Mytedrab: Superfoods gør dig ikke supersund
BOGOMTALE: Du skal æde rigtig godt igennem for at få en 'super'-effekt af gojibær og matchapulver, og så er det bedre bare at spise sundt, som du plejer.
superfoods super food skipper skræk matcha goji spinat sund mad ernæring

Med fare for at knuse mangen en drengedrøm, så bliver man ikke til en Skipper Skræk-type ved at spise én slags supersund mad. (Illustration: Andreas Erstling, Pinligt Selskab)

Med fare for at knuse mangen en drengedrøm, så bliver man ikke til en Skipper Skræk-type ved at spise én slags supersund mad. (Illustration: Andreas Erstling, Pinligt Selskab)

 

Fødevarer, der menes at have særligt gavnlige egenskaber for kroppen og dens sundhed, har fået det populære navn 'superfoods', som oversat til direkte dansk kunne kaldes en superfødevare.

Mytedrab på ForskerZonen

Bogen '100 myter om fordøjelse og kost' er skrevet af Sofie Ingdam Halkjær og Andreas Munk Petersen og udgivet på FADL's forlag. 

Vi udgiver seks mytedrab fra bogen. Se de øvrige mytedrab her.

Superfødevarer er meget omdebatterede, blandt andet fordi det påstås, at disse er betydeligt sundere end andre fødevarer. Og rigtig mange fødevarer er gennem de seneste år blevet udråbt til superfødevarer af forskellige 'sundhedsguruer'.

Mange af disse produkter kender du måske ikke engang navnene på. Har du for eksempel hørt om hampfrø, spirulina, matchapulver, chlorellapulver, goji- og açaibær?

Ifølge nogle af disse sundhedsguruer er der nærmest ingen grænser for, hvor sund du kan blive, hvis du spiser disse superfødevarer. Men hvad er det, der gør disse produkter så specielt sunde? Og har vi overhovedet behov for dem?

I den vestlige del af verden er der en stærkt stigende interesse for sundhed og velvære. Vi stræber alle efter et langt og lykkeligt liv og en aktiv alderdom uden sygdom. Superfoods, som ofte også dækker over kosttilskud, kan derfor være en nem løsning til at supplere sin daglige livsstil. Mange tror på, at disse produkter kan afhjælpe alverdens ubalancer i kroppen.

Superfoods er nærmest det samme som det, vi på fagsprog kalder for nutraceuticals. Nutraceuticals er et sammensat ord af ordene nutrition (ernæring) og pharmaceuticals (medicin). Det er en fællesbetegnelse for produkter, hvis aktive ingredienser er udvundet fra fødevarer eller på anden måde er hentet i naturen, og som, nogle mener, giver sundhedsmæssige, forebyggende eller helbredende effekter (gik du glip af de andre mytedrab fra '100 myter om fordøjelse og kost'? Så læs med her).

Ingen beviser for mirakler

Som eksempel på en superfood, vi alle sammen kender, kan nævnes blåbær. Disse små bær har været nævnt på listen over superfoods – endda som nummer et. Der er ingen tvivl om, at blåbær er utroligt sunde og indeholder en masse gode og gavnlige vitaminer og mineraler.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Men lever man usundt og spiser junkfood det meste af tiden, kan det at spise blåbær altså ikke opveje denne usunde livsstil.

Men helt ærligt, så findes der desværre ingen videnskabelige beviser for, at nogle af disse superfoods kan udrette mirakler alene. Det er også et stort problem, at nogle får den opfattelse, at enkelte fødevarer er superfoods.

Det mest fornuftige vil stadig være at spise sundt og varieret. Så behøver man ikke spise alle mulige kosttilskud eller tænke på at spise superfoods. Du spiser nok allerede en del af dem i forvejen, for eksempel nævnes fuldkorn, chili, avocado og forskellige bær ofte på listen over superfoods.

Læs flere mytedrab fra '100 myter om fordøjelse og kost' her 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk