Mytedrab: Det er ufarligt at holde på en prut
BOGOMTALE: Nogle gange er det endda at foretrække, hvis du holder prutten inde. Kvinder må dog godt blive bedre til at give den gas for deres egen sundheds skyld.
prutter tarme slippe en vind holde den inde usundt sundt sniger

Det kan være farligt at holde prutter inde for tit og for længe. Men generelt må du altså gerne styre udslippene for dine omgivelsers skyld. (Illustration: Andreas Erstling, Pinligt Selskab)

Det kan være farligt at holde prutter inde for tit og for længe. Men generelt må du altså gerne styre udslippene for dine omgivelsers skyld. (Illustration: Andreas Erstling, Pinligt Selskab)

 

Det er muligt, at du tror, det er farligt at holde på en prut.

Mytedrab på ForskerZonen

Bogen '100 myter om fordøjelse og kost' er skrevet af Sofie Ingdam Halkjær og Andreas Munk Petersen og udgivet på FADL's forlag. 

Vi udgiver seks mytedrab fra bogen. Se de øvrige mytedrab her.

Men når man sidder ved siden af dig i biografen eller bag dig i et fly, ønsker man, at du ikke troede, at det var farligt at holde på en prut.

Man kan ikke holde på, hvad man ikke har i hænderne, siger du, men så har du et alvorligt problem med lukkemusklen, siger vi.

Og nej, det er ikke farligt i visse situationer at tage hensyn til sine medmennesker – det er kun høfligt.

Hvis blot du diskret rejser dig fra dit sæde og finder ud til det nærmeste toilet eller ud i det fri, hvor du kan lade luften gå, som du lyster. På toilettet forventer man den slags, og ude i det åbne er der frit slag for prutte-værket.

Og bare rolig, hvis faregrænsen skulle nærme sig, så siver luften nok ud, hvad enten du vil det eller ej, og hvad enten dine omgivelser bliver generet af det eller ej.

Ingen regel uden undtagelse. Selvfølgelig kan der være visse alvorlige tilstande, hvor luftafgang skal finde sted, så snart muligheden byder sig. Eksempelvis ved truende tarmslyng på grund af arvæv i tarmen (gik du glip af de andre mytedrab fra '100 myter om fordøjelse og kost'? Så læs med her).

Hold på prutterne og få irritabel tyktarm

I den situation er der heldigvis stor sandsynlighed for, at du ikke sidder i biografen eller i et fly, men derimod er indlagt på et hospital, hvor både læger og sygeplejersker med stor begejstring og lettelse vil notere sig, at du omsider svarer ja til, at der har været luftafgang. Det kan selvfølgelig også diskuteres, om det er en god ting at gå rundt og holde på prutterne i timevis.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

En vis sandsynlighed er der for, at yngre kvinders tendens til at undgå offentligt prutteri også er en del af forklaringen på, hvorfor netop yngre kvinder er særligt hårdt ramt af irritabel tyktarm, hvor klagen typisk er: Smerter i maven, fornemmelse af oppustethed og vekslende afføring. Her kunne et egentlig pruttekursus måske være på sin plads.

Det går ikke at tage så meget hensyn til kæresten, at man ikke engang tør slå en prut. Han prutter jo løs, også i de mest prekære situationer, hvis han ikke ligefrem er en plump, grinende jackass, altså én af dem, der sætter ild til prutterne og understreger, at jo længere flamme, jo bedre.

I det tilfælde kan det garanteres, at han under ingen omstændigheder lider af irritabel tyktarm, men det kan ikke udelukkes, at han i stedet må lide med en sveden bagdel.

Læs flere mytedrab fra '100 myter om fordøjelse og kost' her 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk