Mycoplasma: Kønssygdommen, som lægerne ikke vil tjekke, om du har
Tusindvis af danskere rammes hvert år af bakterien, men faktorer såsom resistens har den konsekvens, at læger helst undgår at udskrive en recept.

Mycoplasma er næsten så udbredt som klamydia, men alligevel vil lægerne helst ikke teste dig for sygdommen. Få forklaringen i videoen her (Video: Tjek)

Mycoplasma er næsten så udbredt som klamydia, men alligevel vil lægerne helst ikke teste dig for sygdommen. Få forklaringen i videoen her (Video: Tjek)

Du kender sandsynligvis til kønssygdommen klamydia, men du har formentlig ikke hørt om dens ’fætter’, mycoplasma.

Forskerne er ikke sikre på det præcise antal, men de vurderer, at mellem 25.000 til 30.000 danskere hvert år bliver ramt af mycoplasma (med det latinske navn mycoplasma genitalium). 

Det er en anelse færre end de, der smittes med klamydia, som omkring 35.000 bliver ramt af hvert år.

Mycoplasma og klamydia har det tilfælles, at bakterierne i yderste tilfælde kan gøre det sværere at få børn uden hjælp.

Men på ét særligt punkt adskiller de sig også fra hinanden.

Hvor læger er ivrige efter at behandle folk med klamydia, er de mere tilbageholdne med at behandle dig for mycoplasma - i hvert fald så længe, du ikke er generet af sygdommen.

Om Tjek


Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen: Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Men hvorfor vil lægerne helst undgå at behandle mycoplasma?

Hvor stort er problemet egentlig?

Og hvilke symptomer skal du være opmærksom på?

Det får du forklaringerne på i den nye video på Tjek, der er Videnskab.dk’s YouTube-kanal målrettet unge.

Problematisk at behandle mycoplasma

Læger bruger ofte antibiotika til at dræbe bakterier eller hæmme væksten af dem.

Mange typer antibiotika virker på bakteriers cellevæg - og det er hér, der opstår en udfordring med mycoplasma-bakterien. Den har nemlig ingen cellevæg.

Det betyder, at udvalget af antibiotika herhjemme indsnævrer sig til to typer: Azithromycin og moxifloxacin.

Udfordringerne stopper dog ikke her. Nogle mycoplasma-bakterier er resistente over for azithromycin og moxifloxacin, hvilket betyder, at behandlingen ikke virker.

Halvdelen af de mycoplasma-infektioner, man finder i Danmark, kan ikke behandles med azithromycin, og tallene er endnu mere grelle, når man behandler med moxifloxacin.

Langt værre står det til i eksempelvis Kina, hvor næsten 90 procent af alle tilfælde er resistente over for begge stoffer.

Resistens er problematisk, for jo mere vi bruger stofferne til at behandle for eksempel mycoplasma, jo større risiko er der for, at andre bakterier også bliver resistente over for disse typer antibiotika.

Det er problematisk, da azithromycin også bliver brugt til at kurere sygdomme som halsbetændelse og lungebetændelse.

Sygdomme, som tidligere var dødelige - indtil vi fik antibiotika som behandlingsform.

Hvor stort er problemet?

Foruden risikoen for resistens er der også en anden årsag til, at lægerne ikke er helt lune på at behandle folk med mycoplasma, og det skyldes, at man ikke er sikker på, hvor stort behov vi egentlig har for behandlingen.

Studier af par i fertilitetsbehandling har vist, at mycoplasma til en vis grad kan gøre det sværere at få børn uden hjælp.

I et dansk studie fandt man frem til, at de par, som var barnløse, fordi kvinden havde aflukkede æggeledere, også typisk havde antistoffer for mycoplasma.

Det betyder, at de tidligere havde været smittet med bakterien.

Bakterien kan give underlivsbetændelse, der kan føre til aflukkede æggeledere hos kvinder. Når æggelederne er aflukkede, er det umuligt for æg og sædcelle at nå hinanden i livmoderen.

Man er i forskningsverden enige om, at mycoplasma kan gøre det sværere at få børn, men man er fortsat usikker på, hvor stor risikoen er.

Hvad er symptomerne?

Forskere inden for feltet opfordrer til, at du kun bliver testet, hvis du har symptomer.

Og hvad er symptomerne på mycoplasma så?

  • Følelsen af at tisse glasskår
  • Udflåd fra urinrøret hos mænd og fra skeden hos kvinder

Hvis infektionen får lov til at udvikle sig til underlivsbetændelse, mærkes det ved smerter i den nederste del af maven. Potentielt vil man også kunne få feber.

Hvis du vil undgå den trælse sygdom, er opfordringen fra lægerne klar:

Brug kondom, når du har sex!

Forskernes viden

Lægernes information stammer fra et væld af kliniske studier, men der er som nævnt ovenfor stadig spørgsmål om mycoplasma, som mangler at blive besvaret.

Du kan høre alt om lægernes hidtidige forskning i videoen øverst i artiklen.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker