne genkende?

  • 14-1: Jeg hørte en stemme, som jeg ikke kunne genkende.
  • 14-2: Jeg oplevede en bestemt skikkelse eller hørte en stemme af mystisk eller overjordisk oprindelse.

Hovedspørgsmål 15: Så du afdøde ånder eller religiøse skikkelsers ånder?

  • 15-1: Jeg fornemmede, at de var der.
  • 15-2: Jeg så dem faktisk.

Hovedspørgsmål 16: Kom du til en grænse eller et punkt, hvor der ikke var nogen vej tilbage?

  • 16-1: Jeg kom frem til en klar og bevidst beslutning om at ‘vende tilbage’ til livet.
  • 16-2: Jeg kom til en grænse, som jeg ikke havde tilladelse til at krydse, eller blev 'sendt tilbage' mod min vilje.

(Kilde: Øystein Buer m.fl: Kartlegging av nær døden-opplevelser, Tidsskrift for norsk legeforening, juli 2016

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.