Mystiske 'hår' i hjernen styrer måske vores tidsfornemmelse

En kunstners fremstilling af fimrehår. (Illustration: Shutterstock)

En kunstners fremstilling af fimrehår. (Illustration: Shutterstock)

Kilde: 
07 december 2022

Egentlig havde man afskrevet dem som et levn fra et tidligere stadie i vores evolution, som ikke længere havde nogen funktion. 

Et nyt studie peger dog på, at de mikroskopiske fimrehår i en særlig del af hjernen er ret vigtige alligevel: De ser nemlig ud til at spille en rolle i både vores tidsfornemmelse og korttidshukommelse.

Det skriver ScienceAlert.

Fimrehår kendes fra flere steder i kroppen, hvor man ved, at de hjælper med at flytte rundt på celler og være en slags central for kroppens signaler.

Men fimrehårene i hjernen, og hvordan de hænger sammen med de højere kognitive funktioner, er stadig lidt af et forskningsmæssigt mysterium. 

Formodentlig af den grund satte forskere fra University of California, Irvine sig for at undersøge fimrehårene i den del af hjernen, som hedder corpus striatum.

En 3D-rendering af, hvor corpus striatum er i hjernen. (Illustration: Life Science Databases/CC BY-SA 2.1 JP)

Blandt corpus striatums mange opgaver er, at den agerer som ‘hjernens ur’.

Den træder i kraft, når vi lægger planer, skal fastholde vores opmærksomhed eller lære nye ting. Samtidig styrer den vores bevægelser og beslutningstagen.

Og fimrehårene lader altså til at være centrale i mange af de opgaver. Det erfarede forskerne, da de ved hjælp af genmanipulation fjernede fimrehårene fra corpus striatum i forsøgsmus.

Selvom musenes langtidshukommelse og indlærte evner vedblev, mistede de evnen til at lære nye bevægelser. Samtidig lavede de flere repetitive bevægelser.

Musene mistede også evnen til at huske steder og retninger og blev dårligere til at frafiltrere unødig stimuli fra deres omgivelser og ude af stand til at reagere hurtigt på nye stimuli.

Selvom man ikke altid kan overføre resultater fra forsøg på dyr til mennesker, mener forskerne, at resultaterne i dette tilfælde også gælder menneskehjernen. Det vil yderligere forsøg vise.

Én lovende ting ved studiet er, at det måske kan hjælpe forskere med at forstå og udvikle nye behandlinger til en række hjernesygdomme som skizofreni, Parkinsons, Tourettes og autisme, hvor tidsfornemmelsen svækkes.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Molecular Neurobiology.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.