Et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Radiology, viser, at man i fremtiden vil kunne bruge en blodprøve til at afdække hjerneskader.
Allerede i dag bruger man målinger af proteinet N-terminal Pro-B-type natriuetic peptide (NT-proBNP) til at måle noget helt andet; hjertesvigt.
Ved at tage en blodprøve og efterfølgende måle, hvor meget af dette protein der er i blodet, kan man afsløre, hvor sandsynligt det er, at en patient har hjerteproblemer.
Både betydning for hjerte og hjerne
Hvis der er et højt niveau af proteinet i blodet, er der en stor chance for, at patienten lider af hjertesvigt.
Jo lavere niveauet er, desto lavere er risikoen for, at der er noget galt med hjertet.
Forskerne ser nu også ud til at havde fundet en sammenhæng mellem skader i hjernen og et højt niveau af proteinet i blodet.
Hjerneskade drejer sig i denne sammenhæng om et såkaldt kognitivt svigt, for eksempel i form af demens.
»Vi så, at høje niveauer af NT-proBNP var associeret med mindre hjernevolumen; særligt mindre hjernemassevolumen og en dårligere opbygning af den hvide hjernemasse,« forklarer hovedforskeren bag det nye studie, Meike Vernooij, i en pressemeddelse. Hun er, ligesom de andre forskere bag studiet, tilknyttet Erasmus MC University Medical Center i Rotterdam, Holland.
Usikkerhed om sammenhængen
Forskerne er ikke sikre på, hvad denne sammenhæng skyldes, men de har deres teorier.
Én af dem er, at hjertesygdomme kan forårsage dårligere blodcirkulation, som igen kan føre til nedsat funktion i den såkaldte blod-hjerne-barriere.
Blod-hjerne-barrieren adskiller hjernevævet fra blodet.
Den er lokaliseret til karvæggenes inderste lag, der udgøres af en sammenhængende tæt membran.
I modsætning hertil er der huller og sprækker mellem de enkelte celler i de fleste andre organers kar.
Barrieren har stor fysiologisk betydning, da den fastholder en konstant kemisk sammensætning i hjernen og dermed sikrer de bedste betingelser for hjernecellernes funktion.
Denne barriere er et netværk af blodkar, som transporterer næringsstoffer til hjernen, så den kan fungere, samtidigt med at den stopper skadelige stoffer.
Bliver barrieren beskadiget, kan det have en effekt på hjernen.
Men forskerne har ikke været i stand til at fastslå, om det er hjerneskaden, der påvirker proteinniveauet. Noget, som også Magnus Nakrem Lyngbakken, der er læge ved Akerhus Universitetshospital, påpeger.
»Det er nok mindre sandsynligt, at forhøjede niveauer af NT-proBNP alene skydes ændringer i hjernen, men snarere at risikofaktorer, der er fælles for hjerte- og hjernesygdomme, som højt blodtryk, sukkersyge og højt kolesterol, samtidigt skader hjerne og hjerte,« skriver han i en email til forskning.no.
Han synes, at fundene er meget interessante, og mener, at de er relevante, fordi man nu kan se en større sammenhæng mellem hjertesygdom og udviklingen af demens end tidligere.
Måles i blodet
Det kan være svært at opdage, om man har en sygdom i et af kroppens livsvigtige organer.
NT-proBNP-proteinet er en såkaldt blodmarkør, hvilket vil sige, at det kan måles ved en blodprøve.
Men for at sådanne målinger skal kunne gøre nytte, er man også afhængig af en form for behandling, som gør, at man kan se en ændring i blodmarkøren.
Derudover bør resultaterne også være relativt enkle for lægerne at fortolke, sådan at de rent faktisk kan bruges til diagnosticeringen.
»For NT-proBNP og hjerneskade kan det være problematisk. Udfra hvad vi ved i dag, måler NT-proBNP-proteinet hjerteskader, ikke hjerneskader. Behandlingen vil derfor ofte rette sig mod hjerte- og hjernesygdommenes fælles risikofaktorer,« skriver Magnus Nakrem Lyngbakken.
Behov for yderlige forskning
Studiet kan derfor ikke sige sikkert nok, om metoden vil kunne benyttes til også at fastslå hjerneskader.
Forskerne ved Erasmus MC University Medical Center i Rotterdam konkluderer, at yderligere forskning er nødvendig for at kaste lys over sammenhængen mellem hjertesygdomme og hjerneskader.
Selvom Magnus Nakrem Lyngbakken mener, at resultaterne er meget interessante, er han enig i forskernes konklusion.
»Det er ikke muligt at drage en konklusion om årsagen og effekten, men studiet vil bestemt stimulere yderligere forskning på netop dette felt,« skriver han.
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark