Nærdødsoplevelser skyldes CO2
Folk, der overlever et hjertestop, har betydelig mere CO2 i blodet end andre. Det får dem til at hallucinere, mener forskere.

Personer, der overlever et hjertestop, har mere CO2 i blodet. Det er måske forklaringen på, hvorfor 10-20 procent af dem har nærdødsoplevelser. (Foto: Colourbox)

Personer, der overlever et hjertestop, har mere CO2 i blodet. Det er måske forklaringen på, hvorfor 10-20 procent af dem har nærdødsoplevelser. (Foto: Colourbox)

10 til 20 procent af alle overlevende efter et hjertestop har såkaldte nærdødsoplevelser.

Det er drømmelignende tilstande, lige inden hjertet stopper, hvor personen for eksempel ser et stærkt hvidt lys for enden af en lang tunnel.

Nu mener slovenske forskere, at oplevelserne skyldes et forhøjet indhold af CO2 i blodet. Det skriver newscientist.com.

»Vi kan ikke sige, at dette er den eneste årsag, men det forklarer til dels den fysiske mekanisme ved nærdødsoplevelser,« siger Zalika Klemenc-Ketiš fra University of Maribor i Slovenien. Han står sammen med et forskerteam bag den nye opdagelse.

Før troede man, det var mangel på ilt

Andre har før forsøgt at finde en fysiologisk forklaring på fænomenet. En af dem lød, at det var mangel på ilt, der fremkaldte de mystiske oplevelser. Andre mente, de blev fremprovokeret af en eller anden form for hallucinogent stof.

Begge blev dog afvist i 2001 af et studie, hvis resultater blev publiceret i The Lancet.

Klemenc-Ketiš' forskerteam fandt 52 personer, som havde overlevet et hjertestop. De tog blodprøver fra dem alle umiddelbart efter episoden og fandt, at de alle havde et signifikant højere indhold af CO2 i blodet end raske mennesker.

Samme fænomen ved højdesyge

Forklaringen med CO2 virker også plausibel, fordi man har observeret samme type oplevelser hos personer med højdesyge. Hos dem er blodet også fyldt med CO2-molekyler, og de hallucinerer også nogle gange om et stærkt hvidt lys.

Der er dog også andre faktorer i spil, pointerer Klemenc-Ketiš til newscientist.com.

Ikke alle med forhøjet CO2-værdier får nærdødsoplevelser, og tidligere studier har vist, at også demografiske og psykologiske faktorer spiller ind.

For eksempel rapporterer yngre mennesker oftere om oplevelserne. Ligesom det er tilfældet med religiøse mennesker, folk som er bange for at dø, og folk som tidligere har oplevet en nærdødsoplevelse.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk